Annonce
Danmark

Forlangte baby væk og fire andre kontroverser med Folketingets formand

Pia Kjærsgaard bragte sig som formand i søgelyset i foråret. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der har tidligere været postyr omkring formandsposten i Folketinget. Her er fem nedslag med nogle af de større sager.

1. Lodtrækning om formandspost

Birte Weiss (S) var i 1998 udpeget af den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at overtage formandsposten, efter at Socialdemokratiet havde genvundet folketingsvalget med hjælp af mandater fra Grønland og Færøerne. Det færøske folketingsmedlem, Jóannes Eidesgaard, fra det socialdemokratiske parti Javnadarflokkurin ville dog ikke stemme for, og dermed var der lige mange, der pegede på henholdsvis Birte Weiss og modkandidaten Ivar Hansen (V). Under den efterfølgende lodtrækning blev Ivar Hansen valgt.

Annonce
Duellen om formandsposten i 1998 blev dramatisk, efter at Birte Weiss (S) og Ivar Hansen (V) stod lige med støtteerklæringer. Afgørelsen foregik med en vase, hvor Ivar Hansen trak sit eget navn op og blev formand. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

2, Afviste ramadanfest på Christiansborg

Folketingets formand Thor Pedersen (V) afviste i august 2011, at danske muslimer skulle have mulighed for at afholde en festmiddag på Christiansborg, som afslutning på ramadan. Det var det socialdemokratiske og midlertidige folketingsmedlem, Hüseyin Arac, som havde sendt ansøgningen om at bruge lokaler på Christiansborg til arrangementet, hvilket Dansk Folkeparti klagede over. Afvisningen blev efterfølgende omstødt af Folketinget og afholdt senere på måneden.

3. Partipolitisk ifølge oppositionen

Mogens Lykketoft fik i efteråret 2013 kritik af oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Liberal Alliance for at fremstår mere som partipolitisk for Socialdemokratiet end som Folketingets formand. Blandt kritikken mente Inger Støjberg (V), at Lykketoft sorterede i spørgsmålene under debatterne for at skåne S-R-SF-regeringen. Mogens Lykketoft afviste dengang anklagerne over for Berlingske som ”direkte usandt”.

4. Ville have Pia Kjærsgaard afsat som formand

Zenia Stampe (RV) gik 23. februar i år imod Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), med at lave en kampagne på de sociale medier, der krævede formandens afgang. Det skete, efter at Pia Kjærsgaard under en folketingsdebat havde frabedt Pelle Dragsted (EL) om at kalde Kenneth Kristensen Berths (DF) udtalelser for racistiske. Kort efter irettesatte Pia Kjærsgaard over for Pelle Dragsteds protest, at ”man diskuterer ikke med formanden, overhovedet”.

5. Ønskede baby fjernet i folketingssalen

Blot få uger efter Pia Kjærsgaards episode med Pelle Dragsted, kom hun igen søgelyset både blandt politikere og i internationale medier. 19. marts forlangte formanden, at Mette Abildgaard (K) skulle forlade folketingssalen sammen med sin baby. Pia Kjærsgaard forklarede på sin facebookprofil, at politikernes børn ikke hører hjemme i folketingssalen, hvilket også Folketingets Præsidium efterfølgende har vedtaget. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) rettede efterfølgende kritik og mente, at Pia Kjærsgaard ikke var værdig som formand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce