Annonce
Danmark

Finansminister varsler flere klimatiltag på finanslov

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Regeringen vil afsætte én milliard til klimaforskning. Men det er kun begyndelsen, siger finansminister.

På Socialdemokraternes kongres i Aalborg fastslår finansminister Nicolai Wammen (S) søndag, at regeringens nye forslag om at bruge én milliard kroner på klimaforskning i 2020 kun er første skridt:

- Der vil være andre klimainitiativer i den finanslov, vi snart lægger frem, end den milliard til forskning som vi har præsenteret i dag, siger Nicolai Wammen.

Regeringen har sammen med støttepartierne opstillet en målsætning om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Målsætningen er så ambitiøs, at regeringen ikke ved, hvordan den konkret kan indfris. Derfor kan regeringen heller ikke afsætte de nødvendige penge endnu, da man ganske enkelt ikke ved, hvilke konkrete initiativer der skal gennemføres:

- Vi er kommet med et forslag om at bruge én ekstra milliard kroner på grøn forskning, netop fordi vi ved, at vi får brug for nye løsninger og ny teknologi, når vi skal indfri vores klimamålsætninger.

- Det er et meget konkret eksempel på, at regeringen ikke bare snakker om grøn omstilling, men faktisk sætter handling bag ordene, siger Wammen.

Finansministeren opfordrer dog samtidig til tålmodighed, netop fordi nogle af klimaløsningerne endnu ikke er kendt:

- Vi kommer til at tage vigtige skridt i den grønne opstilling, når vi har en finanslovsaftale op mod jul. Men vi kommer ikke til at løse hele udfordringen i én finanslovsaftale. Det vil kræve et langt sejt træk, og det håber jeg, at alle partier vil have forståelse for, siger Nicolai Wammen.

Tålmodigheden er dog ikke stor hos De Radikales leder, Morten Østergaard. Han opfordrer til handling nu.

Spørgsmål: Hvad siger du til Morten Østergaards kritik af, at regeringen arbejder for langsomt? Han ser forståelsespapiret som en ét-årsplan, men han oplever, at Socialdemokraterne ser den som en fire-årsplan?

- Jeg synes, at vi i den grad er ambitiøse i forhold til de mål, vi har sat os. Vi vil gerne blive enige om tingene og løse problemerne så hurtigt som muligt, men vi er også nødt til at sige, at pengene skal også passe.

Spørgsmål: Men der er kun ti år til, at I skal have indfriet jeres målsætning om 70 procent reduktion i drivhusgasser. Kan I nå det, hvis I ikke rykker virkeligt markant i begyndelsen af regeringsperioden?

- Vi rykker virkeligt markant. Vi er kommet med forslaget om den ene milliard ekstra til den grønne forskning. Der er en klimalov og en klimahandlingsplan på vej. Klima- og energiminister Dan Jørgensen er i gang både i Danmark og internationalt, så regeringen er i den grad i den grønne førertrøje.

Spørgsmål: Vil i hæve skatter og afgifter på borgere og virksomheder for at finansiere den grønne omstilling?

- Når vi fremlægger finanslovsforslaget, så vil man både kunne se, hvordan vi vil bruge pengene, og hvordan vi vil skaffe pengene.

Spørgsmål: Så du afviser ikke højere skatter og afgifter?

- Jeg vil ikke kommentere på det, før regeringen inden længere fremlægger sin finanslov, siger Nicolai Wammen.

Udspillet ventes at blive præsenteret kort før Folketinget åbner 1. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Annonce