Coronavirus: Flere danskere henvender sig igen til deres praktiserende læge. Det oplyser Dansk Selskab for Almen Medicin og de praktiserende lægers organisation, PLO.
De praktiserende læger har flere gange gjort opmærksom på, at for få patienter med andet end coronasymptomer kontakter klinikkerne. Senest understregede også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde tirsdag, at flere danskere skulle kontakte de praktiserende læger.
Frygten er, at det faldende antal henvendelser betyder, at andre alvorlige sygdomme end covid-19 ikke opdages i tide. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der sket en halvering i antallet af henvisninger til behandlingsforløb for kræft den seneste måned, og sundhedsvæsenet udfører 35 procent færre undersøgelser af hjertepatienter, mens 60 procent færre henvises til udredning i psykiatrien.
Mandag besluttede regeringen at sætte mere blus på sundhedsområdet for blandt andet at sikre mere aktivitet hos de praktiserende læger. Og de praktiserende læger opfordrede fremover borgere til at kontakte dem i samme omfang som før coronakrisen. Den ønskede effekt er øjensynligt allerede begyndt at indtræffe sig.
- De fleste læger siger, at der er mere travlt end før. Men det er mere usikkert, om vi er tilbage på normalt niveau endnu, for der er altid travlhed efter påske, siger næstformand i PLO, Mireille Lacroix.
Ifølge Anders Beich, formand for Danske Selskab for Almen Medicin, er det endnu for tidligt at sige, om det er patienter med alvorlige symptomer, der nu atter henvender sig til de praktiserende klinikker. Men Peter Barkholt, der er formand for de syddanske praktiserende læger, fortæller, at han i sin egen klinik oplever, at patientmønsteret i højere grad ligner tiden, før coronaepidemien ramte Danmark.
- Før påske så vi mest folk, der ikke kunne holde deres symptomer ud. Nu er det mere almindelige opgaver, som vi plejer at tage os af, siger han.
Kræftsymptomer
Peter Barkholt har i sin klinik i Gesten i Sydjylland talt med patienter, der forklarer, at de ikke har kontaktet deres praktiserende læge, da de har haft en forventning om, at sundhedsvæsenet ikke har kunnet kapere at behandle andre end coronapatienter. Derudover fortæller ældre patienter, at de har været bange for at begive sig ud i samfundet og dermed også at besøge deres praktiserende læge.
Og allerede nu har han haft patienter, der er kommet forsinket med symptomer, der kan være alvorlige.
- Jeg har haft patienter her efter påske, som har haft symptomer på noget, som kunne være kræft, men som er kommet forsinket i klinikken, siger han.
Næstformand i PLO, Mirelle Lacroix, har også hørt fra flere kollegaer, der har oplevet, at patienter med kræftsymptomer har henvendt sig senere end normalt på grund af coronaepidemien.
Har væltet praksisser
Lægeklinikkerne modtager typisk flere patienter efter påske, men stigningen er ifølge de praktiserende læger så markant, at de vurderer, at det hænger sammen med, at patienterne har taget budskabet om at kontakte praktiserende læger til sig.
Mens Peter Barkholt understreger, at der stadig er lang vej til normal aktivitet i hans klinik i Gesten og hos syddanske kollegaer, fortæller Anders Beich, at han har modtaget så mange telefoniske henvendelser på sin klinik i København, at han helt ekstraordinært har måttet sætte en læge til at passe telefonen i hele klinikkens åbningstid og ikke kun i telefontiden for at kunne følge med.
- Der har været rigtig mange telefonhenvendelser. Det var også hensigten. Men det er måske uhensigtsmæssigt at sætte det i gang lige efter påsken, og det har også væltet mange praksisser, siger han og fortæller, at også mange henvendelser fra bekymrede forældre, lærere og pædagoger i forbindelse med genåbningen af daginstitutioner og skoler har øget presset på klinikkerne.
Følger genåbning
Lægerne har i flere omgang forsøgt at råbe danskerne op for at sikre, at flere kontaktede de praktiserende læger. For tre uger siden gjorde PLO og Danske Patienter i avisen Danmark opmærksom på, at for få kontaktede klinikkerne, og at det kunne have alvorlige konsekvenser. Men først efter påsken ser opråbene for alvor ud til at have båret frugt.
Han understreger, at det endnu er uvist, om de færre henvisninger til eksempelvis kræftpakker, også betyder, at kræfttilfælde ikke opdages, og at flere patienter derfor vil dø.
- Hvis der henvises væsentlig færre, men der bliver fundet samme antal kræfttilfælde, så kan det være, vi normalt henviser for mange, siger Anders Beich.
Han mener, at det også kan være problematisk, at læger under coronaepidemien har haft konsultation med en lang række patienter via telefon eller videomøder.
- Det er måske lidt som at berøve sporhunden dens snude. Vi bruger alle vores sanser, når vi møder patienterne og finder de syge blandt de raske. Når vi kun ser dem på skærmen eller hører dem i telefonen, mister vi en betydelig del af vores sanser og dermed diagnostisk dømmekraft. Det kan være vi ikke har været gode nok til at opfange de her tegn på alvorlig sygdom, vi ved det ikke, siger han.