Annonce
forside

Flere unge ventes at tage en kandidatuddannelse

På under ti år er der næsten sket en fordobling i andelen af unge, der kan forventes at tage en kandidatuddannelse. I Dansk Industri er man bekymret over udviklingen.

På blot ni år er der sket knap en fordobling i andelen af unge, der kan forventes at tage en uddannelse på kandidatniveau. Det viser de nyeste såkaldte profiltal fra Uddannelsesministeriet, skriver Politiken.

Annonce

29 procent af de unge, der blev færdige med 9. klasse i 2012, ventes nu at få en kandidatgrad. Forventningen lå i 2003 på 16,4 procent af en ungdomsårgang.

Udviklingen chokerer Dansk Industri (DI).

»Det er et meget dramatisk tal. Regeringen havde et mål, der hed 25 procent, og det er vi fire procentpoint over nu,« siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør i DI, til avisen. Hun fortsætter:

»Det er svært at forestille sig et så stort behov for kandidater i samfundet, uanset om det er på det private eller det offentlige arbejdsmarked. Derfor er der grund til at lade alarmklokkerne ringe«.

Derfor skal der sættes større fokus på at få unge til at vælge en uddannelse på landets erhvervsakademier »fordi de primært uddanner til det private arbejdsmarked, og det er jo der, vi skal hente væksten,« siger Charlotte Rønhof til Politiken.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er enig i, at der skal gøres mere for at få de unge ind på korte og mellemlange videregående uddannelser.

»Tallene viser, at vi er nødt til at gøre os klart, at vi måske er nået til at skulle have et opgør med overakademiseringen. Vi skal passe på, at vi ikke gør vores uddannelsessystem alt for akademisk. Det er en god ting, at folk uddanner sig, men vi vil gerne have bredt det mere ud, så flere tager en uddannelse, der er praktisk rettet,« siger hun til avisen.

Ministeren peger ligesom DI på erhvervsakademierne som et oplagt indsatsområde.

Formand for De Studerendes Fællesråd (DSF) Jakob Ruggaard siger:

»Jeg er bange for, at hvis ministeren har tænkt sig at slå skarpt bakgear, så ender man med at smide de relativt få unge, der går på universiteterne, og som ikke er opvokset med akademikerforældre, ud igen. Det lyder, som om det her godt kunne have en social bagside, og det bekymrer mig«.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Annonce