Annonce
Danmark

Forstå spliden i Venstres top: Spændingerne mellem Løkke og Jensen begyndte for fem år siden

Det dramatiske hovedbestyrelsesmøde i 2014 foregik i Odense Congress Center. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Spliden mellem Venstres formand og næstformand begyndte ved det dramatiske hovedbestyrelsesmøde, der fandt sted i Odense Congress Center i 2014.

Her er tre vigtige punkter i spliden i Venstres top.

Annonce

1. Løkke og Jensen indgik aftale i kælderen

Spændingerne mellem Lars Løkke og Kristian Jensen er langt fra nye. For at forstå dem skal vi fem år tilbage i tiden til 2014. Det år var Venstres formand Lars Løkke Rasmussen tæt på at tabe formandsposten til næstformand Kristian Jensen. Lars Løkke var presset af en lang række personsager om forbrug af partiets penge til tøj og ferierejser og et dårligt valgresultat ved Europa Parlamentsvalget.

Op til hovedbestyrelsesmødet 3. juni i Odense opstod der spekulationer om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand og overlade posten til næstformand Kristian Jensen. På dagen havde Kristian Jensen ifølge bogen "Aftalen i kælderen" Venstre-baglandets opbakning til at kræve et ekstraordinært landsmøde. På et sådant ekstraordinært landsmøde ville det blive afgjort, hvem der skulle være formand for Venstre.

Men inden medlemmerne af hovedbestyrelsen nåede at stemme om et ekstraordinært landsmøde, tog Lars Løkke og Kristian Jensen en snak i kongrescenterets kælder, hvor også Hernings borgmester deltog.

En form for aftale blev indgået. Kristian Jensen støttede Lars Løkke og fik øget indflydelse i partiet.

2. Kristian Jensen undsiger Løkke

De seneste år har der været ro om formandsskabet, og Kristian Jensen har haft indflydelse på fordelingen af ordfører- og ministerposter i Venstre. Men op til Venstres sommergruppemøde blussede spændingerne op igen. Kristian Jensen talte i et interview med Berlingske imod Løkkes plan om et regeringssamarbejde henover midten mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Som modreaktion krævede Venstres Claus Hjort Frederiksen, at Kristian Jensen skulle trække sig fra posterne som næstformand og gruppeformand under partiets sommergruppemøde. Efter sommergruppemødet beklagede Kristian Jensen sin udmelding, og på pressemødet fredag lød det, at aftalen fra 2014 om det delte formandsskab i Venstre fortsat er gældende.

3. Claus Hjort: Intet delt formandsskab

Umiddelbart kunne fredagens pressemøde tyde på, at striden mellem formand og næstformand i Venstre endnu engang var lagt på is. Men blot to dage efter pressemødet begyndte intrigerne igen. Claus Hjort svækkede Kristian Jensen yderligere gennem et Facebook-opslag.

"På Venstres sommergruppemøde, som tegner Venstres politiske kurs blev det slået klart fast, at det er partiets formand og statsministerkandidat, som tegner Venstres politiske kurs. Det delte formandskabs tid er forbi," lød det blandt andet i opslaget, der igen såede tvivl om formandsskabet i Venstre.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce