Annonce
Udland

Forskere har opdaget vand på planet i andet solsystem

M. Kornmesser/Ritzau Scanpix

Planeten K2-18b ligger i en beboelig zone i nærheden af en dværgstjerne og har vand i atmosfæren.

Astronomer har for første gang opdaget vanddamp i atmosfæren på en beboelig planet i et andet solsystem, hvilket kunne understøtte liv.

Det er forskere ved University College i London, som har gjort opdagelsen ud fra analyser af data fra rumteleskopet Hubble. De har offentliggjort deres forskningsresultater i tidsskriftet Nature Astronomy.

Det er uvist, hvor meget vand, der er i planetens atmosfære, men ifølge nogle beregninger kan det være helt op til 50 procent.

Forskerne har også fundet helium og hydrogen i atmosfæren på planeten K2-18b, som er otte gange større end jordkloden.

Planeten K2-18b ligger i en beboelig zone i nærheden af en dværgstjerne og er kendt fra tidligere forskningsrapporter.

- Denne planet er den bedste kandidat, vi har set uden for vort eget solsystem i forbindelse med søgen efter liv andre steder, siger astronomen Giovanna Tinetti ved University College i London med tilføjelsen:

- Vi kan ikke gå ud fra, at der er have på planetens overflade, men det er en mulighed.

En exoplanet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Der er fundet flere end 4000 exo-planeter. Indtil nu er dette den første, hvor man ved, at den har en klippeagtig overflade og en atmosfære med vand.

Den første exoplanet blev fundet i 1995.

En del exo-planeter er gigantiske gaskugler, hvor der ikke synes at være nogen atmosfære overhovedet.

Og selv hvis de havde, ville de fleste være for langt væk fra deres stjerne til at have flydende vand. Eller de ville være for tæt på deres stjerne, så alt vand er fordampet.

K2-18b blev opdaget i 2015. Den er en af hundredvis af såkaldte "super-Jorde" - planeter med en masse, som er op mod ti gange større end Jordens.

"Superjord" henviser kun til planetens masse, og ordet siger intet om overfladeforhold og livsbetingelser.

Fremtidige rummissioner ventes at spore hundredvis af andre i de kommende årtier.

Angelos Tsiaras, som er en af hovedforfatterne til rapporten i tidsskrift Nature Astronom, siger, at den nye opdagelse bringer os nærmere et svar på spørgsmålet om, hvorvidt Jorden er unik.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce