Annonce
Danmark

Falske facebookprofiler reklamerer for Comwell

Falske profiler reklamerer for Comwell på Facebook. Arkivfoto: Axel Schütt.
Falske facebookprofiler har gennem de seneste måneder promoveret den store danske hotelkæde Comwell. De falske profiler har reklameret for Comwell i adskillige kommentarspor til nyhedsartikler om hittegods, politikontrol, Smukfest, flæskestegskongen og andre ting, der umiddelbart ingen forbindelse har til hotelkæden. Comwell afviser at stå bag profilerne.

Promovering: Et godt sted at sove efter julefrokosten, til festival og konferencer. Og ikke mindst et sted med god service, hvor gæsterne bliver ringet op lige efter at have forladt hotellet, hvis de har glemt noget. Sådan har facebookprofilerne Sarah Jensen og Andrea Nielsen gennem de seneste måneder beskrevet den store danske hotelkæde Comwell i adskillige kommentarspor på Facebook.

Men i virkeligheden findes Sarah Jensen og Andrea Nielsen slet ikke.

Det vurderer markedsføringsekspert Heidi Helveg, som avisen Danmark har bedt tjekke profilerne, hvis eneste aktivitet synes at være promovering af hotelkæden Comwell.

- Det virker meget oplagt, at der er tale om falske profiler og ikke bare tilfredse kunder. Når man kigger på deres opslag og kommentarer, kan man se, at de for eksempel tagger en Gitte, men uden at tagge rigtigt. Man kan konstatere, der ikke er billeder på deres profiler, man kan ikke se, hvilke venner profilerne har, og den eneste aktivitet er noget, der relaterer til Comwell, siger Heidi Helveg, der blandt andet har specialiseret sig i skjult reklame.

Få timer efter avisen Danmark har kontaktet Facebook for at spørge ind til de to profiler, er de begge blevet lukket. Facebook bekræfter, at platformen har lukket profilerne, der så "mistænkelige" ud.

For markedsføringsekspert Heidi Højmark Helveg er de falske profilers promovering af Comwell overraskende.

- Jeg er ikke stødt på den slags reklame før. Ikke ved ordentlige, veletablerede virksomheder. Det havde ikke undret mig, hvis det var ”sidegadevirksomheder”, der lavede den slags markedsføring. Men Comwell er en fin og ordentlig virksomhed, siger hun.

Annonce
Sådan så et af de mange opslag profilen Sarah Jensen skrev om Comwell ud. Efter avisen Danmarks henvendelse, har Facebook lukket profilen ned.

Sådan har vi gjort

Jysk Fynske Mediers livecenter blev opmærksomme på profilen Sarah Jensen, der lavede reklamelignende kommentarer om Comwell til flere af mediekoncernens artikler. Avisen Danmark har undersøgt profilen og ved en søgning på samme link, som Sarah Jensen linkede til, stødte vi på profilen Andrea Nielsen.

Profilen Andrea Nielsen var ligesom Sarah Jensen uden billeder og venner. Samtidig var også denne profils eneste aktivitet at skrive rosende kommentarer om hotelkæden Comwell. Begge profiler linkede til hotelkædens hjemmeside, hvor man kunne booke et ophold.

Efter avisen Danmark rettede henvendelse til Facebook, blev de to facebookprofiler undersøgt af Facebooks afdeling i Irland. Kort efter blev begge profiler lukket ned.

Comwell: Det er ikke os

Hotelkæden Comwell afviser at stå bag profilerne.

- Vi har ikke nogle ansatte, der hedder nogle af de navne, og det tyder på, profilerne er falske. Men vi kigger selvfølgelig på det. Det her er ikke en måde, vi kommunikerer på. Man skal ikke tro, det er os som står bag, siger Simon Verheij, PR- og kommunikationsansvarlig for Comwell.

Hvem, udover jer, har interesse i at oprette falske profiler, som gennem adskillige kommentarer til artikler roser Comwell og linker til jeres hjemmeside?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg håber Facebook kan kaste lys over det. Det er dem, der har adgang til dataene.

Ulovligt, hvis Comwell står bag

Heidi Højmark Helveg pointerer, at det er et brud på markedsføringsloven, hvis hotelkæden Comwell har noget at gøre med personerne bag profilerne.

- Så er det skjult reklame. Profilerne giver sig ikke til kende med den hensigt, de har, og de får det til at lyde som om, der bare er tale om nogle meget tilfredse gæster, siger hun.

Hos Forbrugerrådet Tænk understreger man også, at skjulte reklamer er forbudt – både i trykte og digitale medier. Ifølge seniorjurist Maria Liljeqvist er det vigtigt, at forbrugeren bliver gjort opmærksom på, at der er tale om reklame, da en skjult reklame ikke nødvendigvis bliver opdaget af forbrugeren.

- Fordi reklamen er skjult, kan det være svært for forbrugeren at spotte, at der er tale om en reklame. Men noget tyder på, at der i dette tilfælde er tale om falske profiler, som reklamerer for Comwell. Hvis facebookprofilerne samtidig er falske, er det både vildledende og skjult reklame på samme tid. Og derfor er det vigtigt, at forbrugeren har paraderne oppe, siger hun og fortsætter:

- Forbrugeren glemmer ofte den kritiske sans, og ser det nærmere som en anbefaling end en decideret reklame, fordi det ikke tydeligt fremgår, at der er tale om en reklame.

Og derfor holder både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk løbende øje med skjulte reklamer på både trykte og digitale medier.

Seniorjurist Maria Liljeqvist råder ligeledes forbrugerne til at være ekstra opmærksomme på det pågældende produkt eller oplevelse, der bliver omtalt, inden man investerer i det, der bliver reklameret for.

