Annonce
Debat

Et cykelhold med diabetikere: Er det noget at være stolt af?

Debat: Man kan godt være stolt, hvis man er professionel cykelrytter med Type 1-diabetes. Det er sin sag at gennemføre timelange cykelløb med en kronisk sygdom, hvor præstation og løbsresultat i høj grad er afhængigt af evnen til at udnytte kroppens energiressourcer og brændstof.

Siden 2012 har Novo Nordisk været en væsentlig aktør i international sport med cykelholdet Team Novo Nordisk, som er verdens første professionelle cykelhold bestående udelukkende af ryttere med Type 1 Diabetes. ”Træning er en ”milliard-dollar kur” til styring af diabetes, der ikke bliver ordineret ofte nok", siger Phil Southerland, CEO og medstifter af Team Novo Nordisk. Ja, træning er sundt for diabetikere som for alle andre.

Novo Nordisk er trøjesponsor for bakkekonkurrencen i PostNord Danmark Rundt 2019, som bliver kørt fra d21. august. Novo Nordisk har igennem mere end 90 år stået for udvikling af medicin indenfor diabetesbehandling. Virksomheden, som har hovedsæde i Danmark, beskæftiger omkring 42.100 medarbejdere i 79 lande, markedsfører sine produkter i flere end 170 lande og har aktuelt en børsværdi på 754 milliarder kroner. I verden i dag lever 437 millioner mennesker med diabetes, og næsten lige så mange skønnes at leve med prædiabetes. Begge tal er stærkt stigende, så virksomheden Novo Nordisk kan forvente kunder langt ud i fremtiden.

Men det interessante er egentlig sloganet på cykelholdets trøjer: Changing Diabetes. Det virker ikke særligt ambitiøst eller visionært kun at fokusere på at forandre sygdommen diabetes f.eks. gennem medicin. Langt mere visionært ville det være, hvis sloganet hed Prevent Diabetes eller Stop Diabetes. Men nu skal man selvfølgelig huske på, at det er et af verdens største leverandører af bl.a. insulin, og at medicinalindustrien som sådan i deres virksomhedsformål nok ikke ønsker at stoppe diabetes og dermed få færre kunder.

Mennesker med Type 1 Diabetes kan reducere deres behov for insulin gennem en kost med færre kulhydrater. Der er mange fordele ved at reducere behovet for insulin på denne måde: udgifterne til medicin reduceres, hverdagen er ikke præget af sygdommen hvert minut i døgnet, og ikke mindst er risikoen for de frygtede følgesygdomme reduceret gevaldigt.

I hele verden opnår læger og forskningsinstitutioner fantastiske resultater gennem kost med færre kulhydrater. De vender sygdommen Type 2 Diabetes hos deres patienter dvs. reducerer behovet for insulin og forbedrer i mange tilfælde den diabetesramtes nøgletal så meget, at de kan erklæres som ikke-diabetikere. Type 2 Diabetesramte overalt i verden tager skeen i egen hånd og forbedrer deres livskvalitet og prognose ved at spise sig fri af diagnosen.

Gad vide, om der findes et cykelhold i Danmark med eks-diabetikere? Jeg støtter gerne med T-shirts til hele holdet.

Annonce
Marie Raes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce