Annonce
Østjylland

Farvel til et fantastisk liv som landsbylæge

Bjarne og Lene Larsen har gennem 33 år været sammen om at drive Laurbjeg Lægepraksis, der lukker ved årsskiftet. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Efter 33 års virke går læge Bjarne Larsen på pension. Efter 110 år er det slut med lægepraksis på Sønder Allé i Laurbjerg.

Laurbjerg: Det er mørkt udenfor, dagens sidste patient er lige gået, og Bjarne Larsen og hans hustru, Lene, byder på kaffe og småkager i stuen, der ligger lige ved siden af konsultationen. Her har fire læger haft deres gang siden 1908, men 69-årige Bjarne Larsen bliver den sidste landsbylæge i Laurbjerg.

Engang var der rift om at købe en praksis som hans, men sådan er det ikke længere. Ingen har vist interesse for at videreføre Laurbjerg Lægepraksis, som derfor lukker ved udgangen af året.

- Jeg synes, det er vemodigt, at byen kommer til at stå uden lægebetjening. Men der er en enorm forståelse. Folk siger: Det måtte jo komme. Nogle er endda så venlige at sige, at de er glade for, at jeg er blevet så længe, siger Bjarne Larsen, som alle årene har haft sin hustru ved sin side, både privat og professionelt.

Annonce
Bjarne Larsen blev uddannet læge i 1981, og efter nogle år på Grenå Sygehus overtog han Laurbjerg Lægepraksis i januar 1986. Han er nu fyldt 69 og har valgt at slutte sit arbejdsliv. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Fra kommis til læge

Bjarne Larsen blev født i 1949 og voksede op på et husmandssted i Himmerland. Efter en halvdårlig realeksamen gik han i lære som mejerist, men det var "ikke spor sjovt", så Bjarne sprang fra og kom i stedet i lære som kommis i en forretning i Nørre Sundby. Her forelskede han sig i 16-årige Lene, som arbejdede i slagterafdelingen. Hun blev gravid, de blev gift - på hendes 17 års fødselsdag, og i januar 1971 kom parrets første søn til verden.

Da Bjarne Larsen var udlært, flyttede den lille familie til Aarhus. Han havde besluttet sig for at starte på en helt anden uddannelse: Lægegerningen trak, og efter at have taget en hf-eksamen kom han ind på medicinstudiet i 1973. Lene Larsen valgte også at uddanne sige indenfor sundhedsbranchen: Hun tog en del af laborantuddannelsen og blev uddannet sygehjælper.

Bjarne Larsen blev færdiguddannet i 1981, fik arbejde på Grenaa Sygehus, og familien, som nu talte to sønner, flyttede i funktionærbolig.

For at tjene penge havde han i studietiden taget en masse nattevagter på plejecentret Kildevang i Langå. Her traf han John Coulthard, som drev lægepraksis i Laurbjerg.

- Vi fik mange gode snakke om natten. Jeg fik kendskab til hans praksis, og det var lige sådan noget, jeg drømte om: En solopraksis i et mindre samfund, fortæller Bjarne Larsen, som ikke undlod at gøre Coulthard opmærksom på, at han var interesseret i at købe, når det blev aktuelt.

I sommeren 1985 ringede lægen for at høre, om Bjarne Larsen ville passe en vagt. Det ville han gerne, og blot et par måneder senere lød det i telefonen: "Nu vil jeg gerne sælge. Vil du købe?"

- Dengang var der mindst 20, der ville købe for hver praksis, der var til salg. Han kunne vælge og vrage. Men jeg tror, han valgte os, fordi vi ville drive det videre, som han og hans kone havde gjort.

En fin symbiose

I januar året efter flyttede familien ind i den gamle lægebolig, der i nu 33 år har været Bjarne og Lene Larsens private hjem og arbejdsplads: I alle årene har hun været hans sekretær og uundværlig samarbejdspartner.

- Det har været en fin symbiose. Tingene er gået op i en højere enhed, fastslår han med et kærligt blik på hustruen.

Samtidig har Lene Larsen passet hjem og børn, for som læge i en solopraksis har Bjarne Larsen brugt mange timer på sit arbejde - de fleste uger mindst 50.

- Jeg har altid kørt efter princippet "tid samme dag". Jeg har tilrettelagt det, så jeg har mange ledige tider hver morgen og plads til sygebesøg, siger han og tilføjer, at hans "lave tærskel for sygebesøg" har givet ham mulighed for at lære patienterne bedre at kende.

- Det har gjort dagene længere, men det det var sådan, jeg gerne ville være læge. Jeg synes, at tilværelsen som sololæge er fantastisk, især i et mindre samfund. Jeg kender familierne, og det er ikke ualmindeligt, at jeg har fire generationer.

Bjarne Larsen har værnet meget om "neutralitetsprincippet", ikke mindst de første år, hvor han holdt sig tilbage fra det lokale liv i byen. Noget af det allervigtigste var, at ingen skulle se ham som "indspist med nogen".

- Om det var direktøren eller arbejdsdrengen skulle de vide sig sikre på, at jeg var deres loyale læge. Alle patienter skal ikke behandles ligedan, men alle skal behandles godt - det er mantraet.

Doktor Hansen er passé

Meget har ændret sig, siden Bjarne Larsen etablerede sig i lægehuset. Der er ikke længere rift om en solopraksis.

- De unge læger ønsker at være i lægehuse, hvor der er kolleger og hjælpepersonale, konstaterer han.

Dokumentationskravet er blevet stort, der er mange forordninger, man skal leve op til, og mange handlingsplaner, man skal holde sig ajour med. Samtidig bliver flere og flere opgaver lagt over til almen praksis, og det kan være svært at overkomme, hvis man er alene.

- En "Doktor Hansen praksis" som min passer ikke ind i den struktur. Man er nødt til at have større enheder og hjælpepersonale, opgaverne kan uddelegeres til. Og de yngre læger er meget mere skolede i at være i faglige fællesskaber, siger Bjarne Larsen.

I en solopraksis er det lægen, der tager sig af alt, og med de større enheder og uddelegering af opgaverne kan den tætte kontakt mellem læge og patient forsvinde, mener han.

- Men jeg er heller ikke så blåøjet, at jeg ikke kan se, at det er passé. Lægen kan ikke tage sig af alt. Det er en svunden tid, kan man sige.

Bjarne Larsens patienter står ikke uden læge efter årsskiftet: Lægehuset Ågade i Hadsten overtager hans ydernummer, og patienter bliver automatisk tilmeldt lægerne i Hadsten. Eller de kan gratis vælge et andet lægehus.

- Så midt i vemodet over, at jeg er nødt til at lukke, er jeg jo rigtig glad for, at nogen overtager mine patienter.

Parløbet fortsætter

Parret bliver boende i huset på Sønder Allé i Laurbjerg, og den ekstra tid, de nu får til rådighed, vil de fortsat bruge sammen.

- Vi har kørt parløb, siden vi mødtes i slagterafdelingen - igennem hele tilværelsen, i arbejdslivet og i fritiden, siger Bjarne Larsen, og hans hustru tilføjer, at det for dem begge er helt underligt at deltage i noget, den anden ikke er med til.

En fælles passion er dansen. De er begge tangoinstruktører og begyndte at undervise for ti år siden. Siden 2011 har de drevet en selvstændig afdeling af "Kom og dans" i Laurbjerg.

- Det har vi rigtig meget glæde af. Det er sjovt at have sådan noget sammen, og vi vil gøre mere ved det nu, fortæller Bjarne Larsen, som også har taget en DJ-uddannelse, som gør, at han kan stå for den musik, der skal danses til.

En del af tiden skal bruges i fritidshuset på Djursland, Folkeuniversitetets tilbud trækker også, og Bjarne Larsen drømmer lidt om at gå til sprogundervisning. De to sønner bor med deres familier i Hinnerup og Ringkøbing, og parret vil gerne se mere til dem og de fire børnebørn.

- Og så skal vi ud at gå. Det holder vi rigtig meget af, tilføjer Lene Larsen og kigger på sin mand, som nikker:

- Det vigtige er, at vi egentlig ikke har nogen planer, men lader tilfældet råde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Møde med politiet var ikke bare et møde: Kommunaldirektør afhørt med sigtets rettigheder

Annonce