Annonce
Danmark

Folketingsmedlemmer bliver væk fra møder i Europaudvalget

Når man sidder i regering, er posten som EU-ordfører en, man tager for holdet, siger Henrik Dahl, der bestrider posten for Liberal Alliance. Han har langt mere fravær i Europaudvalget end de fleste af sine ordfører-kollegaer. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Folketingets Europaudvalg har 29 medlemmer, men kun ni er flittige til at møde op. Resten har haft mere end 20 procents fravær siden 1. januar 2018. Der er ikke mødepligt, og det er spild af tid, hvis alle medlemmer møder op hver gang, lyder forklaringerne fra udvalgsmedlemmerne.

Fravær: Hvis Folketingets Europaudvalg var en skoleklasse, skulle rektor have fat i ørerne på to tredjedele af eleverne.

Kun 9 ud af 29 udvalgsmedlemmer møder nemlig flittigt op, mens resten har over 20 procents fravær. Avisen Danmark har i anledning af det kommende EU-valg gennemgået referater for samtlige 58 møder i Europaudvalget siden 1. januar 2018. Det viser, at syv medlemmer ikke er mødt op til et eneste møde, mens 12 er dukket op mellem én og ni gange. De ni artigste udvalgsmedlemmer tæller alle på nær én partiernes EU-ordførere. De har været til stede mellem 15 og 49 gange.

Folketingets Europaudvalg kan ikke sammenlignes direkte med en skole, idet der ikke er mødepligt til udvalgsmøderne. Mads Fuglede, der er medlem af udvalget for Venstre, bliver dog i skolejargonen, når han skal forklare, hvorfor han kun har deltaget i et enkelt møde.

- Man sætter kun en vikar ind, hvis læreren ikke er der, siger han med henvisning til, at Europaudvalget består af partiernes ordførere, der ifølge ham er de primære repræsentanter, mens de øvrige af partiets udvalgsmedlemmer træder til, hvis ordføreren er forhindret.

- Jeg tager kun derned, hvis noget berører mit område. Jeg skal ikke bruge min tid på at høre om sager, der ikke er mit område, siger Mads Fuglede, der er Venstres udlændinge- og integrationsordfører.

Jeg tager kun derned, hvis noget berører mit område. Jeg skal ikke bruge min tid på at høre om sager, der ikke er mit område.

Mads Fuglede (V), medlem af Europaudvalget

EU-ordfører tager en for holdet

Det er Europaudvalgets opgave at føre kontrol med regeringens EU-politik. Det er også her, landets ministre henter Folketingets mandat til at handle i EU's ministerråd. Emner, der skal drøftes på ministerrådsmøder i EU, skal således først præsenteres for Europaudvalget af ministrene, inden de tager til forhandlinger i Bruxelles. Offentligheden kan overvære åbne møder i Europaudvalget, og det er det eneste udvalg, som fører åbne referater.

Når man sidder i regering, er posten som EU-ordfører en, man tager for holdet. Det mener Henrik Dahl, der selv bestrider posten for Liberal Alliance. Ifølge ham skyldes det ikke, at posten er kedelig, men at man som medlem af regeringen alligevel ikke har det store at byde ind med under udvalgsmøderne.

- I regeringen afklarer vi internt, hvad vi ønsker, skal være vores forhandlingsposition, og det fremlægger ministeren på regeringens vegne i udvalget. Det er meget lange møder, hvor du ikke selv skal bidrage, siger han.

Det er ifølge Henrik Dahl også forklaringen på, at han har et markant højere fravær ved Europaudvalgsmøderne end otte øvrige EU-ordførere. Han har været EU-ordfører siden juni 2018 og er kun er mødt op til 5 møder ud af i alt 39.

- Jeg prioriterer de her møder lavt, når jeg ikke selv skal sige noget, fordi jeg er dækket ind af en minister, siger Henrik Dahl og understreger, at det hver dag er en udfordring at få kalenderen til at gå op, idet han som medlem af et lille parti har seks ordførerskaber.

Fuldt booket

Travlhed i andre udvalg og i forbindelse med ordførerskaber er også forklaringen fra både socialdemokraternes Mette Reissmann, der ikke er dukket op til et eneste møde, og Dansk Folkepartis Karina Due, der har været til stede to gange.

- Jeg har det sidste halve år haft forrygende travlt med mit ordførerskab. Vi koordinerer i udvalget, således at ordføreren altid er til møderne, og vi andre kommer, hvis han er forhindret. I tidspunktet for mange af møderne har jeg haft andre udvalgsmøder, der skal prioriteres siger Karina Due.

Mette Reissmann fortæller, at hun koordinerer med partiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen (S), når udvalget har uddannelse og forskning på programmet.

