Annonce
Danmark

EU bliver lillebror blandt fiskerinationer

Om to uger kan det være slut med at fiske i britiske farvande. Danmarks Fiskeriforenning håber ikke, det går så galt, men har svært ved at forestille sig, at de danske fiskere ikke bliver ramt af de nye tider, som har været på vej i tre år.

Fiskeri: Allerede om to uger kan danske fiskere i teorien blive afskåret fra de britiske dele af Nordsøen, hvor 70 danske fartøjer henter deres fisk og deres indtægter. Et farvand hvor fiskerne henter 40 procent af de fisk, de haler ind målt på vægt. Målt i kroner er det 30 procent af fangsten, oplyser Danmarks Fiskeriforening.

Og når underdirektør i fiskernes forening, Kenn Skau Fischer, skal gøre en lang historie kort, så bliver det til: Vi håber det bedste og frygter det værste.

Sagen er nemlig, at brexit har været en del af de danske fiskeres hverdag i tankerne i de mere end tre år, der er gået, siden et lille flertal af briterne stemte det forenede kongerige ud af EU.

- Det, vi frygter, er, at Boris Johnson vil ud hurtigst muligt og uden en aftale. Og at de britiske farvande bliver fuldstændig lukket. Det vil få både jobmæssige og økonomiske konsekvenser, siger Kenn Skau Fischer uden at kunne sætte tal på.

Han har svært ved at forestille sig, at dansk fiskeri ikke bliver berørt på den ene eller den anden måde af brexit.

- Det vil være rigtig svært for britiske forhandlere komme tilbage og sige: Nu har vi indgået en aftale, og det hele fortsætter som hidtil på fiskeriområdet, siger Kenn Skau.

Storbritanien vil formentlig kræve større fiskekvoter for at give adgang til sine farvande og dermed mindre kvoter til EU-landene.

Men selvom der er nok at bekymre sig om i fiskerierhvervet, så længes fiskerne også efter en afklaring:

- Vi vil gerne videre nu. Fiskerne vil bare gerne have en afklaring. Men det er nærmest umuligt at vide, hvilken vej, det kommer til at gå, for forhandlingerne foregår jo nede i Bruxelles, og der kommer ikke meget ud, siger Kenn Skau Fischer.

Det, der er sikkert, er imidlertid, at Storbritannien og Norge om lidt begge står uden for EU. Og at det vil kunne mærkes, når EU i fremtiden sidder på en noget mindre del af de attraktive farvande.

- Som det er nu, er EU jo storebror, men fremover bliver EU lillebror til Norge og Storbritanien, siger Kenn Skau Fischer.

Det stiller de to storebrødre stærkt, når skal forhandles med EU:

- Man kan risikere, at Norge og Storbritanien kører EU over, når det handler om kvotefastsættelse i de kommende år. Briterne har ikke lagt skjul på, at de vil have større kvoter. Men jeg tror nu alligevel på, at alle tre parter har viljen til at lave en aftale om fremtidigt samarbejde, siger Kenn Skau Fischer.

Fiskernes håb er, at EU og briterne kan lave en aftale om, at fiskeriet kan fortsætte som hidtil 2020 ud, for det var en del af den aftale, som Theresa May indgik med EU, men som blev forkastet i det britiske parlament.

Udfordringerne for de danske fiskere bliver ikke mindre af, at kvoterne til fiskeri i Østersøen netop er blevet kraftigt beskåret. Det er et område, hvor fiskerne i forvejen har svært ved at få halet kroner nok op af saltvandet. Og de vil i endnu højere grad søge mod de sammen farvande, som de andre danske fiskere måske må nøjes med efter et brexit.

- Der bliver noget mere pres på fiskepladserne, og det betyder, at fiskeriet bliver mindre bæredygtigt, siger Kenn Skau Fischer.

Der er nogle internationale aftaler om, at man skal bevare fiskebestandende, og derfor må Norge og Storbritannien ikke bare fiske så meget, de vil.

Udfordringen bliver, hvor store kvoter, Storbritannien vil have for at give eksempelvis danske EU-fiskerne lov til at fiske i britisk farvand. Og EU-landenes trumf i de forhandlinger er, at briterne er afhænge af at kunne komme af med sine fisk og skaldyr til EU-landene.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Annonce