Annonce
Danmark

Flere partier åbner for at trække Danmark ud af PostNord

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Transportministeriet vil senest til marts undersøge konsekvenserne af at trække Danmark ud af PostNord.

Flere partier åbner for at trække Danmark ud af PostNord og i stedet lave en national plan for omdeling af breve og pakker.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Tiden er løbet fra det overstatslige samarbejde. Den post, der er i Danmark, må vi håndtere internt i Danmark, siger postordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Ifølge et notat fra Transportministeriet, som avisen er i besiddelse af, vil ministeriet senest til marts undersøge konsekvenserne af at trække Danmark ud af PostNord. Både hvad angår økonomi og personale.

Venstre har tidligere advaret mod en sådan skilsmisse, men partiet har ændret kurs.

- Overordnet set er jeg ikke sikker på, at den nuværende konstruktion er den bedste for fremtiden, siger postordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Jyllands-Posten.

Han er overbevist om, at digitaliseringen i Sverige vil tage til i styrke de kommende år. Det, mener han, vil presse den samlede økonomi i PostNord og dermed også blive en belastning for den danske statskasse.

De Radikale er ikke afvisende over for at trække Danmark ud af PostNord.

- Jeg synes, at man skal overveje det, hvis der er nogle fordele i det. Det er et forslag, som vi skal se på, siger postordfører Andreas Steenberg (R) til avisen.

De Konservatives Niels Flemming Hansen kalder en skilsmisse for "en interessant tanke, men vi vil gerne lige kende prisen på den".

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke kommentere en mulig skilsmisse, så længe der pågår politiske drøftelser om den fremtidige befordringspligt.

Den danske regering ejer 40 procent af PostNord, mens den svenske regering ejer de øvrige 60 procent.

PostNord blev stiftet i 2009 som en fusion af det danske Post Danmark og det svenske Posten AB.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers HK

Randers HK indleder svært program mod København: Der skal nok ligge et point og vente på os

Randers HK For abonnenter

Randers HK-back skal forløse sit potentiale efter Roberts graviditet: - Hvis ikke nu, så aldrig

Annonce