Annonce
Randers

Forsøg med kommunalt mini-politikorps: Hvad siger politikerne i Randers til det?

I politiforliget åbner regeringen med flere partier op for at der kan dannes kommunale vagtværn af autoriserede vagter og vægtere som en forsøgsordning. Vi har taget temperaturen på, hvad de politiske partier mener om ideen i Randers. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Et kommunalt vagtværn, der skal hjælpe med at opretholde lov og orden, supplere politiet og overvåge befolkningen. Det har et flertal i regeringen lagt op i politiforliget som en forsøgsordning. Avisen har taget temperaturen på ideen i Randers. Og her er meningerne delte. Nogle hilser det velkomment, mens andre er skeptiske.
Annonce

Randers: En forsøgsordning med et tryghedskorps, der skal hjælpe kommunerne med at opretholde lov og orden, er på vej. Det er endnu ikke defineret, hvad vagtværnet skal, og hvor grænserne for arbejdet går, men det forventes, at der kommer en model, der beskriver det nærmere i løbet af første halvdel af 2021.

Korpset skal bestå af autoriserede vagter og vægtere og indeholde eventuelt ny teknologi, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden og overvåge befolkningen. Det er meningen, at den enkelte kommune skal bestemme sig for, om det skal sættes i værk.

Mini politikorps

Folketinget vedtog i december 2020 en treårig aftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi. Bag aftalen står regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.

Forsøgsordningen med kommunale tryghedskorps er endnu ikke nærmere defineret. Lovgrundlaget mangler simpelthen. Men en konkret model bliver udformet i første halvår af 2021. Den skal sikre, at kommunerne bruger godkendte vagt- og sikkerhedsfirmaer eller godkendte kommunale vagter.

Politiforliget indeholder blandt andet også 20 nye nærpolitienheder samt en national efterforskningsenhed.

De 20 nærstationer skal ligge i disse kommuner: Brønderslev, Vesthimmerland, Struer, Ikast-Brande, Odder, Billund, Hedensted, Tønder, Esbjerg, Assens, Nyborg, Sorø, Slagelse, Odsherred, Greve, Gladsaxe, Ishøj, Gribskov, Fredensborg og Tårnby.

Bag ideen står regeringen, (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.

Avisen har spurgt de lokale partier, hvad de mener om ideen:

Annonce

Ja tak fra DF og K

Hos Dansk Folkeparti hilser formanden Nicolai Estrup forsøgsordningen velkommen.

- Det bakker vi op om. Så længe det er med autoriseret personale, og ikke bliver et borgerværn med almindelige mennesker, mener vi godt, det kan være med til at skabe tryghed her og nu. Der er jo ved at blive uddannet flere politibetjente, og mens det sker, synes vi, det er en fin idé. Man man kan da bare beklage, at det er kommet hertil, og at der er sparet så meget på politiet, at det er nødvendigt med kommunale vagtværn, siger Nicolai Estrup.

Også De Konservative er med på forsøget:

- Det er vi stor fan af. Vi er jo et lov og orden-parti. Så længe det gøres rigtigt og med respekt for politiets arbejde, så kan vi godt se et vagtværn aflaste politiet. Vi ved jo, at politiets ressourcer er knappe, og det tager lang tid at uddanne nye politifolk, siger Bo Vestergaard Hansen, formand for Vælgerforeningen hos De Konservative i Randers.

Han kan sagtens se, at forsøget kunne blive til et blivende kommunalt tryghedskorps.

Annonce

Imod

Formand for Radikale Venstre i Randers frygter, at forsøgsordningen kan udvande tilliden til politiet:

- Det er et skråplan at komme ud på. Jeg er selv domsmand og ved, hvor vigtigt det er, at man har et politi i et retssamfund, man kan stole på. Politiets opgaver skal udføres af politiet. Hvis det bliver op til hver enkelt af de 98 kommuner at stå med ansvaret for nogle politimæssige opgaver, der har betydning for almindelige mennesker, så kan det altså blive giftigt, det her, siger formand Søren Mikkelsen, Radikale Venstre.

Hos SF i Randers er Jens Kristian Laursen også imod:

- Jeg har erfaringer med vagtværn fra Sverige via fagforeningsarbejde i Skandinavien, og det er en glidebane at komme ud på. Det er slet ikke noget, jeg kan lide at se på. Jeg ville rent ud sagt være bange for, at endnu flere tossede mennesker fik mere magt. Så så jeg hellere, at vi opnormerer politiet og uddanner flere politifolk og flere politikadetter, siger Jens Kristian Laursen.

- Skal vi så også give læger og sygeplejersker et 14 dages kursus og lave sådan nogle light læger og sygeplejersker, fordi der er sparet for meget på dem, lyder det fra SF.

Annonce

100 år tilbage i tiden

Beboerlistens Bjarne Overmark er også noget tøvende over for forsøget:

- Er vi på vej sådan cirka 100 år tilbage i tiden i Danmark, hvor vi havde kommunale politistyrker? Jeg kan ikke umiddelbart se behovet for det her i Randers, og jeg ved heller ikke, hvad motivet bag det skulle være, siger Bjarne Overmark, der dog er bekymret over udviklingen.

- Vi har jo et enhedspoliti i Danmark, skal vi så til at have flere niveauer af politiet? Min logik siger, at det da var bedre at udstyre politiet med flere ressourcer i stedet for at tilbyde private vagtfirmaer penge for at lave politiets arbejde. Det kan være med til at udhule politiets arbejde, siger Bjarne Overmark.

Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten er usikker på et kommunalt vagtværn:

- Jeg er umiddelbart lidt skeptisk, og tænker hvilke beføjelser skal sådan et kommunalt vagtværn have? Det kan komme til at give anledning til problemer, hvis der trædes ind over statens voldsmonopol, forstået på den måde at politiet er det eneste, der har ret til at anvende magt. Retssikkerhedsmæssigt kan der være betænkeligheder, siger Kasper Fuhr Christensen.

Annonce

Ikke taget stilling endnu

Hos Kommuneforeningen Venstre i Randers er formand Knud Pedersen ikke skråsikker på, hvad han skal mene:

- Vi har ikke taget konkret stilling til det. Det er jo regeringen, der er kommet med det her, og så må de også beskrive det noget bedre. Hvilke mennesker skal være i det, og hvem skal finansiere det? Men som udgangspunkt så mener jeg, at politiarbejde skal udføres af politiet, siger Knud Pedersen.

Enhedslisten i Randers ved Frede Kirkholm Nielsen er ikke godt nok inde i sagen til at udtale sig:

- Men min umiddelbare holdning er, at politimæssige opgaver, det er politiet, der skal stå for dem, siger han.

Heller ikke Socialdemokratiet i Randers vil kommentere sagen:

- Det har jeg slet ingen kommentarer til. Jeg har ikke sat mig ind i sagen, lyder det fra formanden i Socialdemokratiet i Randers, Jonas Fuglsang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Mand fremstilles for voldtægt

Randers

Butikkerne bugner af nye og gamle varer - kundernes valg får stor betydning for fremtiden

Annonce