Annonce
Danmark

Få styr på storkredse og tillægsmandater: Sådan fungerer valgsystemet

Reglerne for hvordan mandaterne bliver fordelt ved folektingsvalg i Danmark er ganske komplicerede. Arkivfoto: Morten Stricker

Folketingsvalg: Grundlovsdag bevæger langt de fleste stemmeberettigede danskere sig ned til deres lokale valgsted og sætter et kryds på en stemmeseddel og er på den måde med til at vælge et nyt folketing i Danmark. Men det er nok langt fra alle, der har helt styr på, præcist hvordan det bliver afgjort, hvem der får pladserne.

Det danske valgsystem ved folketingsvalg er nemlig et ganske sindrigt system, der skal sikre, at alle landsdele bliver repræsenteret i Folketinget. Her får du en kort gennemgang af, hvordan vores valgsystem overordnet set er bygget op.

Annonce
Sådan har opdelingen i landsdele, storkredse og opstillingskredse været ved folketingsvalg siden 2007. Grafik: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Landsdele, storkredse og opstillingskredse

Der er 179 pladser i Folketinget, som skal fordeles. De 175 af dem bliver valgt i Danmark, mens Færøerne og Grønland hver vælger to mandater.

Ved folketingsvalg er landet delt op i tre landsdele, som er delt op i storkredse, der igen er delt op i opstillingskredse.

Der tre landsdele er Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland.

Landsdelen Midtjylland-Nordjylland består af de tre storkredse Østjyllands Storkreds, Vestjyllands Storkreds og Nordjyllands Storkreds

Sjælland-Syddanmark består af Sjællands Storkreds, Fyns Storkreds og Sydjyllands Storkreds.

Hovedstaden består af Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Storkreds og Bornholms Storkreds.

Hver storkreds er inddelt i en række opstillingskredse - dem er der 92 af i alt.

Mandaterne bliver fordelt på landsdele og storkredse ud fra områdernes indbyggertal, antal af vælgere og areal.

En kandidat kan kun stille op i én storkreds, til gengæld kan kandidaterne stille op i alle opstillingskredse i den storkreds, de stiller op i.

Et parti kan både komme i Folketinget ved at få mere end to procent af stemmerne på landsplan, eller ved at få stemmer nok til et kredsmandat i en storkreds. Arkivfoto

To slags mandater

Der findes to slags mandater - kredsmandater og tillægsmandater.

Kredsmandater bliver fordelt i hver enkelt storkreds ud fra resultatet i storkredsen, mens tillægsmandaterne bliver fordelt ud fra partiernes stemmetal på landsplan.

Det er som udgangspunkt kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvilke kandidater, der får de mandater, som deres parti har vundet. Partierne dog selv vælge mellem forskellige opstillingsformer, der har betydning for, hvordan de ikke-personlige stemmer på partiet bliver fordelt på kandidaterne.

Spærregrænse

For at komme ind i Folketinget skal et parti have mindst to procent af stemmerne på landsplan. Hvis partiet får under to procent af stemmerne er stemmerne spildt, og partiet får ikke nogen mandater.

Et parti kan dog også komme ind i Folketinget, hvis det får nok stemmer i en enkelt storkreds til at vinde et kredsmandat. Det sker dog sjældent i praksis. Hvis et parti vinder et kredsmandat, kommer det også med i fordelingen af tillægsmandater, så stemmerne er ikke spildt, selvom partiet har fået under to procent af stemmerne på landsplan.

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce