Annonce
Debat

Etisk og praktisk problem

"Hidtil har bedemanden allieret sig med forhåndenværende medarbejdere, der uden nærmere betingelser har hanket op i kisten og klaret et praktisk problem, lyder det i lederartiklen. Arkivfoto: Vibeke Volder

Af og til hænder det i Danmark, at vi opfinder et problem, der egentlig ikke hidtil har været der, og løser det på rigoristisk måde.

Et eksempel er, at Arbejdstilsynet nu forbyder ansatte ved kirker og på kirkegårde at hjælpe til med at løfte en kiste ind i kirken, når en bedemand indtræffer.

Problemet er naturligvis størst i de gamle landsbykirker, der ofte er forsynet med ganske imponerende trappetrin. Smukke indgangspartier, bevares, men absolut ikke praktiske, når en kiste skal bæres ind før højtideligheden.

Hidtil har bedemanden allieret sig med forhåndenværende medarbejdere, der uden nærmere betingelser har hanket op i kisten og klaret et praktisk problem.

Et sogn på Fyn fik ifølge Kristeligt Dagblad en bøde på 20.000 kroner, fordi en kirkeansat havde hjulpet med at bære en kiste fra rustvognen og ind i kirken. Den daværende menighedsrådsformand fandt på at danne et lokalt ligbærerlaug, hvis medlemmer skiftes til at komme til stede, når bedemanden har meldt sin ankomst. Alternativet ville angiveligt være en ombygning af kirken til et millionbeløb.

Medlemmerne møder omklædt, og efter endt handling holdes nogle sekunders stilhed, inden der udtales et "Æret være hendes eller hans minde".

Problemet med at bære en kiste forekommer i øvrigt også i stadig flere tilfælde, når den skal bæres ud af kirken. Ikke alle steder kan de efterladte skaffe seks personer til at bære ud, og så må bedemand og kirkepersonale træde til. Per kulance, så at sige.

Arbejdstilsynet kan have gode grunde til at forbyde kisteløft. Risikoen for skader er naturligvis den væsentligste. Problemet aftager i takt med, at stadig flere kirker får ændret adgangsforholdene. Men det er dyrt for menighedsrådene, ikke mindst i de helt små kirkesogne, og de gamle kirkers bygmestre havde bestemt ikke sans for at lette adgangsforholdene, hverken for handicappede eller for kistebærere.

Der findes faktisk en specialkonstrueret vogn til at klare problemet med indbæring af kister, men langtfra alle bedemandsfirmaer råder over den. Så indtil videre er situationen jo faktisk den, at naturligvis skal en kiste bæres ind i kirken, men i praksis må arbejdet udføres i forhåbning om, at der ikke dukker en medarbejder fra Arbejdstilsynet op undervejs. For så vanker der en betragtelig bøde.

Det er ikke værdigt.

Det ret nyopdukkede problem bør derfor finde en løsning, der er til at leve med for alle berørte parter. Eksemplet fra Fyn kunne nok efterfølges med et lokalt ligbærerlaug - i stil med det laug i Hammershøj, der sørger for at holde kirken åben - og endda bidrage til et godt sammenhold i landsbyen.

Og så er spørgsmålet jo, hvor stort problemet egentlig er. Det kunne se ud, som om det var skabt af emsige folk langt væk fra en landsbykirkedør.

Knud Mogensen
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

DR tillader latrinært sprog

Må man som studievært bande og svovle i programmer på Danmarks Radio? Ja, hvis man hedder Esben Kjær og har programmet "Bagklog" på DRs radiofoniske flagskib P1. Og hvis man camouflerer sit latrinære sprog som satire, må man tilmed bande og svovle for åben mikrofon aldeles uhæmmet. Det er i hvert fald læren af den seneste tids begivenheder, begyndende naturligvis med, at nævnte Esben Kjær ikke kunne styre sit sprog, men udtalte sig så grimt, at KLF, seer- og lytterorganisationen af kristen oberservans, simpelthen måtte klage. Svaret var en sand skidtspand mod KLF fra Esben Kjær, der anvendte så grove udtryk, at vi ikke vil misbruge avispapir til at gengive dem. Et lille eksempel viser tonen: "En samling frelste helligfranser", mente DR-medarbejderen at kunne kalde klagerne, hvormed han blot understreger sit eget niveau som et uvornt barn, der desperat søger voksnes opmærksomhed. Ikke uventet slipper Esben Kjær godt fra at udstille sit sproglige armod. Ingen af hans chefer i DR kan finde ud af at sige til manden, at han skal opføre sig ordentligt. Tværtimod antydes, at når der er tale om såkaldt satire, er rammerne ekstra vide. Lad Esben Kjær være, hvad han er. Og husk at afbryderknappen findes. Men desværre er han jo ikke den eneste på landsdækkende radio og tv, der har problemer med at tale rent. På Radio 24syv opleves jævnligt bandende studieværter, endda med en kvinde som én af de værste. Jamen, lyder et ofte fremført argument, sproget i radio og på tv skal afspejle virkeligheden. Altså det sprog, der oftest høres ude i samfundet. Efterhånden sørgeligt nok også brugt af folketingspolitikere. DR og Radio24syv rammer nok på den måde dele af Danmark, men ikke alle. Der findes faktisk mennesker, som er i stand til at tale deres modersmål uden tilsætning af diverse eder og forbandelser. Ved at tillade latrinære udtryk medvirker DR og Radio24syv til at forfladige det danske sprog. Det kan aldrig være deres opgave - tværtimod burde de værne om det talte sprog.

Randers FC For abonnenter

Kampanalyse: Tre gyldne minutter reddede Randers FC fra bøvlet

Annonce