x
Annonce
Danmark

Få hjælp til dit projekt: Ny indsamlingsform skal støtte lokale projekter

Foreningen bag Kongekampen i Esbjerg har netop fået godkendt deres projekt, som skal være med til at sikre, Esbjerg er en fed studieby. Foto: André Thorup

Idéer fra lokale ildsjæle skal have en større mulighed for at finde finansiering gennem private bidragsydere. Derfor har Spar Nord Fonden startet en ny indsamlingsmetode.

Velgørenhed: Det er ikke altid pengene rækker, hvis en landsby vil have en ny legeplads, det lokale teater vil have nyt scenelys eller fodboldbanerne trænger til nyt kunstgræs.

Derfor har Spar Nord Fonden nu lavet en ny form for crowdfunding, der skal gøre det nemmere for lokalsamfundene at få realiseret projekter. Den nye indsamlingsmodel lægger op til, at finansieringen ikke kun skal komme fra fonden selv, men at alle har mulighed med at støtte projekterne.

- Vi vælger ud fra vores egen uddelingspolitik. Vi støtter ikke enkeltpersoner, forretninger eller "i mursten". Så vi støtter gerne projekter, hvor der er en stor lokal opbakning til projekterne, siger Steffen Nørgaard, der er fondsdirektør i Spar Nord Fonden og med til at beslutte, hvilke projekter der skal have et tilskud til den indsamling, de er i gang med.

Indsamlingsformålet er altså hverken iværksætter- eller forretningsidéer, men derimod lokale velgørenhedsprojekter som måltavler til den lokale fodboldbane, en særudstilling på et museum eller ny legeplads til byens mindste.

Man indsender sit projekt til fonden, og hvis det godkendes, lægges det ud på hjemmesiden. Fonden lægger den første procentdel, men derefter er det op til de lokale selv at få samlet resten af pengene inden for tre måneder.

Fonden stiller en garanti for, at man får sine penge tilbage, hvis indsamlingen ikke opnår det ønskede beløb.

Det nye tiltag møder stor opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd.

- Crowdfunding til lokale projekter der styrker fællesskabets og landsbyens aktiviteter og faciliteter, er meget vigtig og giver landsbyerne nye muligheder. Det styrker lokalområdets identitet og fællesskabsfølelse, når man gennemfører projekter i idrætsforeningen og borgerforeningen, der gavner lokalbefolkningen, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Annonce

Der er flere steder, der får del i pengene. Det er ekstra projekter, som ellers ikke havde fået beløb. Samtidig sikrer vi også, at der er en lokal opbakning.

Steffen Nørgaard, fondsdirektør i Spar Nord Fonden

Spar Nord Fondens crowdfunding

Spar Nord Fonden står bag den nye type crowdfunding, der betyder, at man indsamler penge til et projekt gennem sit netværk.

Fonden får årligt over 3000 ansøgninger til projekter og uddeler donationer for 60 millioner kroner.

Der er som udgangspunkt ikke noget loft over, hvor mange godkendte projekter der kan være, men fonden selv har til en start afsat tre millioner kroner til den nye crowdfunding.

Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvor meget fonden procentvis støtter med, men godkendte projekter kan se frem til minimum 10 procent i støtte fra fonden.

Alt efter beløbets størrelse kan der være forskellige goder og modydelser til dem, der donerer penge.

Studerende søger midler

Én af dem, der har fået godkendt sit projekt, er Mathias Neessen, der er formand for Social Aktivitet Mellem Studerende i Esbjerg. Hvert år holder foreningen den såkaldte Kongekamp, hvor studerende kan dyste mod hinanden i spillet dodgeball, der minder om det klassiske høvdingebold, og afslutningsvis holde fest. Men der mangler 15.000 på bundlinjen, når eventet holdes for syvende gang til maj. Derfor har foreningen nu søgt støtte.

- Vi vil gerne give de studerende en god dag sammen på tværs af uddannelser og alder, siger Mathias Neessen, der lige er blevet kandidat i sport og event-management.

- Det har længe heddet sig, at Esbjerg var en kedelig by at studere i, men nu har jeg selv studeret her i fem år, og vi vil bare gerne give de studerende en dag, hvor de kan hygge sig og have det sjovt.

Mathias Neessen har tidligere arrangeret events, hvor Spar Nord Fonden har været hovedsponsor, men fonden har ikke støttet Kongekamp. Derfor så Mathias Neessen den nye indsamlingsform som en god mulighed.

- Vi har et godt netværk af virksomheder, som tidligere har støttet, og så kan vi komme op på nogle af storskærmene i byen. På den måde håber vi, at folk vil støtte, hvis de lige kører forbi og ser det på storskærm, fortæller formanden.

Vil tage toppen

Når der skal holdes Kongekamp i Esbjerg, kan de studerende se frem til et tilskud på 6000 ud af ønskede 15.000 kroner fra fonden - altså hvis det lykkes at indsamle resten.

- På den måde tager vi også lige toppen af, hvad de egentlig skal indsamle ved at støtte med en del af beløbet. Det resterende beløb vil så være det, vi kan forvente, man som lokalsamfund kan samle, siger fondsdirektør Steffen Nørgaard.

De 60 millioner kroner, som fonden hvert år uddeler til velgørenhed, rækker ikke til de godt 3000 ansøgninger, fonden modtager. Derfor håber Steffen Nørgaard, at man kan få realiseret flere projekter ved hjælp af den nye indsamlingsmetode.

- Er det ikke et problem, at pengene spredes til flere projekter i stedet for at sætte pengene på færre projekter og så få dem realiseret?

- Der er flere steder, der får del i pengene. Det er ekstra projekter, som ellers ikke havde fået beløb. Samtidig sikrer vi også, at der er en lokal opbakning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Randers

Langt fra kun ældre og svage indlægges - heller ikke i Randers

Randers

15-20 biler holdt klar, da genbrugspladsen åbnede tirsdag morgen: - Det er tiltrængt at få tømt traileren

Annonce