EU-skeptiske partier dominerer Europaudvalget

  • I 2008 offentliggjorde Tænketanken Europa en undersøgelse af partiernes aktivitet i Europaudvalget.
  • Her var konklusionen klar: De EU-skeptiske partier - Enhedslisten og Dansk Folkeparti - er mest aktive i Europaudvalget.
  • Fra 2015 til 2018 tog Dansk Folkepartis EU-ordfører og i øvrigt udvalgets næstformand Kenneth Kristensen Berth ordet 87 gange. Det gør ham til det mest aktive udvalgsmedlem.
  • I hælene følger Rasmus Nordqvist fra Alternativet og Søren Søndergaard fra Enhedslisten.
  • Som det største parti i Folketinget og det ledende oppositionsparti er Socialdemokraterne også blandt de mest aktive i Europaudvalget.
  • Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er mindst aktive i Europaudvalget. Det skyldes ifølge Tænketanken Europa, dels at de er relativt små partier, og dels at de er en del af regeringen.

Skifter fagordførere ind

Enhedslistens spidskandidat til Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, har været til stede ved otte ud af 58 møder i Europaudvalget. Han forklarer, at han i en del af perioden siden 1. januar 2018 har været barselsvikar som politisk ordfører for Pernille Skipper, og derfor besluttede partiet, at han ikke skulle deltage i de udvalg, han ellers er medlem af. Desuden har han selv været på fem måneders barsel fra september til februar, hvor partifællen Eva Flyvholm overtog.

Desuden peger både Nikolaj Villumsen og partifællen Finn Sørensen, der som udvalgsmedlem er mødt op otte gange, på, at Enhedslisten løbende skifter fagordførere ind i udvalget, når det er relevant.

- Nogle gange viger jeg min plads, hvis der eksempelvis skal diskuteres transport eller landbrug. Det giver rigtig god mening, fordi Europaudvalget beskæftiger sig med alle politikområder, siger Villumsen.

Ifølge avisen Danmarks optælling har fagordførere fra Enhedslisten været til stede ved sammenlagt 12 møder, mens partiets EU-ordfører er mødt op 32 gange. Det er således sket i ganske få tilfælde, at Enhedslisten ikke har været repræsenteret ved et udvalgsmøde. Det gælder også for de øvrige partier, at de løbende har indskiftet fagordførere og således i flere tilfælde været repræsenteret, selv om udvalgets siddende medlemmer ikke har været til stede.

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.

Normal praksis

En række af de Europaudvalgsmedlemmer, som kun i ringe grad møder op til udvalgsmøderne, mener, at de sagtens kan varetage deres post alligevel.

- Vi har et ugentligt møde for alle Enhedslistens medlemmer af udvalget, hvor vi gennemgår og i fællesskab drøfter alle punkterne på dagsordenen for det kommende møde i Europaudvalget, siger Nikolaj Villumsen (EL) og understreger, at kun én repræsentant fra Enhedslisten behøver at være til stede for at videregive partiets holdning.

Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby, der har 100 procents fravær i Europaudvalget påpeger, at det er ren kutyme i alle Folketingets udvalg.

- Der er tale om helt normal arbejdsform, og det er den måde, som alle Folketingets partier praktiserer deres dækning af udvalgenes møder, siger han.

Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

Fint fremmøde

Udvalgsformand Erik Christensen (S) og udvalgets næstformand, Kenneth Kristensen Berth (DF), er naturligt dem, har deltaget ved allerflest møder. Begge har de deltaget ved 49 møder ud af 58 siden 1. januar 2018. Erik Christensen mener, at der generelt er et fint fremmøde i Europaudvalget.

- Folketingsmedlemmer sidder i mange forskellige udvalg og er ofte ikke i stand til at være der. Det taget i betragtning mener jeg, der er et meget pænt fremmøde, siger han, men understreger dog, at nogle partier oftere er repræsenteret end andre.

- Liberal Alliance og Konservative ser vi stort set aldrig. Det kan der været mange forklaringer på, men det er ikke så store partier, og deres medlemmer har mange ordførerskaber, siger Erik Christensen.

Avisen Danmark har via mail givet alle udvalgsmedlemmer med mere end 20 procents fravær mulighed for at svare på, hvorfor de ikke har været til stede ved flere møder, men ikke alle er vendt tilbage på avisens henvendelse. Det drejer sig om Claus Kvist Hansen (DF), Marcus Knuth (V), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Villum Christensen (LA), Merete Scheelsbeck (K), Jens Joel (S), Lars Aslan Rasmussen (S), Kaare Dybvad (S) og Christian Poll (AL).

Her bliver møderne i Folketingets Europaudvalgt holdt. Offentligeheden kan se samtlige udvalgsmøder live på nettet. Foto: Folketinget
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce