Annonce
Østjylland

Fordel ved fokus: Spotlight på konsulentbrug sætter kritisk eftersyn i gang

Kommunalforsker Roger Buch (på billedet) mener ligesom Kurt Klaudi Klausen, at der kan være fornuft i at kaste et ekstra blik på budgettet, når det kommer til brugen af konsulenter. Foto: Scanpix Denmark
Brugen af eksterne konsulenter i det offentlige er et tilbagevendende debatpunkt i politik. Men uanset om man er for eller imod brugen, er det godt at få området belyst. Det mener to forskere i offentlig forvaltning, som Erhverv+ har talt med.
Annonce

Aarhus/Odense: De er langt fra enige om alt. Mens Roger Buch, forsker i kommunalpolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hælder mod, at brugen af konsulenter måske har taget overhånd, mener Kurt Klaudi Klausen, professor ved Statskundskab på Syddansk Universitet og forsker i offentlig forvaltning, at den nuværende regering overvurderer sparepotentialet i at skære ned på brugen af eksterne konsulenter voldsomt.

Men begge er de enige om, at det nuværende fokus på besparelserne i det offentlige kan være med til at kaste lys på, om det er de rigtige løsninger, som kommunerne benytter sig af.

- Det er godt med den kritiske diskussion, fordi det medfører, at der bliver sat fokus på området, så kommunerne ser deres brug af konsulenter efter i sømmene og kan ændre på deres praksis løbende, siger Roger Buch, der nævner som eksempel, at kommunerne kan få øje på samarbejdsmuligheder på tværs af kommunegrænsen.

- Det sure ved konsulenter er jo, at de hjælper én, men når de er væk igen, så tager de deres kompetencer med ud af huset. Og der kan man sige, at hvis man hjemtager opgaverne, så har man hele tiden kompetencerne i kommunerne i stedet, så man kan trække på dem, hver gang man får brug for dem, uddyber han.

Annonce

Et skarpere fokus

Og selvom Kurt Klaudi Klausen langt fra er enig i, at hjemtagning af opgaver i kommunerne er den rigtige vej at gå, er han enig i, at et blik indad ikke skader nogen.

- Det har den konsekvens, at politikerne og lederne, der har besluttet sig for at trække på eksterne kræfter, skal kunne retfærdiggøre det, hver gang de bruger konsulentydelser. Og kan de ikke det, så har de et forklaringsproblem, siger han og fortsætter:

- Så det skærper opmærksomhed omkring hvilke begrundelser, de giver. Og det skærper budgetkontrollen, så man ikke bare hovedløst forlænger en udgiftspost på budgettet år efter år uden at forholde sig til, hvad der står på de enkelte poster.

På vej mod besparelse på tre mia. kroner

  • Socialdemokratiet lagde forud for folketingsvalget i fjor en økonomisk plan frem, som skal frigøre tre mia. kroner til velfærd ved at spare på konsulenter i den offentlige sektor.
  • Før sommerferien indgik KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner en økonomiaftale, som betyder, at kommunerne skal 500 mio. kroner i 2021 stigende til 1 mia. kroner frem mod 2025, mens regioner regionerne skal spare 100 mio. kroner på konsulenter i 2021.
  • I finansloven 2020 ligger en statslig rammebesparelse målrettet konsulenter på 800 millioner kroner.
  • Dermed har regeringen ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) indfriet løfte om besparelse af to ud af tre mia. kroner på konsulenterne. Jagten på den sidste milliard fortsætter i de kommende år.

- Så det, at man retter opmærksomheden på området, gør, at de offentlige instanser bliver skarpere. Og det er altid godt, siger Kurt Klaudi Klausen, der dog har et enkelt aber dabei.

- Det, jeg vil håbe på, er så, at man ikke laver hovsa-løsninger forstået på den måde, at man lader være med at bruge den konsulentbistand, man har brug for, fordi man er bange for at blive eksponeret. Ikke bare af den kritiske presse, men også af politikere, der er hunderæd for at blive synlige på at bruge store midler på eksterne ydelser. Så man kan jo håbe på, at opmærksomheden snart finder et mere naturligt lejde, tilføjer han.

Annonce

Spørgsmål om ressourcer

Det er langt fra første gang, at brugen af eksterne konsulenter i det offentlige er oppe at vende i medierne. Tværtimod er netop brugen af de eksterne konsulenter ofte et godt eksempel på, hvad der skiller de politiske vande. Og derfor er det langt fra usædvanligt, at netop brugen af konsulenter bliver hevet frem i medierne igen og igen.

- Man kan sige, at det er et lidt nemt område at skyde på for regeringen, der kan sige til kommunerne: ’Når nu I klager over ikke at kunne få ting til at hænge sammen, hvorfor sparer I så ikke på konsulenterne?’ Og det samme kan folketinget så sige til regeringen, siger Roger Buch.

Han mener, at debatten også handler om, at udgifterne til konsulenter har været stigende gennem flere år samtidig med, at kommunerne i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 har vokset sig større, hvilket har betydet en øget professionalisering internt i kommunerne.

Annonce

Eksemplet Kongsgården

- Så man burde måske kunne forvente, at kommunerne i højere grad havde tilstrækkeligt personale til selv at løfte opgaverne, og det er dér diskussionspunktet dukker op. For hvis kommunerne har en masse af dygtige jurister, hvorfor bruger de dem så ikke?, spørger Roger Buch retorisk.

- For eksempel så vi med skandalesagen om Kongsgården, som blandt andre Århus Stiftstidende dækkede, hvordan kommunen valgte at hyre et eksternt advokatfirma ind for at undersøge deres rolle i sagen. Det brugte de en million kroner på. Men hvorfor brugte de det på et privat firma, når der er masser af dygtige jurister i kommunen, som i øvrigt også nåede frem til det samme resultat?, undrer forskeren sig.

Et økonomisk argument, som også Kurt Klaudi Klausen har hørt flere gange før, og som han ser som en mulig forklaring på, at Socialdemokratiet netop nu har fokus på at skære i de eksterne konsulentydelser.

Annonce

Intet at hente

- Der er ingen tvivl om, at opmærksomheden på området er taget til i løbet af de senere år. Og det handler om, at man har begrænsede midler samtidig med, at det er relativt bekosteligt at bruge konsulenter. Så det er en helt naturlig del af det serviceeftersyn, som man fra den kritiske offentlighed ønsker, siger Kurt Klaudi Klausen.

Men han mener ikke nødvendigvis, at der er fornuft i at hive sparekniven frem netop nu.

- Siden finanskrisen har man ledt efter mulige besparelser for at få en velfærdsklemme til at hænge sammen. Og det har man også gjort ved at se budgetterne igennem blandt andet i forhold til brugen af konsulenter. Så derfor er sandsynligheden stor for, at der ikke er noget at hente, siger forskeren.


Der er ingen analyser, der viser, om det er fornuftigt eller ufornuftigt. Der findes ingen større officielle evalueringer eller undersøgelser, der har set på kvaliteten af det arbejde, som kommunerne får, når de køber konsulentydelser.

Roger Buch, kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole


Kurt Klaudi Klausen bruger begrebet ”McKinsey-dollars” om tendensen, som han sammenligner med, når et managementkonsulentfirma som McKinsey minutiøst gennemgår firmaer for at finde mulige besparelser, der ikke længere er der.

- Der er tale om fantommidler og besparelser, som man ikke kan høste. For hvis man kunne, så havde man gjort det allerede, understreger Kurt Klaudi Klausen.

Han har derfor svært ved at se fornuften i de nuværende besparelser, som han mener kan føre til endnu dyrere løsninger for samfundet på sigt, hvis de offentlige instanser vælger at udvide medarbejderstaben selv for at undgå at skulle købe kompetencer udefra.

- Min vurdering er, at det i mange sammenhænge vil være enormt omkostningsfuldt for kommunerne at opfinde den dybe tallerken selv, fremfor at købe sig til kompetencerne ude i byen, når behovet opstår, siger Kurt Klaudi Klausen, der dog i enkelte tilfælde godt kan se idéen i, at man udnytter sig af de kompetencer, der allerede er i det offentlige, eksempelvis på HR-området.

Annonce

Fejl på begge sider

- Men det er ikke mit indtryk, at man har brugt for meget på eksterne konsulenter, understreger han.

Tværtimod bidrager de eksterne konsulenter ifølge Kurt Klaudi Klausen med noget, som interne medarbejdere ikke nødvendigvis kan byde ind med, såsom uvildighed, ekspertise og tid til at udføre opgaven. Og han kender flere eksempler på offentlige projekter, blandt andet indenfor it-området, der er slået fejl, netop på grund af, at den nødvendige uvildighed, tid eller ekspertise ikke var til stede i tilstrækkelig grad.

Omvendt kan Roger Buch nævne flere eksempler på HR-firmaer, der har hjulpet kommuner med at rekruttere topledere, der er blevet fyret få måneder efter ansættelse. Et både dyrt og dumt valg, der har kostet kommunerne penge både under rekruttering og efterfølgende i bekostelige fratrædelsesordninger.

Men selvom der både findes skrækeksempler på, hvor galt det kan gå, når kommunerne vælger at hyre eller fravælge eksterne konsulenter, og på hvor galt det kan gå, når de fravælger at købe eksterne konsulenter, er der ifølge Roger Buch en stor mangel på undersøgelser, der rent faktisk viser op og ned i brugen af konsulenter.

Annonce

Overvurderet potentiale

- En sjov pointe i al det her er, at hele snakken foregår i blinde. For ingen ved, hvad vi reelt set får af kvalitet, siger Roger Buch.

- Der er ingen analyser, der viser, om det er fornuftigt eller ufornuftigt. Der findes ingen større officielle evalueringer eller undersøgelser, der har set på kvaliteten af det arbejde, som kommunerne får, når de køber konsulentydelser, tilføjer han.

- Og problemet er, at det er vanvittigt vanskeligt at gennemskue om det er en fordel eller ej. For eksempel når det gælder rekruttering, har vi ikke en kontrafaktisk viden om, hvem der ville søge stillingerne, hvis ikke et konsulentfirma stod for rekrutteringen, siger han og tilføjer:

- Ville andre søge end dem, der gør nu? Det er vanskeligt at trænge ned i. Omvendt har vi så aldrig hørt om kommuner, som pludselig står uden masser af kvalificerede ansøgerne, fordi de ikke bruger konsulentfirmaer.

En pointe som Kurt Klaudi Klausen ikke er uenig i, selvom han ikke nødvendigvis mener, at der er behov for en undersøgelse på området.

- Man kan undersøge hvad som helst. Men man kan så spørge, om det er så stort et problem, at man bør gøre det, eller om vi har gjort det til et problem. I sidste ende handler det jo om, hvor stort et besparelsespotentiale man vurderer, der er. Og der mener jeg, at man overvurderer potentialet helt vildt, fordi man allerede har haft fokus på området så længe, og på, at hver eneste udgiftsbeslutning skal kunne begrundes, slutter Kurt Klaudi Klausen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Lauenborg efter karrierens første Superligamål: - Jeg ville gerne have leveret en bedre jubelscene

Østjylland For abonnenter

Hospital i Skejby kan miste behandling af børnekræft: - Det lyder som fuldstændigt galimatias

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Randers FC For abonnenter

Karakterer fra sæsonens første hjemmesejr: Specielt én kom med brystkassen forrest

Randers FC

Så lykkedes det på hjemmebane: Randers FC kontrollerede mod fynboer

Annonce