Annonce
Danmark

Flere pædagoger afgørende for SF's finanslovsdeltagelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringens støtteparti SF får svært ved at deltage i en kommende finanslov uden penge til flere pædagoger.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, siger til Berlingske, at arbejdet for minimumsnormeringer i daginstitutioner er afgørende for, om partiet kan være end del af regeringens kommende finanslov.

Mere specifikt vil SF ifølge Berlingske have, at normeringer begynder at blive indfaset allerede i 2020 og en plan for, hvordan de kan være fuldt indfaset i 2025.

- Det her skal være børnenes finanslov. Derfor har vi valgt at gøre det her til vores hovedkrav, som bliver så afgørende, at jeg ikke kan se os deltage i finansloven, hvis vi ikke får det, siger Pia Olsen Dyhr til avisen.

Minimumsnormeringer har været et springende punkt for SF gennem hele valgkampen og i den efterfølgende regeringsdannelse.

Den endelige aftale, der gjorde det muligt for SF, Enhedslisten og Radikale at pege på Socialdemokratiets Mette Frederiksen som statsminister, beskriver minimumsnormeringer.

Men ikke at de, som SF ønsker, skal være på maksimalt tre børn per voksen i vuggestuer og maksimalt seks børn per voksen i børnehaver.

Forståelsespapiret, som aftalen bliver kaldt, skriver, at "en ny regering vil":

- Fremlægge en ambitiøs børneplan. Målet skal være at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse og som indeholder, at der:

- Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025.

Mette Frederiksen (S) har italesat sig selv som børnenes statsminister, og Pia Olsen Dyhr tror da også, at regeringen kan finde de milliarder, minimumsnormeringer vil koste.

- Jeg tror, vi kan enes om det her. Men når nu der ikke er en konkret model i forståelsespapiret, er vi nødt til at tage slagsmålet. Og så er det, som SF's Aksel Larsen sagde:

- Når man kommer til forhandlinger, er det fint at have en revolver med. Men det er også fint at lade den blive i lommen, siger SF's formand til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce