Annonce
Danmark

Justitsminister imødekommer alternativt flertal om køreprøver

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Folketingsflertal vil flytte kørekort og køreprøver fra politiet til Færdselsstyrelsen, og det skal drøftes.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er klar til at lade spørgsmålet om ansvaret for blandt andet køreprøver og kørekort indgå i de kommende forhandlinger om et politiforlig.

Det sker, efter at et alternativt flertal i Folketinget er gået sammen om at holde fast i den tidligere VLAK-regerings beslutning om at flytte udstedelsen af kørekort, køreprøver og en række andre færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen.

- Jeg synes, det er naturligt, at vi sætter sagen på dagsordenen, når vi her i løbet af foråret skal forhandle om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi, skriver Nick Hækkerup i en mail til Ritzau.

- Den tidligere regering havde ikke fundet økonomien. Det er selvfølgelig vigtigt at have på plads, inden man flytter opgaven fra politiet til Færdselsstyrelsen, skriver justitsministeren.

Venstre mener, at der var sat økonomi af til opgaven i VLAK-regeringens tid.

I september besluttede S-regeringen at omgøre den tidligere regerings beslutning, men den nuværende regering har altså ikke opbakning til det i Folketinget.

Det alternative flertal består af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale.

Partierne var klar til i næste uge at lægge op til at pålægge regeringen at finde en model til at rykke opgaverne til Færdselsstyrelsen. Det skulle ske i forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget.

Både Venstre og De Radikale er klar til at droppe forslaget i næste uge, hvis regeringen vil skifte standpunkt.

Idéen med flytningen fra politiet til Færdselsstyrelsen er, at det skal frigive omkring 115 betjente. Samtidig er håbet, at det kan sænke ventetiden for køreprøver.

- Opgaverne ligger naturligt hos Færdselsstyrelsen, som har ansvar for alle regler om kørekort og færdselsregler, siger Kristian Pihl Lorentzen, der er transportordfører for Venstre.

- Derudover kan vi frigive politifolk til egentligt politiarbejde. Det er velkendt, at politiet har brug for flere ressourcer, siger han.

Regeringens begrundelse for ikke at flytte opgaverne er, at der ikke var fundet penge til at købe de nødvendige it-systemer og betale driften af dem.

It-udgifterne ved at rykke opgaverne vil være 37 millioner kroner til et nyt it-system. Derudover koster driften ti millioner kroner årligt. Det har transportminister Benny Engelbrecht (S) oplyst i et svar til Folketinget.

Regeringen har dog ikke været afvisende over for at flytte opgaverne på et senere tidspunkt.

Kristian Pihl Lorentzen er klar til at diskutere finansieringen, men har tidligere foreslået at hæve gebyret for at gå til køreprøve. Det ligger i dag på 600 kroner. Samme melding kommer fra De Radikale.

- Det er borgerne, der tager kørekort. Derfor er det naturligt, at de udgifter, der er forbundet med det, bliver betalt af dem, der tager det, siger transportordfører Andreas Steenberg (R).

/ritzau/

Annonce
Link til forespørgsel på Folketingets hjemmeside
Link til folketingssvar fra Benny Engelbrecht
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce