Hædrende omtale af Sct. Mortens Kirkes sakristi i arkitekternes eget fagblad "Arkitekten" gør byggesagkyndig og kirkeværge ved kirken, Henri Amsler, stolt og glad. Og han synes, at det er et fint punktum på den ellers meget omdiskuterede sag i Randers.
Randers: Kan du huske det? Bølgerne gik højt i byen for et par år siden, da en firkantet bygning var præsenteret som afløser for Sct. Mortens Kirkes udtjente sakristi på nordsiden af kirken.
"En container med mursten omkring" kaldte "modstandsbevægelsen" af sakristiet den første tegning fra arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen og Bech-Jensen.
Mange knubbede ord, møder og offentlige skænderier senere blev et kompromis fundet, og sakristiet blev bygget, nu med skråt tag, der efter manges mening faldt pænere ind i den senmiddelalderlige kirkes stil.
I dag står sakristiet der, i sine røde mursten, med tykke vægge, skråt tag og egentlig uden at gøre meget væsen af sig.
Inden for fornemmer man, at der ikke er sparet på kvaliteten, og at der er valuta de 10,5 millioner kroner, byggeriet løb op i.
Og i februar-udgaven af arkitekternes fagblad "Arkitekten" leverer arkitekt og professor ved Arkitektskolen i Aarhus, Thomas Bo Jensen, en fornem anmeldelse af byggeriet.
Finere kan man ikke få det, og det sætter samtidig et flot punktum for hele sagen, mener Randers' tidligere stadsarkitekt, byggesagkyndig og kirkeværge ved Sct. Mortens Kirke, Henri Amsler.
- Man bliver glad og stolt, når fagpersoner kan se kvaliteten, og anmeldelsen er en fin gennemgang af tilbygningen. Professoren roser den meget, siger Henri Amsler.
Kompromis og tilpasning
Han tilføjer, at det viser, at man godt kan lave tilbygning til en middelalderkirke.
- Hvis man gør det nænsomt og med sans for kvalitet - og i forløbet her er planerne ændret, og der er indgået kompromis for at få økonomien til at hænge sammen. Så det blev jo ikke helt, hvad vi regnede med. Men jeg er meget glad for resultatet alligevel. Det er flot og her er dejligt at være, siger Henri Amsler.
Han medgiver, at det altid er svært og en enorm balancegang, når man skal lave en tilbygning til noget eksisterende.
- For spørgsmålet er altid, om det skal ligne det gamle, eller om det skal svare til den tid, man er i, siger han.
Og han nikker, når han bliver spurgt, om det ikke er ofte, at arkitekter gerne vil lave noget, der er tidsvarende.
- Jo, for det giver ofte ikke mening at bygge efter, at det skal se ud som noget gammelt. Man kan sagtens bruge gamle materialer som munkesten og udforme vinduerne som de gamle, men man vil kunne se det alligevel, og så synes jeg personligt, at det er bedre at bygge i moderne stil, siger han.
Dialogen skulle have været åben
Hvis man kunne forandre noget i forløbet, da sakristiet var noget, som hvermand diskuterede i Randers, så skulle det være, at dialogen skulle have været åbnet op fra begyndelsen.
- Jeg synes, at det var forkert, at man var kommet så langt med planerne, før man offentliggjorde tegningerne. Det skulle have været meldt ud fra start, så det ikke kom bag på folk, siger Henri Amsler.
Han synes til gengæld ikke, at borgerne skulle have været spurgt i for eksempel en folkeafstemning.
- Nej, det ville ikke give et godt resultat. For der er for mange meninger om det. Der må man have nogle, der tager beslutningen og står inde for den, siger han.
Flot arbejde
I anmeldelsen af Thomas Bo Jensen i Arkitekten står der blandt andet: "Det nye sakristi, som er det fjerde eller femte i rækken af tidligere sakristier med samme placering, adskiller sig tydeligt fra den eksisterende bygning. VMB-Arkitekter er gået til opgaven uden at kopiere stiltræk, men der er alligevel truffet en række arkitektoniske valg og lagt detaljeringer ind, som binder tilbygningen til "moderbygningen"".
Der står også, at det er "flot arbejde" med sakristiets murede stik, der løber som lange friser gennem facaden og under tagskægget, idet de samtidig danner stik over vinduerne.
Når man går ind i bygningen, er professoren begejstret for de rå vægge:
"Forbindelsesrummet domineres af kirkemuren, der har fået lov til at stå helt råt og ubearbejdet som et stort groft relief. Det er et enormt flot træk ved tilbygningen, at den rå mur med de mange spor fra tidligere tilbygninger er bevaret "as found". Et langt glasbånd i etageadskillelsen mellem stuen og første sal sikrer, at kirkemuren bliver maksimalt eksponeret som et stort autentisk aftryk fra fortiden", skriver professoren.
Næsten ikke forlange mere
Til gengæld er Thomas Bo Jensen ikke vild med trappens tilpasning til kirkemuren:
"Hvor trappeløbet er fritskåret fra muren, er reposerne støbt helt op til muren. Her var der nok faldet en spids bemærkning om "originalsubstansens ukrænkelighed", dersom gamle Johannes Exner havde været i live. Originalsubstans eller ej, så havde det været prikken over i'et, hvis hele trappeindsatsen var friholdt fra muren, men her har kroner og øre-afvejninger nok spillet ind."
Anmeldelsen slutter sådan:
"Det hvidkalkede kirkerum og dets inventar fra forskellige stilperioder er af absolut højeste kaliber. Det nye sakristi lever fornemt op til standarden og minder om, at det ikke er helt umuligt at føje nyt til de gamle middelalderkirker. I tilfældet Sct. Mortens Kirke i Randers er det oven i købet gjort på en måde, så man nu lægger ekstra mærke til middelalderkirkens mange særprægede detaljer. Og så kan man vel næsten ikke forlange mere", skriver Thomas Bo Jensen.
