Farvel til farlig dieselos fra havnen: Nu får krydstogtskibe landstrøm og kan slukke de dunstende motorer

AARHUS: Sjov læsning var en rapport fra Aarhus Universitet ikke ligefrem, da den udkom i 2019.

Og slet ikke for dem, der bor, arbejder eller på anden vis færdes tæt på kajen, hvor krydstogtskibene ligger og venter, mens deres passagerer oplever Aarhus.

Universitetets forskerne havde regnet sig frem til, at NOx-udledningen fra et krydstogtskib i gennemsnitsstørrelse svarer til 3500 biler.

Eller sagt på en anden måde: Ligger et krydstogtskib til kaj i Aarhus Havn i 10 timer, svarer NOx-udledningen til, at 3500 biler kører rundt på havnen i 10 timer.

Når krydstogt-sæson 2023 indledes, vil de 3500 biler være kørt i garage.

Aarhus Havns bestyrelse har nemlig på et bestyrelsesmøde tirsdag besluttet at investere 46 millioner kr. i et landstrøm-anlæg, som krydstogtskibene kan koble sig på, når de er i havn.

Det oplyser Gert Bjerregaard (V), medlem af havnens bestyrelse og Aarhus Byråd.

Problemet er nemlig, at mens passagererne er i Den Gamle By, snurrer krydstogtskibets køleskabe, frysere og opvaskemaskiner lystigt videre. Der skal også strøm til mængder af lamper, rengøringspersonalets støvsugere og meget, meget mere.

Uden landstrøm er der kun krydstogtskibenes store dieselmotorer til at levere strømmen, og den tunge fuelolie brænder altså ting og sager af, som kun dårligt hører hjemme i en by, der har indført miljøzoner og gerne vil reducere biltrykket.

Men året efter, at rapporten udkom, og både byråd og havnebestyrelse ivrigt diskuterede landstrøm, gjorde corona-pandemien en brat ende på krydstogt-turisme.

Så er det virkelig en god at investere 46 millioner kr. i et landstrøm, når tiderne er så usikre?

-Det ser ud til, at der igen kommer gang i krydstogtturismen i  2023. Aarhus står til at få besøg af 70 krydstogtskibe, og så timingen for et landstrøm-anlæg jo fin, siger Gert Bjerregaard.

Langt fra alle krydstogtskibe er indrettet, så de kan modtage landstrøm.

Tyske Aida Cruises har ofte krydstogtskibe i Aarhus. I 2019 fortalte rederiet Aarhus Stiftstidende, at alle rederiets skibe, bygget efter 2000, med udgangen af 2020 ville være i stand til at modtage landstrøm.

- EU-regler forhindrer os i at tvinge krydstogtskibene til at tage imod landstrøm. Men vi tror på, at passager vil efterspørge bæredygtig krydstogtturisme, siger Gert Bjerregaard.

Aarhus Kommunes klimafond og EU støtter projektet med henholdsvis otte millioner kr. og 9,2 millioner kr.