Annonce
Livsstil

FANNY LEANDER BORNEDAL - Jeg har altid været ret god til at være den, jeg er

Hvis Fanny Leander Bornedal skulle give en 15-16-årig, skulle det være, at man kunne tale lidt med sine forældre: - For de er faktisk sejere, end man lige synes i perioden. Og de vil én det bedste. For hvis der er nogen, der vil være der for dig, så er det dine forældre. Og dine søskende for den sags skyld. Foto: Birgitte Carol Heiberg
19-årige Fanny Leander Bornedal har altid følt, at hun er helt sin egen. Det har hun stået ved, selv om det til tider har holdt hårdt - i folkeskolen med håret sat op i et springvand og med et sideløbende arbejde som spirende skuespiller - og i det første halve år af gymnasiet, inden hun droppede ud. Hun passede ikke ind. Det var absolut ikke hendes jubelår, da hun var 15 og 16, ensomheden gnavede, og vennekredsen skrumpede. Men så kom teaterforestillingen "SKAM1" på Aveny-T, og akkurat som den populære, norske tv-series fortælling fandt Fanny Bornedal sig selv, sin egen vej og sin base. Netop nu er den selvlærte skuespiller igen aktuel på Aveny-T og i november i Musikhuset Aarhus med teaterforestillingen "SKAM3".

Hun gik med de mærkeligste, runde læderboots allerede i fjerde klasse. Hun havde en lang kjole på og en kort kjole udenpå, et par flowerpowerbukser, en skjorte, et eller andet halsbånd og altid et springvand i håret. På alle klassebillederne fra folkeskolen sad hun der mellem de andre i jeans og T-shirts og strittede med sit springvand. Og sådan har hun følt det tit og ofte lige siden - at hun ikke rigtig passer ind, medmindre hun anstrenger sig for at ligne alle de andre. Men tøjet er en ting. Noget helt andet er, hvordan man ser ud indeni, og hvordan det føles. Og lige meget hvor meget Fanny Leander Bornedal anstrengte sig, kunne hun ikke lade som om, hun var en anden end den, hun er.

- Jeg begyndte for eksempel at gå i de bukser, jeg havde lyst til. Og mærkeligt nok var der så altid nogen, der meget ironisk sagde: "Ej, det er godt nok nogle flotte bukser, du har på". Det der med at tænke over, hvad man tager på af tøj, er nu faktisk ikke så mærkeligt, for der findes virkelig nogle idioter i folkeskolen og i gymnasiet. Men jeg har helt klart ofte givet udtryk for at være typen, der ikke tænkte over det. Jeg er bare mig selv, og jeg har for det meste også været ligeglad. Og jeg HAR taget de bukser på og sagt, hvad jeg ville.

- Jeg har generelt altid været ret god til at gå i det tøj, jeg ville - og være den, jeg er. Det har så også bidt mig i røven nogle gange, for de, som ikke kunne finde ud af være dem selv, begyndte ofte at mobbe mig. Så kunne usikkerheden alligevel godt dukke frem oppe i mit hoved.

Fanny Leander Bornedal sidder i baglokalet på Aveny-T, hvor hun i aften skal spille rollen som både den usikre 1.g'er Emma og det selvsikre bonghoved Magnus i teaterforestillingen "SKAM3". Hun sidder i sofaen med en varm sweater og et par helt almindelige cowboybukser. Springvandet er lagt ned for længst, men det er nu ikke udtryk for, at hun har lagt sig selv ned for at blive ligesom alle andre. Nej, hun hviler mere i sig selv end nogensinde før. Og er mere ligeglad - også indeni - med, hvad andre folk måtte tænke og tro. Og vejen hertil? For Fanny Leander Bornedal gik den et smut forbi gymnasiet og et endnu mindre smut forbi kasseapparatet i et supermarked og disken i en isbutik, før hun fandt et sted, hvor hun passede ind.

Annonce

Fanny Leander Bornedal

Født 24. juli 2000 (19 år).

Autodidakt skuespillerinde.

Opvokset i Hellerup i et rækkehus ikke langt fra vandet.

Forældrene Ole Bornedal og Vicky Leander blev skilt, da Fanny Bornedal var et-to år gammel.

Har to ældre helsøskende Johan og Claudia samt hendes fars søn, Peter på 10 år.

Medvirkede i sin første film "Kærlighed på film" som syvårig i 2007.

Siden har hun haft roller i "Fri os fra det onde", "1864" og hovedrollen Anna i julekalenderen "Den anden verden".

Birolle i krimiserien "Broen", Paprika Steens film "Den tid på Året" og blev nomineret for bedste kvindelige birolle i Jussi Adler-filmatiseringen "Journal 64".

Har haft roller i "SKAM1", "SKAM2" og er nu aktuel med hele to roller i "SKAM3" på Aveny-T på Frederiksberg frem til 9. november. Fra 13. til 16. november vises forestillingen i Musikhuset Aarhus.

Bor i dag i egen lejlighed på Vesterbro.

Kommentar på repeat

I 8. og 9. klasse begyndte Fanny Leander Bornedal at lave julekalender. Hun havde nemlig fået en af hovedrollerne i "Den anden verden" og var væk fra skolen et halvt år.

- Jeg var 15 år og levede det der liv, hvor jeg var frem og tilbage mellem skole og arbejde - og fik et vildt tæt forhold til mine medspillere, fordi vi var sammen hele tiden og hver dag. Det var en kæmpe ting for mig. Og oven i det var jeg jo bare 15 år, og der var helt vildt meget, der var spændende. Drenge for eksempel. Men da kunne jeg langsomt mærke, at fordi jeg begyndte at få en kæreste, og fordi jeg var så meget væk, og fordi jeg fik en ny veninde – og ligesom havde noget, som ekskluderede de andre helt vildt meget - så blev det svært for dem i skolen at acceptere mig. Pludselig snakkede de ikke til mig længere, og hvis jeg rakte hånden op og sagde noget i forhold til klassen eller klassekassen - eller noget, jeg godt kunne tænke mig at få indført, kom der altid sådan nogle kommentarer bagi, som: ”Du har ikke noget at skulle have sagt. Du går her jo ikke mere.” Og når jeg prøvede at være sød og sagde: ”Hvor ser du godt ud i dag”, fik jeg svar som: ”Ja, det ved jeg.” Jeg skulle hele tiden forsøge lidt ekstra, kunne jeg mærke. Jeg følte, jeg skyldte dem noget mere, fordi jeg ikke var der lige så meget. Det var en ekstremt forvirrende periode, fortæller Fanny Leander Bornedal og lader frustreret fingrene glide gennem det halvlange pandehår.

På det tidspunkt tog hun sig i at sætte en kommentar, hun havde sagt, på repeat oppe i hovedet og lade den køre rundt og rundt og rundt og rundt. Og fortrød, at hun havde sagt den og tænkt: "hvad tænker de mon om mig lige nu?" Samtidig begyndte Fanny Leander Bornedal at gå i noget andet tøj. En ændring, som hun pludselig følte, hun skulle forsvare over for klassekammeraterne.

- Det havde jo bare noget at gøre med, at jeg udviklede min stil og blev ældre, og at jeg var ved at finde ud af, hvem jeg var. Du kan jo ikke regne med, at jeg kommer til at gå rundt i flowerpowerbukser med springvand, til jeg bliver 80, vel? Måske vil jeg det. Måske ikke. Men jeg skal jo ikke stå og forsvare mig selv, understreger hun, spærrer øjnene op og skruer helt op for sit indre springvand.

Bag disken

Fanny Leander Bornedal gik direkte i gymnasiet. Det var sjovt, og hun fik en masse nye venner. I starten.

- Jeg vil ikke lyve og sige, at jeg ikke havde det mega skægt i de der introdage. Men så langsomt, da introdagene sluttede, kunne jeg bare mærke, at det ikke var mig at sidde hele dagen inde i sådan et lokale. Og jeg var TRÆT af helvedes til. Jeg gad ikke være der, og pludselig gad jeg heller ikke de der gymnasiefester længere. Og jeg følte mig ikke klog nok. Alle de andre gik der ligesom for at få gode karakterer og for at få et højt snit, når de kom ud. Det tænkte jeg slet ikke på, erkender Fanny Leander Bornedal.

Derefter fulgte en rolle i krimiserien "Broen", og fraværet voksede i takt med følelsen af at være træt som et alderdomshjem.

- Jeg fik sygt meget fravær, og så begyndte jeg lige pludselig også at pjække, når jeg ikke var på "Broen". For så tænkte de måske bare, at jeg lavede "Broen". Jeg kunne ikke overskue lektierne. Det endte med, at jeg begyndte at gå i seng klokken fem om natten, fordi jeg ikke kunne sove ved tanken om, at jeg skulle i skole. Lektierne gik jeg i gang med alt for sent, og det endte med, at jeg en dag grædende måtte gå ud af klasselokalet, fordi jeg bare sad og tænkte over det hele derinde og slet ikke følte, at det var der, jeg skulle være. Så jeg gik hjem til min mor og sagde: "Mor, jeg tror altså ikke, jeg skal gå i gymnasiet. Det passer ikke til mig. Jeg føler ikke, jeg passer ind, og det er ikke det, jeg vil. Fag som fysik ... det magter jeg bare ikke".

Fanny Leander Bornedal var lige fyldt 17 år, og hendes forældre kunne stadig slippe af sted med at sige: "Så længe du laver noget, er det fint". Og Fanny Leander Bornedal slap af sted med at svare: "Selvfølgelig", fordi hun allerede dagen efter fik sit livs første erhvervsjob. Ved kasseapparatet i et supermarked.

- Det var ikke frygteligt. Det var bare en omvæltning fra at sidde i gymnasiet med alle mine venner og være social. Og så var jeg desværre heller ikke særlig god til jobbet, udbryder Fanny Leander Bornedal og strammer snørebåndene i sine hvide sneakers.

- Så fik jeg et nyt job i en isbutik. Det var et vildt fedt sted, lækkert og dejligt, men jeg kunne stadig ikke være i det - på samme måde som i gymnasiet. Jeg blev nærmest stresset over, at jeg var dér - og ikke på gymnasiet. Og jeg ville jo egentlig bare så gerne lave noget skuespil, men vidste godt inderst inde, at det var nødvendigt at holde mig i gang og lave noget for ikke at blive helt rastløs. Jeg måtte bare acceptere, at der af og til kommer perioder, hvor der ikke er så meget skuespil at lave, fortæller Fanny Leander Bornedal og genoplever trætheden, frustrationen og ensomheden, når hun klokken syv om morgenen begav sig alene ned bag disken i isbutikken, blot 10 minutter fra gymnasiet og alle vennerne, og skulle stå dér og lave kugler og samtidig fremtvinge et smil og sige: "Velkommen til".

Og så endda lyde, som om hun mente det. Så med tiden sagde Fanny Leander Bornedal også op i isbutikken.

Den perfekte søndag:- Gåtur og teledinner

Den perfekte søndag for mig ville være noget med en lang gåtur med min kæreste i lidt køligt vejr, så man skal pakke sig ind i tøj, huer og vanter. Have et stop for at få varmen, spise en frokost og drikke en sort kop kaffe. Og slutte dagen af i biografen eller med teledinner, hvor vi ser film/tv derhjemme, imens vi spiser.

Basen

Men pludselig kom "SKAM", teaterforestillingen på Aveny-T, spundet over fortællingen fra den populære, norske ungdomsserie af samme navn. Fanny Leander Bornedal blev spurgt, om hun ville være dubleant på alle kvinderollerne, og det ville hun gerne. Hun kom aldrig på scenen, men sad på den samme stol i mange timer hver dag og skrev: "Hun går herover til venstre, siger sin replik, og så går hun over i kongesiden af scenen". Men det var fint nok. Faktisk var det virkelig fedt, for Fanny Leander Bornedal fik en masse gode venner.

- Jeg havde gået som 16-årig og følt mig sådan lidt halvensom og kunne ikke helt finde ud af, hvilke venner jeg skulle gå med. Jeg kan huske, jeg kiggede i min telefonbog på mobilen og ikke anede, hvem jeg skulle ringe til. Og jeg kunne mærke, at det langsomt ikke rigtigt fungerede mere med gymnasieveninderne, og jeg kunne godt forstå dem - at jeg ikke længere blev kontaktet af dem - for det giver supergod mening, når jeg ligesom ikke var der mere - og det var alle de andre jo.

Fanny Leander Bornedal blev bedste venner med holdet på "SKAM", og hun fandt en ro i, at alle var ældre end hende. Det virkede næsten som om, at hun fandt en gruppe mennesker, som alle havde været igennem det samme som hende - og som også kendte til de ting, som hun havde gået rundt og tænkt på.

- Lige pludselig blev det bare et ekstremt pusterum for mig at være sammen med de mennesker. Det betød enormt meget for mig at få det hold og den hverdag, og så var det som om, der skete et skift. Så skulle jeg pludselig være med i filmene "Journal 64" og "Den tid på året", jeg fik pludselig en masse socialt omkring mig og en masse sjove oplevelser, og jeg fik lov til at lave det, jeg elskede i en længere periode, mindes Fanny Leander Bornedal og slukker for en telefon, der begynder at vibrere i jakken, hun har kastet hen over sofaryggen ved siden af sig. Hun fandt sin base, og det var den, der manglede - og det, der stressede hende.

- Lige siden jeg fyldte 15 år, har jeg sagt til min mor, at jeg gerne ville flytte hjemmefra. Jeg har altid haft lyst til at være voksen meget hurtigt. Jeg kan stadig nogle gange have det sådan, at jeg egentlig ikke har brug for mine start 20'ere. Jeg vil ekstremt gerne bare være 26 år og gift og have et barn og alle sådan nogle ting. Det er meget mærkeligt, men jeg har bare som meget ung altid haft lyst til hurtigt at have det liv. Det er ikke sådan, at jeg siger, at bare fordi man er 26 år, har man styr på alt og er lykkelig hele tiden, men jeg har ikke haft lyst til den der forvirringsperiode med spørgsmål som: Hvem skal være mine venner? Hvad skal mit arbejde være? Kan jeg lide at arbejde her, eller kan jeg ikke lide at arbejde her? Skal jeg være sammen med ham eller ej? Et spil mellem kærester. Det er virkelig ikke noget, jeg har haft behov for. Jeg har bare haft lyst til have et fedt sted at bo og være ude over den der uro - og altid have sin faste gruppe af veninder og venner, man er med. At det ligesom bare er der, man er og hører til, konkluderer hun og ser op.

Den forvirrende periode er ikke slut endnu. Det ved hun godt, for hun kan stadig blive usikker og i tvivl - og Fanny Leander Bornedal har nu flere gode venner på 26 år, som overhovedet ikke selv er der, hvor hun drømmer om at være.

- Men der er kommet meget mere ro på nu. Jeg har kunnet mærke en stor forskel fra at være 16 og være 19 år. At være 15 og 16 har været de mest turbulente år i mit liv. Jeg skulle finde ud af alt det med både fyre og med veninder - og også det slet ikke at have nogen venner i en lang periode. Den tid var meget stressende ...

Fanny Bornedal, er aktuel i teaterstykket SKAM3 på Aveny-T - og senere i Aarhus. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Forældre er faktisk ikke født som 40-årige

Grunden til at Fanny Leander Bornedals 15-16 års-liv var så nedern, som hun selv formulerer det, var også, at hun i bund og grund ikke følte, hun kunne bruge sine forældre.

- Jeg gad ikke at snakke med dem om, hvordan jeg havde det. Jeg tror ikke, mine forældre vidste noget om alt det, der foregik. Jeg tror, der er så meget, forældre ikke ved om deres børn. Det er sjældent, at man tager hjem til hinanden, når man er 15-16 år, ikk? Man hænger bare ud et sted. Når mine forældre var taget på arbejde, tog folk i skole - og så vidste de jo ikke, hvad jeg lavede om dagen.

- De vidste selvfølgelig godt, at det ikke var mine jubilæumsår. De vidste godt, at der var 9. klasses veninder, som bestemt ikke var særligt rare over for mig, og at der var en fyr, der bestemt heller ikke var rar over for mig. Det vidste de godt.

