Annonce
Danmark

Forståelig behandling af tyske flygtninge efter krigen

Ricardt Riis

Flygtninge: Hvor er det godt, at vi har vore bedsteforældre at være forargede på. Så kan vi forarges uden at tage hensyn til den historiske sammenhæng. Som nu de to journalister gjorde i deres kronik i avisen Danmark 15. februar om Danmarks behandling af de tyske flygtninge. Der er tale om et "mørkt og underbelyst kapitel", lod de forstå.

Såmænd er det ej. Der udkom en officiel redegørelse i 1950, Henrik Havrehed udgav sin doktordisputats om flygtningene i 1987, Arne Gammelgaard har udgivet indtil flere flygtningeberetninger, og jeg har lavet en hjemmeside: tyskeflygtning.dk, hvor man kan læse en del beretninger plus nogle referater og bedømmelser af den diskussion, der udspandt sig i pressen efter Kirsten Lylloffs angreb på lægerne i 1999-2000.

Det er sandt, at flygtningelejrene var omgivet af pigtråd og blev bevogtet af bevæbnet mandskab. Det er også sandt, at der bestod et "fraterniseringsforbud", og at det blev håndhævet strengt. Men hvad så? Flygtningene skulle jo ikke integreres i det danske samfund, men rejse hjem så snart som muligt. Desværre tog det fire år for vore myndigheder at overbevise de allierede om, at de som besættelsesmagter havde pligt til at modtage tyske borgere, så meget mere, som mange af kvinderne i vore lejre efterhånden havde fundet ud af, at deres mænd havde overlevet og befandt sig i Tyskland.

Man frøs i lejrene, ja. Men det gjorde mange i den danske befolkning også, for der var både brændselsmangel og utrolig kolde vintre i årene efter krigen. Da der på en lejr i Nordjylland blev lagt træ frem til bygning af en ny barak, var træet pist-væk på en enkelt nat. Det gode brænde skulle ikke gå til spilde til bygning af nogen barak. I Oksbøllejren forsvandt alle træer på lejrens grund. Og i Kløvermarkslejren ved København huggede man brædder fra de andres barakker, så isolationen faldt ned. Usolidarisk, ja, men vel forståeligt.

De flygtninge, der var kommet hjem til Tyskland, skrev ofte til deres kammerater i Danmark: "Bliv i Danmark så længe som muligt". Man sultede nemlig i Tyskland, og flygtningene fra Danmark blev beskrevet som individer udstyret med "Danskerfedt".

Indespærringen bag pigtråd, tja. Den blev administreret forholdsvis mildt. Blev man syg i Kløvermarkslejren, skulle man indlægges på flygtningesygehuset på Nyelandsvej på Frederiksberg. Og ville ens veninder besøge én, kunne de få både udgangstilladelse og sporvognskort. Det samme kunne Walter Franz, når han skulle bruge de danske biblioteker. Det benyttede han sig af til at gå tur på strøget. Det er ganske spændende læsning, også for en jyde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Jyllandsserie-overblik og reaktioner: Sent selvmål gav DB-point, Kristrup blev straffet og Freja satte rekord

Annonce