Annonce
Udland

Forklaring: Derfor står Mark Zuckerberg lige nu skoleret i Kongressen

Hvad er op og ned i sagen om Facebook, personfølsomme oplysninger om 87 mio. mennesker og Mark Zuckerbergs afhøringer i den amerikanske kongres? Avisen forklarer.

1.

Facebook- stifter Mark Zuckerberg i Senatet på Capitol Hill, hvor han tirsdag sad skoleret og svarede på spørgsmål fra 44 senatorer. Onsdag var det Repræsentanternes Hus. Foto: Scanpix/REUTERS/Alex Brandon

"Hr. Zuckerberg, ville du have det okay med at dele med/fortælle os, hvilket hotel du boede på i nat?", spurgte Richard J. Durbin, senator i Illinois, Mark Zuckerberg, da denne tirsdag sad skoleret i Senatet.

"Ehh, nej!" Lød det efter en pause fra Facebook-stifter og direktør Mark Zuckerberg. Det ville han ikke.

Og med spørgsmålet her understregede senatoren humlen i hele Cambridge Analytica-skandalen: Deling af personlige informationer.

Når Mark Zuckerberg bliver spurgt ansigt til ansigt, styrer han selv 100 procent, om han vil dele de informationer med os. Men kan vi som brugere af Facebook styre, hvordan vores personlige informationer bliver brugt?

2.

Svaret er nej. Op mod 87 millioner Facebook-brugeres data blev i 2015 blev indsamlet af datavidenskabsmanden Alexander Kogan og videresolgt til firmaet Cambridge Analytica.

Alexander Kogan var i 2015 ansat på Cambridge University men lavede som sidegesjæft appen thisisyourdigitallife, som var en personlighedstestsapp. Appen indsamlede brugernes psykologiske profiler, knyttede det til deres Facebook-profiler og indsamlede tilmed også data om brugernes Facebook-venner.

Derfor kunne datasættet, altså svarene i personlighedstesten, vokse fra 2-300.000 brugere til 87 millioner.

Dataene blev sidenhen brugt til at målrette annoncer og til blandt andet at kortlægge, hvordan vi tager beslutninger, og hvordan det så eventuelt kan påvirke vores beslutningsprocesser.

3.

Det er ikke ulovligt at indsamle de data, men det er imod Facebook`s retningslinjer at videreformidle dem, som Alexander Kogan gjorde. Facebook blev efter sigende opmærksomme på det allerede i december 2015, men tog dengang en beslutning om ikke at fortælle det til brugerne.

Steve Bannon var dengang vicepræsident i Cambridge Analytica, og lyder navnet bekendt, er det fordi han senere blev Donald Trumps chefstrateg i Det Hvide Hus. Og ifølge Christopher Wylie, ansat i Cambridge Analytica, testede han sammen med Bannon allerede i 2014 Trump-slogans som "drain the swamp" og "build the wall".

Derfor mener Christopher Wylie, at Steve Bannon brugte sin viden, da han blev chef for Donmald Trumps præsidentkampagne. Og derfor besluttede Christopher Wylie tidligere i år at stå frem og afsløre Cambridge Analytica.

Cambrídge Analytica har forklaret, at de slettede dataene i det øjeblik, det gik op for dem, hvordan de var blevet indsamlet. Men her var skaden sket, mener især demokraterne i USA. Der er efterhånden en udbredt opfattelse af, at de målrettede annoncer på baggrund af de indsamlede, personlige oplysninger var med til at give Donald Trump præsidentembedet i november 2016.

4.

Sagen har altså rejst spørgsmålet om, hvor stor en rolle Facebook spiller i den demokratiske proces, og om virksomheden forvalter den rolle på en ansvarlig måde - og derfor skal Mark Zuckerberg stå skoleret i Kongressen i USA.

Tirsdag var det i Kongressens ene kammer, Senatet, at Mark Zuckerberg svarede på spørgsmål fra i alt 44 senatorer, og her var det en selvsikker Mark Zuckerberg, der stille og roligt svarede på spørgsmålene uden egentlig helt at give svar på noget.

Det kunne han, mener flere analytikere, fordi de 44 senatorer spurgte i øst og vest og måske i virkeligheden slet ikke var helt skarpe på, hvad de skulle spørge ham om.

For som Politikens USA-korrespondent Kristian Madsen skrev:

- Zuckerbergs fordel var alderen: Det føltes, som når et barnebarn tålmodigt forklarer bedstemor, hvordan en iPad fungerer.

Onsdag er der høring i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Kilder: DR.dk, New York Times og Wikipedia.com

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC For abonnenter

Offensivspiller har kun fået 15 superligaminutter: Jeg skal nok få mine chancer

Annonce