Annonce
Udland

FN: 2,2 milliarder har ikke adgang til rent drikkevand

Selv om det går fremad med at sikre rent vand til alle mennesker, har mange fortsat ikke adgang til rent vand.

Mere end to milliarder mennesker verden over har ikke adgang til rent drikkevand. Det vurderer FN ifølge en ny rapport.

Det skriver nyhedsbureauet dpa tirsdag morgen.

Formuleringen "adgang til rent drikkevand" dækker over, at afstanden til drikkevandet kan tilbagelægges på 30 minutter til fods.

I alt er det 2,2 milliarder mennesker, der ikke er i nærheden af rent drikkevand. Heraf er 144 millioner nødt til at drikke ufiltreret vand direkte fra jorden, vandløb og floder.

Foruden rent drikkevand har knap 4,2 milliarder mennesker ikke adgang til toiletter med rindende vand.

Sygdomme som diarré, kolera og hepatitis ville kunne udryddes helt, hvis alle havde adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold, skriver FN i rapporten.

Folk, der bor i konfliktområder, har fire gange så høj sandsynlighed for at stå uden adgang til rent drikkevand, som folk der bor i sikre områder. Det viser tal fra FN's Børnefond, Unicef.

I alt drejer det sig om knap 200 millioner mennesker i konfliktområder. Blandt de værst ramte lande er Syrien, Yemen, Sydsudan og det nordlige Nigeria.

Flere af landene har oplevet direkte angreb på vandforsyningen som en del af de konflikter, der raser.

Et af FN's verdensmål for bæredygtighed er at sikre rent vand til alle mennesker inden 2030. Og det går fremad.

I dag har 1,8 milliarder flere mennesker adgang til rent drikkevand, end tilfældet var i 2000. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce