Annonce
Randers

Fødevarestyrelsen efter udbrud i Randers: Sådan kan fugleinfluenza ramme en indendørs hønsefarm

En indendørs hønsefarm på Tustrup Hovedgård syd for Randers blev mandag konstateret smittet med fugleinfluenza. Foto: Annelene Petersen
Det er endnu uvist, hvordan smitten med fugleinfluenza brød ud blandt 25.000 høns, som alle gik indenfor - langt væk fra vilde fugle. Men ifølge Fødevarestyrelsen er der flere mulige smitteveje.
Annonce

Randers: Fødevarestyrelsen er lige nu i fuld gang med at undersøge, hvordan en indendørs hønsefarm med 25.000 høns på Tustrup Hovedgård kunne blive ramt af fugleinfluenza.

- Det er meget sjældent, at vi ser udbrud hos indelukkede fjerkræ. Fugleinfluenza rammer oftest udegående høns og andre fjerkræ, der lever udendørs, hvor de kan komme i kontakt med smittede vilde fugle, siger Birgit Hendriksen, der er veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

- Sidst, vi havde et udbrud blandt fjerkræ i fangenskab i Danmark, var i 2016. Da var det en hobby-besætning af fjerkræ, som gik udenfor, og der viste det sig, at smitten bogstavelig talt var faldet ned fra himlen i form af klatter fra vilde fugle, forklarer hun og tilføjer, at fugleinfluenza både smitter via næbet og afføring.

Annonce

Skrappe krav

Generelt anser Fødevarestyrelsen risikoen for fugleinfluenza for væsentligt lavere, hvis man holder sine fugle indendørs. Det er også derfor, at det i øjeblikket bliver anbefalet at flytte sine fugle ind - eller som minimum lave en overdækning på buret, som gør, at fugle i fangenskab ikke kommer i kontakt med vilde fugle eller efterladenskaber fra dem.

- Vores bedste råd til at undgå fugleinfluenza er at holde fjerkræ indendørs og sørge for en god smittebeskyttelse, når man bevæger sig ind og ud ad de bygninger, fjerkræene er i, konstaterer Birgit Hendriksen.


Har de fået ny strøelse? Har de haft besøg af nogen, som har glemt at skifte fodtøj, inden de gik ind til hønsene? Alle de muligheder, vi overhovedet kan komme i tanke om, spørger vi ind til i et forsøg på at finde smittevejen.

Birgit Hendriksen, veterinærchef, Fødevarestyrelsen


Den konkrete smittebeskyttelse afhænger af den enkelte besætning og den branche, den tilhører.

- I besætninger, der leverer rugeæg, har branchen for eksempel nogle meget skrappe krav til smittebeskyttelse. Blandt andet skal man tage sit eget tøj af, og trække i besætningens tøj, inden man overhovedet må bevæge sig ind til dyrene, forklarer hun.

Annonce

Årsag undersøges

Derfor vækker udbruddet i Randers, der netop er en af de hønsefarme, der har haft skrappe krav, også undren.

- Vi ved endnu ikke, hvordan smitten er kommet derind. Vi er i gang med store interviews med alle dem, der har deres gang omkring besætningen. Har de fået ny strøelse? Har de haft besøg af nogen, som har glemt at skifte fodtøj, inden de gik ind til hønsene? Alle de muligheder, vi overhovedet kan komme i tanke om, spørger vi ind til i et forsøg på at finde smittevejen, forklarer veterinærchefen.

- En formodning kunne være, at smitten er sket via foder eller strøelse, som har været forurenet med klatter udefra. Men vi ved det endnu ikke, tilføjer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Derfor gik bestyrelsen på dramatisk møde: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende - folk råbte og skreg

Randers FC For abonnenter

Den endelige dom falder torsdag: - Nervøsiteten er væsentlig mindre end i tirsdags

Randers

Randrusianer sigtet for trusler på livet: Gemte skarpladt pistol og stikvåben i hjemmet

Annonce