- Den dag i dag sætter jeg mere pris på mine forældre og kan tænke tilbage og ville have ønsket, jeg havde brugt dem mere. Som ung har man en eller anden idé om, at de ikke fatter, hvad man går igennem. Man har en eller anden idé om, at de er født som 40-årige, og at de ikke har haft en ungdom. Men det har de jo. De har også oplevet at få knust deres hjerter, blive mobbet og oplevet at være usikre. Det er, som om man glemmer det lidt og siger: "Du forstår det ikke. Du ved ikke, hvad jeg går igennem". Et råd, jeg kunne give en 15-16-årig, skulle være, at man kunne tale lidt med sine forældre, for de er faktisk sejere, end man i perioden lige synes. Og de vil én det bedste. For hvis der er nogen, der vil være der for dig, er det dine forældre. Og dine søskende for den sags skyld.

- Jeg kan godt nogle gange ærgre mig over, at jeg ikke satte mere pris på mine forældres tilstedeværelse i den situation, og hvor meget de rent faktisk prøvede at være der for mig, når jeg gav dem den kolde skulder. Men jeg syntes, det var flovt, at de skulle se mig være ked af det. Jeg syntes, det var flovt at vise, jeg var sårbar, og jeg syntes, det var flovt at snakke med dem om fyre, for det skulle jeg absolut ikke snakke med dem om. Men vi skal huske på, at de nok er nogle af dem, der er klogest på det område.

Fanny Leander Bornedal går hjemmevant rundt på teateret, ud ad en dør, ned ad et par trappetrin og ind i sin garderobe. Hun er ikke nået hertil, fordi hendes far tilfældigvis er filminstruktør, og hendes mor er koreograf og sceneinstruktør. Hun får ikke nogen hjælp, for det har hun ikke brug for. Og det er ifølge den unge skuespiller en myte, at man får hjælp af sin familie, hvis man er i samme branche.

- Min far er alt for professionel og tager det alt for seriøst, så de vil aldrig tage nogen med, medmindre det er dem, der passer bedst til rollerne. Eller fordi de er mega talentfulde og dygtige. De ville aldrig sætte deres eget projekt på spil for en datter, hvis der var nogen, der passede bedre til rollen, forklarer Fanny Leander Bornedal. Det er sket mange gange, at hendes far skulle bruge en pige på hendes alder til en rolle, og hvor Fanny Leander Bornedal aldrig er blevet bedt om at komme til casting.

- Der er ingen særbehandling. Hvis rollen ikke er til mig, er den ikke til mig, konstaterer Fanny Leander Bornedal nøgternt.

Fanny Bornedal, er aktuel i teaterstykket SKAM3 på Aveny-T - og senere i Aarhus. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Skuespillet

Efter teaterrollen i "SKAM3" dette efterår skal Fanny Leander Bornedal i gang med at lave film igen, og denne gang passer hun rent faktisk til en rolle i sin fars film. Om hun ikke er stolt over at være god nok til rollen i sin fars øjne, vil hun ikke snakke om. Hun forholder sig helt professionelt til opgaven; at hun som skuespiller er hyret til en rolle af en instruktør. Sådan har hun det i dag og nyder sit arbejde, fordi der er ro på alt det andet indeni, men det har ikke altid været let at glemme sig selv og lade sig opsluge af en helt anden karakter, især ikke hvis man var 15-16 år og inderst inde bare var virkelig ked af det.

- Problemet med skuespillet er, at det nogle gange har været min flugtvej og det, jeg virkelig gerne ville - men flere gange har det også været ekstremt hårdt at gå ind i, når man er ked af det, og man er forvirret og på et punkt, hvor man seriøst hellere burde tage sig af sine personlige issues. Lige pludselig skal man i stedet ind og spille en helt ny karakter, hvor man skal lægge alle sine egne ting til side. Man bliver revet ind på et sæt, ud og ind, får at vide, at nu skal du have det her på, og en anden tager fat i dig for at sætte lyd på, og man er bare så sårbar lige dér. Det var svært, for man er jo meget professionel sådan et sted og kan ikke bede om en pause, bare fordi man er ked af det. Det er dér, det er sværest at spille skuespil. Dine personlige problemer hører ikke til der, forklarer Fanny Leander Bornedal og lader sig falde tilbage i sofaen.

Hun har en skøn kæreste, bor i sin egen lejlighed på Vesterbro, har en gruppe meget nære venner og et arbejde, hun elsker. Hun vil søge ind på Skuespillerskolen i København, Odense og Aarhus igen næste gang og tænker egentlig selv, hun lige nu er i sin bedste alder i forhold til karrieren.

- Så jeg skulle jo ikke ønske at blive ældre, siger hun eftertænksomt og tilføjer, at hun også nyder at være ung, at rejse, at opleve og at være i nuet.

Hun vil faktisk heller ikke være de par år som 15- og 16-årig foruden, for de år har lært hende livet at kende - og sig selv.

- Jeg er blevet meget stærkere og mere selvstændig, fordi jeg lærte at være min egen person ret tidligt. Jeg bruger ikke tid på folk, der ikke interesserer mig. Jeg siger bare nej tak. Jeg gør ikke noget, jeg ikke har lyst til. Jeg tager ikke ud torsdag, fredag, lørdag og søndag og fester - selv om det godt nok er en kultur i min alder. Jeg hænger ud med dem, som jeg fuldt ud kan mærke, er der for mig, og som jeg er der for. Så kan det godt være, at der kun er fire-fem supergode veninder, men det er rigeligt for mig.

Fanny Bornedal, er aktuel i teaterstykket SKAM3 på Aveny-T - og senere i Aarhus. Foto: Birgitte Carol Heiberg
- Der er ingen særbehandling. Hvis rollen ikke er til mig, er den ikke til mig, lyder det fra Fanny Leander Bornedal, når hun bliver spurgt, om det er en hjælp at have filminstruktør Ole Bornedal som far. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Da Fanny Leander Bornedal havde gået i gymnasiet et halvt år, traf hun en stor beslutning. Hun droppede ud, for hun kunne mærke, at det ikke var det, hun skulle. I stedet gik hun straks på jagt efter sit første erhvervsjob for at have noget at tage sig til, når hun ikke arbejdede som skuespiller. Det var en svær og ensom periode uden et fællesskab at høre hjemme i, men i dag vil hun alligevel ikke være årene som 15- og 16-årig foruden. De år har lært hende meget om sig selv, og hvem hun er. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fanny Leander Bornedal har i dag en skøn kæreste, bor i sin egen lejlighed på Vesterbro i København, har en gruppe meget nære venner og et arbejde, hun elsker. Hun vil søge ind på Skuespillerskolen i København, Odense og Aarhus igen næste gang - og indtil da er planen at nyde livet og rejse så meget som overhovedet muligt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fanny Leander Bornedal fik sin første filmrolle som syvårig i "Kærlighed på film". Siden har hun haft roller i "Fri os fra det onde", "1864" og hovedrollen Anna i julekalenderen "Den anden verden", medvirket i krimiserien "Broen", Paprika Steens film "Den tid på Året" og blev nomineret for bedste kvindelige birolle i Jussi Adler-filmatiseringen "Journal 64". Nu er den blot 19-årige unge skuespiller igen aktuel - i teaterstykket SKAM3 på Aveny-T på Frederiksberg og i november Musikhuset Aarhuset. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fanny Bornedal, er aktuel i teaterstykket SKAM3 på Aveny-T - og senere i Aarhus. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fanny Bornedal, er aktuel i teaterstykket SKAM3 på Aveny-T - og senere i Aarhus. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fanny Leander Bornedal har i dag en skøn kæreste, bor i sin egen lejlighed på Vesterbro i København, har en gruppe meget nære venner og et arbejde, hun elsker. Hun vil søge ind på Skuespillerskolen i København, Odense og Aarhus igen næste gang - og indtil da er planen at nyde livet og rejse så meget som overhovedet muligt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fanny Bornedal, er aktuel i teaterstykket SKAM3 på Aveny-T - og senere i Aarhus. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce