Annonce
Rejser

Flaktårn, førerbunker og betændt banegård

Flakturm Humboldthain. Bunkeren kan besøges på en guidet tur med Berliner Unterwelten. Foto: Chris Alban Hansen/Wikimedia Commons
Fem dyk ned i Berlins sorte fortid.

Berlin oser af historie. Næsten på hvert større gadehjørne i den indre by støder du på en historisk bygning eller en historisk begivenhed, der er en del af den både fantastiske og forfærdelige fortælling om den tyske hovedstad - især fra det århundrede, vi forlod for godt 20 år siden.

Nazi-tiden satte sine onde spor. Mange monumenter og museer minder om de 12 år med Hitlers rædselsregime, men mange guidebøger undgår desværre behændigt at henvise til de mange store og små udflugter, man kan tage på, hvis man vil dykke lidt ned i historier, der aldrig bør glemmes eller gentages.

Her får du fem tip til historiske kig ind i Berlins sorte fortid.

Annonce

Flakturm Humboldthain

Det er et af de højeste punkter i det flade Berlin, men ikke et højdepunkt, man er stolt af. Flakturm (flak står for Flugabwehrkanone) Humboldthain blev efter direkte ordre fra Adolf Hitler bygget i løbet af et halvt år i 1941-42 af tvangsarbejdere.

Flaktårnet med metertykke mure og i hele seks etager havde masser af sprængstof, som skulle skyde de allierede fly ned. På de to nederste etager var der beskyttelsesrum til ikke færre end 15.000 berlinere under de mange luftalarmer.

Franske soldater forsøgte i 1948 i flere omgange at sprænge tårnet i luften, men måtte opgive, fordi det ville rive den nærliggende banegård med. Derfor står den nordlige del af tårnet tilbage i dag som et betonmonument over krigen.

Det lykkedes til gengæld briterne at sprænge flaktårnet i Tiergarten helt i stykker, mens russerne i Friedrichshain måtte lade et stykke af det tredje tårn, nazisterne nåede at få bygget, blive tilbage.

Det kan anbefales at tage på en guidet tur i Flakturm Humboldthain med Berlin Unterwelten, som kan kontaktes på www.berliner-unterwelten.de.

S-Bahn 1,2,25, 412 og 42 + U8 Gesundbrunnen.

Annonce

Anhalter Bahnhof

Den blev bombet til ukendelighed af de allierede i februar 1945, og de sidste ruiner blev sprængt i luften i 1959. Det forstår man måske lidt bedre, når man hører, hvad Anhalter Bahnhof har på sin historiske samvittighed.

Det var fra den betændte banegårds perroner, at jødiske plejehjemsbeboere i 1942 blev gelejdet ind i en togvogn, der angiveligt skulle transportere dem til kurbyen Karlsbad, men i stedet endte i Theresienstadt, forposten til udryddelseslejrene i Østeuropa.

Senere fulgte 115 andre såkaldte ældretransporter. I alt blev tæt på 10.000 ældre jøder i de tre år ikke transporteret, men deporteret af nazisterne.

I dag er der kun en lille rest af hovedindgangen til Anhalter Bahnhof tilbage - der skal her nu bygges et 6300 kvadratmeter stort eksilmuseum som et monument over de mange, der blev drevet i eksil i nazi-tiden. Museet, som er tegnet af den danske arkitekt Dorte Mandrup, ventes at stå færdigt i 2025.

S-Bahn 1 og 26 Anhalter Bahnhof.

Uskyldig ruin i dag, engang betændt banegård: Anhalter Bahnhof, der snart ombygges til eksilmuseum. Foto: Florian Rizek
Annonce

Førerbunkeren

Der er fysisk ikke noget at se, men nok meget at føle og tænke over på hjørnet af Wilhelmstrasse og Vossstrasse i det tidligere nazistiske regeringskvarter. Her ligger der i dag boligblokke og en børnehave oven på det, der engang var den despotiske diktator Adolf Hitlers førerbunker. Det var her, han og hans kone, Eva Braun, som han var blevet gift med dagen før, begik selvmord med cyankalium og pistolskud 30. april 1945.

Bag denne bygning i det tidligere nazistiske regeringskvarter lå førerbunkeren, hvor Adolf Hitler tilbragte sine sidste dage. Foto: Adam Carr/Wikimedia Commons

Bunkeren blev bygget i 1935 som beskyttelsesrum for 150 personer under det gamle rigskancelli. Nedenunder byggede man så i 1944 førerbunkeren som beskyttelse for Hitler og hans nærmeste.

I 1947 begyndte russerne at nedbryde den oprindelige bunker. DDR-regimet ødelagde store dele af den og besluttede at overdække resterne af ruinerne for at undgå, at det blev et valfartssted for nynazister. Flere informationstavler i området fortæller historien om regeringskvarteret og de mange ministerier, der lå her.

U2 Mohrenstrasse.

Annonce

Gedänkstätte Plötzensee

”Den Opfern der Hitlerdiktatur der Jahre 1933-1945.”

Bag mindepladen, som skal sørge for, at vi aldrig glemmer ofrene, gemmer der sig ufattelige rædsler og afstumpede hændelser.

Gedenkstätte Plötzensee fortæller om et frygteligt kapitel i den tyske historie. Foto: Gedenkstätte Plötzensee

Vi er i Plötzensee, hvor nazisterne på brutal vis henrettede personer, der var imod regimet  - modstandsgrupper, spioner, sabotører, desertører og folk, der offentligt havde ytret tvivl om den endelige sejr og nazi-styret. De blev halshugget, hængt og skudt. Halvdelen af de næsten 3000, der blev henrettet her, var udlændinge. Blandt de henrettede var 120 medlemmer af modstandsgruppen Rote Kapelle.

U9 Turmstrasse, S41-42 Beusselstrasse.

Annonce

Forsvarsministeriet/mindesmærke

Oberstløjtnant Claus Schenk Graf von Stauffenberg stod 20. juli 1944 i den såkaldte Operation Valkyrien sammen med sin adjudant bag det mislykkede attentatforsøg på Adolf Hitler. Det kostede ham og hans medsammensvorne livet, da bomben kun sårede Hitler, mens fire andre blev dræbt.

Mindesmærket for den tyske modstandsbevægelse i Bendlerblock. Foto: Stefan Kemmerling/Wikimedia Commons

Von Stauffenberg blev symbolet på den modstandskamp, Hitler desværre havde held til at holde nede. Den modige modstandsmand havde kontor i det daværende Rigskrigsministerium, der i dag er en del af forsvarsministeriet i Forbundsrepublikken.

Han blev her sammen med de øvrige, der deltog i attentatforsøget, skudt i bygningskomplekset Bendlerblock. I dag er der et mindesmærke for modstandsbevægelsen, og gaden, der ligger tæt på Potsdamer Platz og før hed Bendlerstrasse, er nu opkaldt efter Stauffenberg.

S1 og 26 og U2 Potsdamer Platz.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers FC For abonnenter

Skyder historie om Tosin-salg ned: Søren P vil have profilerne med ud i Europa

Annonce