Begge profiler optrådte uden billeder eller anden information om, hvem der stod bag profilerne. Screenshot fra Facebook.
Falske facebookprofiler har gennem de seneste måneder promoveret den store danske hotelkæde Comwell. Her hotellet i Aarhus. Arkivfoto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvornår bliver det fornuftens tur?

Det synes at være en naturlov, at politisk ledede processer vil føre til et overforbrug af ressourcer og problemløsninger, der ikke fungerer efter hensigten. Behovet for mærkesager på venstrefløjen har nu ført til en klimafokusering helt ude af proportioner. Den grønne hjernedød har indfundet sig, og snart sagt alt skal dreje sig om dette, hvis ikke krænkelsesidioti. Det betyder, at vi nu er ved at sætte turbo på historiens største omgang fejldispositioner. Vi har i forvejen spildt enorme ressourcer på vindteknologien. Problemet er her, at enhver uden teknisk indsigt kan fatte og forstå måden, hvorpå en vindmølle og en solcelle producerer strøm. Det gør disse teknologier kommunikationsmæssigt egnede som løsningsforslag, hvis CO2 er det problem, man forudsætter. Men klimafolkene glemmer at fortælle hele historien om disse energikilder, nemlig den samlede økonomi, der knytter sig hertil. Det er vistnok korrekt, at man nu, når vinden blæser og solen skinner, kan producere strøm med et omkostningsforbrug, der kan konkurrere med kulkraft. Problemet er, at sådanne beregninger kan laves på mange måder, og jeg føler mig ikke overbevist om, at det glade budskab dækker over en relevant helhedsbetragtning. Dels fordi prisen for at nå hertil har været offentlige tilskud frembragt ved mange års elafgifter m.v., som jo er et udtryk for penge, der så ikke kunne bruges til andet f.eks. sundhed, infrastruktur eller det unævnelige - større privatforbrug for borgerne. Men den allerstørste omkostning til sol- og vindskabt energi er den enorme produktionskapacitet, der altid skal stå klar til at levere strøm, når vind og sollys ikke er til stede. Det vil sige traditionelle elkraftværker og eltransportsystemer til andre lande. Kapacitetsomkostningerne til disse anlæg er enorme og upåvirkede af, hvor godt det går med vind og sol på enkelte dage. Sol- og vindkraft er simpelthen ikke økonomisk forsvarligt i så stor skala, som der lægges op til, før man har løst problemet med energiopbevaring. Og det problem er langt fra løst. Vi hører godt nok om ideer og forsøg - for eksempel at alle el-bilers batterier skulle kunne bruges som decentral strømbank. Men der er langt til målet. Hvis alle elbiler i USA i dag blev bragt i anvendelse efter denne model, havde man eksempelvis strøm til 18 sekunders forbrug i landet. Men nu bliver det meget værre: Det er fuldstændigt umuligt at komme godt fra den omstilling til elbiler, der fra politisk hold lægges op til jævnfør de opstillede mål. At lade Danmark ekspandere denne omstilling i førertrøjen kommer uvægerligt til at koste os levestandard, men kan måske honorere nogle politiske ambitioner. Det har altid kostet at være first mover, og den udbygning af elnettet, vi snakker om her - kombineret med, at elbiler er dyrere at fremstille - vil blive en lammende oplevelse for samfundsøkonomien. Og så kan vi glæde os til problemerne, når batterierne i bilerne stille og roligt begynder at blive lidt slappe og skal renoveres eller skrottes. For slet ikke at tale om de nye ulykkestyper, vi kommer til at opleve. De nyeste batterityper vil ved alvorlige ulykker udløse uslukkelige brande. Hvorfor i alverden kan danske politikere ikke forlige sig med et internationalt tilpasset forandringstempo i stedet for at lege fandango med danskerne liv og levestandard? Hvis man vil reducere CO2-udledningen, er der for mig at se kun følgende, der giver mening: At bruge mange flere ressourcer på forskning og udvikling af teknologier, der kan løse problemerne med CO2-fri energi-generering og lagring fremfor på kort sigt at øge ressourceforbruget på vind- og solenergi. Sidstnævnte fungerer som at tisse i bukserne - det føles måske godt nu, men er helt uhensigtsmæssigt på længere sigt. Bruge kræfter på at få alle lande med. Det er komplet meningsløst, hvis danskerne pisker sig selv for at reducere CO2, medens mange lande i vid udstrækning synes at negligere CO2 som værende det mest påtrængende problem. Det er i øvrigt tankevækkende, at store kraftfulde lande som USA, Kina, Indien, Rusland ikke synes at prioritere CO2-reduktion særlig højt. Kunne man forestille sig, at det skyldes, at éntydigheden vedrørende CO2 som den store synder ikke findes tilstrækkelig dokumenteret, og at man selvfølgelig ikke vil kaste de begrænsede ressourcer efter en tvangstanke? Det skal gøres klart for alle, at klima- og miljøproblemer er to forskellige problemkredse - med enkelte overlap. Vi skal ubetinget arbejde for at have rent vand, luft og jord! "Miljøet kan og skal vi gøre noget ved - klimaet kan vi trygt overlade til naturen." Dette synspunkt er underbygget i Johannes Krügers bog fra 2016, "Klimamyten - et opgør med tidens CO2-panik". Klimaforandringer har fundet sted til alle tider, og lige nu befinder vi os i en periode mellem to istider, der har varet i 11700 år. I løbet af den tid har vi haft syv perioder med global opvarmning, hver afløst af efterfølgende nedkøling. Den nuværende opvarmningsperiode er så den ottende, som set over et langt tidsspænd ligger indenfor det normale.

Randers FC For abonnenter

Midtjysk gulddreng klar til Kronjylland: Man skal gå efter muligheden, når den er der

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];