Annonce
Danmark

Forbrugerråd om forslag fra kviklånere: Der er store huller

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Kvik- og forbrugsudlånernes egne forslag til regulering er langt fra nok, siger Forbrugerrådet Tænks økonom.

Med udsigt til at kommende lovgivning af kvik- og forbrugslån fra Christiansborg har branchen selv præsenteret sine forslag til, hvordan ny lovgivning kunne se ud.

Forbrugerrådet Tænk ser gode takter, men også store huller i forslagene fra brancheforeningen Digitale Långivere, der blandt andet foreslår, at man aldrig skal kunne betale mere for lånet end lånets størrelse.

- Det er fint, at de kommer på banen. Men det kan ikke erstatte et loft over de samlede årlige omkostninger, siger seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

Branchens forslag vil se bort fra længden af lånet. Men det kan man ikke, understreger seniorøkonomen.

- Hvis man betaler 6000 kroner tilbage på tre måneder på et kviklån på 3000 kroner, så er det stadig mange penge.

- Her vil man være inden for rammen, der er stillet op, men det er jo stadigt hamrende dyrt, siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

- Det er nok også lidt drilleri af resten af branchen. For man kan godt have renter og omkostninger på det dobbelte af et realkreditlån. Men det løber jo over 30 år.

Forbrugerrådet Tænk vil gerne have et loft over årlige omkostninger ved et lån på 20 procent. Til sammenligning lyder den årlige omkostning i procent, hvis man låner 5000 kroner hos Vivus over 12 måneder, på 817 procent.

Ud over loftet foreslår branchen også et fælles gældsregister og mere rådgivning. Men helt fraværende fra forslagene er regulering af markedsføring af kvik- og forbrugslån.

- Det er et must, simpelthen. Vi ser et meget voldsomt reklamepres for at få solgt de her meget dyre lån. Og de retter dem mod meget sårbare forbrugere.

- Vi siger ikke, at man ikke må reklamere. Men der må være grænser. Man må jo heller ikke reklamere for sprut og cigaretter over for unge mennesker.

- Og vi er et sted, hvor vi ved, at rigtigt mange kommer i problemer, siger Morten Bruun Pedersen.

I regeringens lovkatalog fremgår det, at man vil fremsætte et lovforslag til februar.

Det ser Forbrugerrådet Tænk frem til, da der længe på Christiansborg har været signaleret politisk vilje til mere regulering af branchen.

- Erhvervsministeriet siger, at den tidligere minister også kiggede på det. De har godt nok kigget på det meget, meget længe, uden at vi har hørt noget.

- Så de går åbenbart grundigt til værks, hvis man kan bruge lidt ironi, siger Morten Bruun Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce