Annonce
Læserbrev

Folkeskolen i nødundervisningens tegn

Læserbrev: Nedenfor et uddrag fra en mail, jeg fik forleden fra en forælder:

“... Det går rigtig godt med at få XXX klar om morgenen. Hun er glad for, at der ikke er så mange elever i klassen, og hun siger, at det er dejligt, at timerne ikke er så lange ...

Hun har i denne uge selv taget initiativ til at ville gå alene hjem fra skole (det har hun altid haft modstand mod). Så hun har gået hjem selv hele denne uge (noget af vejen med YYY). De sidste par dage har hun snakket om, at hun også gerne vil prøve at gå alene op til skolen om morgenen. Så det har hun simpelthen gjort i dag :-)....”

Nødundervisning i corona-tiden byder på delte klasser. Det åbner for nogle erfaringer omkring klassekvotientens betydning for eleverne i folkeskolen.

Jeg vil gerne udfordre politikerne til at få beregnet de økonomiske forandringer.

De pædagogiske, didaktiske og sociale aspekter vil jeg kigge lidt på her. Jeg har erfaring med både store og små klasser via mine 18 år i folkeskolen.

Lige nu driver vi nødundervisning med halve klasser, det vil sige 12-13 elever på hvert hold. Øverst i mit læserbrev er der uddrag fra en mail, jeg forleden fik fra en mor med et barn, der har været ude i massive udfordringer med at komme i skolen. Moderen er så glad og stolt, jeg er glad og stolt, og så forstår jeg godt min elevs oplevelse. Roen i klasserummet er mærkbar. Jeg har ingen elever, der slås, jeg har ingen, der forlader klasserummet i frustration. Der har ikke været fastholdelse eller blå mærker, hverken fysisk eller psykisk. Det betyder også, at andre elever er sluppet for at høre og se kammerater og voksne i situationer, hvor der er slåskamp eller fastholdelse. Jeg hører fra kolleger om elever, der har modtaget eneundervisning, der nu ytrer ønske om at blive en del af klassens fællesskab.

Der er ro og tid til, at jeg bedre kan hjælpe, vejlede, kommentere på elevernes produktion undervejs i deres arbejde. Jeg kan tage hele holdet med ud til en faglig aktivitet, uden at en gruppe trækker sig ud af fællesskabet. Der er fysisk plads til, at vi i dårligt vejr kan have bevægelsesaktiviteter i klasserummet. Flere elever tvinges frem i klassesamtaler og gennemgang, da der ikke er så mange at gemme sig bag. Det vil sige, at flere elever finder ud af, at de også kan noget.

Drømmescenariet er, at politikerne i Randers Kommune tør arbejde videre med de gode erfaringer, vi lige nu gør i folkeskolerne i Randers Kommune. Vi har gode folkeskoler i kommunen, men de kan blive bedre.

Det bliver de, hvis politikerne tør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Dronningen tog toget til Randers

Randers FC For abonnenter

Analyse: Derfor har Thomasberg fået noget at tænke over

Annonce