Annonce
Danmark

Firmabiler, kasinoer og cigaretter: Finanslov øger afgifter

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen vil øge velfærden, som finansieres gennem flere afgifter og besparelser i næste års finanslov.

Flere pædagoger, et løft af folkeskolen og penge til psykiatrien er en del af det velfærdsløft, som regeringen er enig med de øvrige partier om i finansloven for næste år.

Det bliver finansieret af en række afgifter og besparelser samt det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Eksempelvis bliver kommende boligejere landet over berørt af den aftale om næste års finanslov, der er indgået sent mandag aften.

Tinglysning af bolig har været ramt af et skattestop, men kommer fremover til at følge løn- og prisudvikling i samfundet, når borgere skal registrere deres bolig gennem det offentlige.

- Den stigning, vi har lagt op til, er helt fornuftig. Det er en prisregulering, det er ikke sådan, at vi sætter afgifter op. Det er bare, at de følger løn- og prisudvikling fremadrettet, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Det finder sted første gang 1. marts 2020 og dernæst 1. januar 2023.

Afgifterne på råstofmaterialer, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes også op. Afgiftsstigningerne vil indbringe 70 millioner kroner mere i statskassen i 2020 stigende til 230 millioner kroner fra 2023 og frem.

Afgiften på generationsskifte for familievirksomheder stiger fra seks til 15 procent, hvilket skal give en milliard ekstra kroner.

Regeringen og dens støttepartier vil også aflyse den planlagte skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.

De Radikale ville gerne have en ny afgift på CO2-udledning i forbindelse med flyrejser. Men det bliver ikke til noget ifølge finansministeren. De Radikale håber på at få det indført senere.

Til gengæld bliver der genindført en registreringsafgift på fly.

Prisen på en pakke cigaretter stiger fra de nuværende cirka 40 kroner til 60 kroner i 2022.

Afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino skal stige fra 20 til 28 procent af bruttospilleindtægten. Det forventer Finansministeriet vil indbringe 150 millioner ekstra årligt.

100 millioner kroner finder partierne ved at stramme reglerne for leasede firmabiler.

Afgifterne på plastikposer og engangsservice øges også, hvilket vil indbringe 65 millioner kroner. Afgiften er i dag på 22 kroner per kilo for bæreposer af plast og ti kroner per kilo for bæreposer af papir. Den afgift tredobles.

En skatterabat for hovedaktionærer fjernes. De har under visse betingelser kunnet få en rabat på skatten af aktiegevinsten. Det fjernes nu og vil indbringe omkring 160 millioner kroner i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Randers FC

Ny cheftræner for U19-talenter efter hårdt efterår: - En målsætning er at kæmpe hårdere i modgang

Randers FC For abonnenter

Randers FC-profil indledte foråret på bænken: - Jeg er, hvor jeg skal være

Annonce