x
Annonce
forside

Fandt sin kæreste ligge i ske med en kalv

Kim reddede gårdejers kalv, da den en nat, han var ude med sin kæreste og sove i telt, pludselig stod et par meter væk fra teltet. Her Kim, kalv og gårdejeren Søren Markvorsen.

34-årige Kim Olsen hoppede en sen aften i Storåen for at redde en ensom kalv.

Naur: Kalv nummer 812 har haft en hæsblæsende start på livet. Da angus-tyrekalven, der er gårdens største nogensinde, kom til verden den 7. april, var den tæt på ikke at overleve fødslen og måtte have sutteflaske og specialpleje i de tre første dage. Og på femtedagen, da gårdejer Søren Markvorsen endelig havde overkommet den værste nervøsitet og havde sendt kalven på marken, løb den væk.

- Min kone og jeg kørte rundt overalt for at prøve at finde den, og vi tog endda ud igen om aftenen for at lede efter den, men uden held. Så det var med trist humør, at vi ved 22-tiden forlod dyrene, forklarer kvægavler Søren Markvorsen, der ejer en gård ved Vembvej 7 - lige uden for Holstebro.

På vejen hjem til gården mødte han 34-årige Kim Olsen og hans kæreste Patricia Jepsen, der havde stillet telt op ved Naurlejrplads Naur - godt to kilometer fra kvægavlerens gård.

- Vi kunne godt se på ham, at han var meget mærket af det, men vi kunne jo ikke rigtig hjælpe, siger 34-årige Kim Olsen, der efter mødet gik tilbage til madlavningen over lejrpladsens bål.

Men her slutter historien ikke. For omkring midnatstid skete der noget.

Annonce

- Det var ikke det syn, jeg havde regnet med, og jeg tænkte, at han var tosset.

Patricia Jepsen, Kim Olsens kæreste
Det var noget af et syn, der mødte Kims kæreste Patricia, da hun gik ud for at lede efter sin kæreste en sen aften i april.

Øjne i åen

Det unge par, der aftenen igennem havde drukket øl, spillet kort og snakket, hørte pludselig et "muuuh" ude fra nattemørket. Kim Olsen tog parrets hund i snor og tændte blitz-lyset på sin mobiltelefon. Han gik over den nærliggende bro og 2-300 meter fra pladsen ramte lyskeglen et sæt kalveøjne midt i Storåen. Nu slukkede lyset på mobilen. Batteriet var fladt. Han kunne ikke ringe efter nogen.

I stedet trak han af tøjet. Kun iført bokseshorts og strømper hoppede han ud i åen for at redde kalven ind.

- Jeg tænkte, at hvis det havde været min egen hund, som var ved at drukne, så havde jeg selv sat pris på, at andre ville hjælpe, fortæller Kim Olsen, der i fritiden er aktiv vinterbader.

Han forsøgte at bakse kalven op af åbredden, men der var for stejlt, og kalven var for tung. Han tog fat i kalvens øre og fik den slæbt hen mod den anden bred, hvor han kom fra, og hvor han vidste, at der var knapt så stejlt.

I ske med en kalv

Ti minutter og et adrenalin-kick senere lå mand og kalv ved siden af hinanden på en åbred midt i Vestjylland. Kim råbte på sin kæreste, der først troede, at han lavede fis med hende.

Efter tyve minutter blev hun overbevist og gik ud for at lede. Hun fandt sin kæreste, der lå i ske med en kalv, mens han nulrede den på maven for at holde den varm.

- Det var ikke det syn, jeg havde regnet med, og jeg tænkte, at han var tosset. Men så lagde jeg mig ned ved dem for at prøve at holde dem varme, forklarer 24-årige Patricia Jepsen.

Hun ringede til politiet og hentede en sovepose til det forfrosne par. Politiet fik kontakt til landmand Søren Markvorsen, der efter ankomst til stedet tog kalven over skulderen og bar den op til lejrpladsens bål, hvor kalv og mand fik varmen igen godt hjulpet af kvægavlerens medbragte snaps.

Bøffer til helte

Dagen efter blev parret inviteret til brunch på gården og fik som tak et par angus-bøffer med hjem til pladsen.

Tilbage står en taknemmelig kvægavler, der har fået sin kalv tilbage i live:

- Nu ved vi da, at der udover ulve også findes helte i Vestjylland, siger Søren Markvorsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Randers i undtagelsestilstand - tre uger i coronaens vold

Leder

Der kommer en regning for coronaen: Det haster med en plan for bagefter

Al respekt for, at regeringen tænker kortsigtet lige nu. Det er det vigtigste. At så få som muligt bliver syge, så sygehusene kan følge med. Og at virksomhederne får hjælp, så færrest muligt bliver fyret. Det er lige nu og her. Ikke desto mindre er det også nu, regeringen skal begynde at tænke på Danmark efter coronaen. På det samfund, som finansieres af de private virksomheder. Og det ser ikke ret godt ud. Økonomer slår fast, at den økonomiske opbremsning lige nu er værre, end da finanskrisen ramte os i 2008. Flere end 40.000 har meldt sig ledige de seneste godt to uger. De største aktier er faldet med cirka en fjerdedel. Antallet af konkurser har vi ikke set endnu, men det kommer. Formentlig ligesom faldende boligpriser. Så hvis nogen tror, at vi med et fingerknips vender tilbage til hverdagen, som vi kender den, når den sidste restriktion er ophævet, så tager de fejl. Det bliver til et Danmark, der får brug for kunstigt åndedræt til et erhvervsliv, som gisper efter luft. Derfor bør regeringen nu gøre flere ting. Dels skal den for hver ny restriktion eller forlængelse af dem, vi allerede har, beregne og fortælle os, hvad det koster i samfundsøkonomien. Det bliver i hvert tilfælde en et tungt dilemma mellem en mulig gevinst i kampen mod corona holdt op mod regningen bagefter. Dels skal den hurtigt lave en plan for, hvordan den vil forhindre, at vi havner i en langvarig krise. Det gode ved de hjælpepakker, vi allerede har fået, er, at de kun skal betales én gang. Det, der er brug for efter krisen, er derimod indgreb, der skal løbe i flere år for at få effekt. Mulighederne er legio. Det kan være alt fra store greb som lettelser af skatter og afgifter og fremrykning af offentlige anlægsarbejder til mindre som momsfritagelse for restauranter, forøgelse af håndværkerfradraget og meget mere. Det er ingen let opgave. Heller ikke billig. Men til gengæld nødvendig, fordi det er dyrere at lade være. De private virksomheder er nøglen til vores velfærd.

Region

26 er lige nu indlagt på Region Midtjyllands intensivafdelinger

Annonce