Det bliver mere og mere tydeligt, at næste folketingsvalg kommer til at blive et valg mellem valgfrihed og tyranni. Aldrig før har vi i dansk politik været vidne til en regering, i fredstid, der gennem sin førte politik har indskrænket os borgeres muligheder og frihed i så højt et tempo, som vores regering har gjort.
Her tænker jeg ikke på vores socialdemokratiske regerings nedlukningspolitik under corona og flere af de direkte grundlovsstridige handlinger, som vores statsminister udførte, da hun lukkede vores domstole, sendte journalister fra DR og TV2 hjem samt indførte et generelt forsamlingsforbud for os borgere. Alt sammen i klokkeklar strid med grundloven. Og hvem sagde mink...
Nej, det er meget værre. Vores børn og unge, der nok var dem, der blev hårdest ramt af den sociale nedlukning, har i den grad fået at smage med krabasken fra vores regeringsleder.
Børnefamilierne var de første til at mærke, at frihed ikke rimer på Socialdemokratiet. Nu skulle alle de mange familier straffes, der havde valgt at trodse det socialdemokratiske regneark, hvor børnepasning naturligvis kun foregår fra en kommunal børnehave.
I sidste sekund sprang de radikale heldigvis fra den aftale.
Ved at forlange, at ingen private dagplejere, børnehaver eller andre pasningstilbud må give overskud, var planen at lade den slags tilbud gennemgå kvælningsdøden, og lige stille ville vi forældre kun have det kommunale tilbud tilbage at vælge mellem.
I sidste sekund sprang de radikale heldigvis fra den aftale. Men èn katastrofe kommer som bekendt sjældent alene og især ikke med denne regering. Fra næste år vil regeringen fjerne det frie gymnasievalg for vores unge, der vælger gymnasievejen. Fra 2023 skal det efter værste marxistiske idé være forældrenes pengepung, der afgør hvor vores unge kan gå på gymnasiet.
Og hvis du, kære læser, tror, at ulykkerne stopper her, så må jeg desværre skuffe dig. Samme model har regeringen i støbeskeen med vores folkeskoler. Her skal de små poder allerede fra seks års-alderen ud på lange skolebuskørsler for at ramme den rigtige skole efter mor og fars pengepung. Det socialdemokratiske regneark tager nemlig aldrig fejl, må vi forstå. Valgfrihed, det hører fortiden til.
Hvis ikke også turen kommer til familieplanlægning og tvangsfordeling af familier, så kan vi i det mindste bare vente, til vi bliver gamle. Så er regeringen også med sit ældreudspil klar til at fjerne alle de rettigheder, som borgerlige regeringer gennem årene har udstyret vores ældre borgere med.
Vi må forstå, at den enkelte ældre medborger ikke selv ved, hvad der er bedst, når det socialdemokratiske folkekøkken nu ved bedre.
Valget står derfor mellem valgfrihed eller yderligere udhuling af samme, når vi forhåbentlig snart igen skal til valgurnerne.
