Annonce
Læserbrev

Festspillet falmede

Læserbrev: Mindeord eller en ny fugl Føniks?

Stolt står blodbøgen og spejder rundt i klosterparken. Havde den ører, ville den nyde de mange forårsglade fuglestemmer mellem grenene og fra de mange lysegrønne træer rundt langs den store grønne plæne. I mange år kunne den også nyde synet og lydene fra praktisk aktive mennesker, der byggede noget spændende op.

Men dette liv er helt forstummet i 2020. Dette forsømte forår.

Græsset rundt om den kunstige høj i hjørnet af parken er slået pænt og kort af klosterets flittige gartner. På højen ses et mylder af padderokker – en plante, der også fandtes på dinosaurernes tid. Over en årrække på 15 år blev højen hvert forår dækket af et stort sort gulv. Det synlige underlag og faste ståsted for den årlige junitradition i klosterhaven. En kort årrække også underlaget for store koncerter i Randers Ugen.

Nu høres kun fuglesangen.

2004 var første sommersæson i klosterparken. Her løb "Styrmand Karlsens flammer" over friluftsscenen. Der var energi og mod til mere. Året efter fulgte foreningens udgave af "Frk. Nitouche". Så teaterforeningens store satsning "Sound of Music", der virkelig blev en stor lokal succes. Festspillet i klosterparken blev en fast start på sommertiden for utallige teaterglade publikummer og medvirkende. Tilskuerne nød eftermiddag eller aftener med en skøn solnedgang. De mødte trofast op trods silende regn. The show must go on. Matador-musicalen i 2016 mindes med glade minder af mange. Ja, mange andre forestillinger har klæbet sig fast.

Over de mange år mindes jeg både højtråbende og storskrydende stjerner. Jeg mindes stille, tavse og utrættelige vandbærere. Jeg mindes et fælles engagement med samme mål; at levere et festligt og underholdende festspil. Jeg sender dem alle en varm tanke og en stor tak for deres indsats, og hvad de har lært mig om teater og mennesker. Ingen navne – ingen glemt. Stærke ildsjæle trak hårdt i teaterskudens årer, mens andre gav deres små og store bidrag, så den holdt sig tæt og flydende.

Nu er det usynlige grundlag smuldret. Var det nødvendigt at kapitulere, fordi samfundet blev beordret i dvale. Fordi vi skal holde afstand for at mindske spredningen af en ny og ukendt virus? Nej, beslutningen måtte tages inden af mangel på interesserede skuespillere. Mængden af ildsjæle, der hver vinter og forår samlede de utallige tråde for at stable et friluftsspil op på scenen over 10 dage først i juni, er falmet til et minimum.

En anderledes fritid venter os, når samfundet langsomt åbner igen, og hverdagen skal normaliseres med vores nye viden om smittespredningen. Mange anderledes samværsformer vil se dagens lys. Vil det overhovedet være muligt at spille teater med den nærkontakt, der ofte er nødvendig for at give god dramatik? Men bortset fra gamle spøgelser, der endnu rumsterer i kulissen, er teaterforeningen bag Støvringgaard Festspil endnu solvent. Fremtiden vil vise, om det vil lykkes foreningen at engagere de nødvendige frivillige kræfter til de mange små og store opgaver på og bag scenen til en ny opsætning. Om det er muligt at ’sælge’ festspilfesten til de uundværlige sponsorer.

Vil der blive endnu et fabelagtigt show 2021 i de skønne grønne omgivelser i klosterparken? Efteråret 2020 vil afsløre dette.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Falck fyrer 300 ansatte i Danmark

Randers

Dronningen tog toget til Randers

Randers FC For abonnenter

Analyse: Derfor har Thomasberg fået noget at tænke over

Annonce