Annonce
Debat

Forståelse fremmer samtalen

Foto: Annelene Petersen

Hvad sker der med vores forståelse for hinanden og verden, når mange af os er rykket ud af vores normale sociale sammenhænge og hjem foran en skærm? Hvordan fører vi nødvendige og vigtige samtaler på afstand? Hvordan skelner vi mellem, hvad vi reelt ved, og hvad vi synes, vi ved?

Vi er nok mange, der stiller os selv den slags spørgsmål, nu hvor vi på andet år er tvunget til at ændre vaner og sjældent ser ret mange af vores venner, kollegaer og naboer. Vi gribes af rådvildhed og frustration, når vi ikke kan anvende vores nedarvede forsvarsmekanismer, der automatisk ellers sætter sig i gang, når vi møder trusler og farer.

Overfor en virus nytter det jo hverken:

1. At kæmpe (mod hvad?)

2. At flygte (hvorhen?)

3. At søge sammen i flokken (det vil kun øge risikoen for smitte).

Når vi ikke kan bruge de strategier, vi normalt vil tage i anvendelse, når vi møder trusler, hvad kan vi så? Ja når vi ikke kan mødes fysisk, må vi forsøge på anden vis at være i frugtbar dialog, række ud og prøve at forstå hinanden. Vi bør undgå at grave grøfter og i stedet bygge broer.

En udfordring kan være, at verdens kompleksitet og uigennemsigtighed kan få os til at abonnere på synspunkter, der gør verden enklere og ofte samtidig fremhæver vores egne synspunkter og udskammer de andres. Når det sker, er forståelsen, medfølelsen og demokratiet altid de første tabere. Vi ender let i fastlåste grupper, hvor vi ikke længere lytter til hinanden. Når positionerne stilles skarpt op, er sandheden ofte den første taber. Derfor skal vi besinde os i den (forhåbentlig) sidste del af pandemien.

Det er nu, vi skal finde det fælles, hvor der både skal være plads til almindeligt bekymrede danskere, mænd i sort og tvivlere.

Det er nu, vi for alvor skal i gang med at tale sammen og ikke råbe ad hinanden. Men hvordan? De sociale medier er i endnu højere grad end tidligere blevet vores mødesteder, vel fordi de til forskel fra andre mødesteder altid er åbne. Men den tilslørede anonymitet, som en Instagram-, Twitter- eller Facebook-profil tilbyder, forhindrer os desværre tit i for alvor at lytte til hinanden. Sociale medier gør os alt for sjældent klogere, men styrker snarere vores fornemmelse eller følelse af, at vi har ret og andre uret.

På Columbia University i USA findes en forskningsafdeling med det meget mundrette navn: Laboratoriet for vanskelige samtaler (“The Difficult Conversations Lab”). Her undersøger både forskere og studerende, hvordan samtaler om svære politiske, moralske og etiske spørgsmål undgår at ende i mudderkastning og grøftegravning. Man har blandt andet vist, at inviterer man to personer med i forvejen modstridende synspunkter ind til samtale, flytter ingen af de to sig grundlæggende. Tværtimod graves afstanden mellem positionerne dybere på trods af fakta undervejs. Forskergruppen fandt ud af, at hvis de opfordrede de to uenige til efterfølgende at sammenfatte deres uenigheder, så var det ikke muligt, for ingen lyttede for alvor. Samtalen havde alene medvirket til at grave grøften mellem synspunkterne endnu dybere. Man gjorde derefter en række forsøg, hvor man før mødet bad begge parter gennemlæse modstanderens synspunkter. Det hjalp på forståelsen. Nu var det muligt for de to uenige at sætte ord på, hvad der skilte dem. Men stadig manglede, at de to lyttede til hinanden for at blive klogere.

Her kunne forsøgene og håbet om en mere nuanceret samtalekultur være endt. Heldigvis fastholdt forskerholdet, at der jo findes mange eksempler på, at vi mennesker er blevet klogere og har vendt ryggen til tidligere forkerte antagelser. Løsningen var den i grunden indlysende, at man, før de to diskussionslystne mødtes, insisterede på, at de hver især blev præsenteret for alle de mange forskellige informationer, holdninger og synspunkter, der var i det emne, de skulle diskutere. Begge mødte nu op med en grundig baggrundsviden og fornemmelse for, at der i komplicerede spørgsmål sjældent er alene et sandt svar, men mange mulige veje ind til problemets kerne. ”Underet skete”, når begge mødte op til samtalen med en grundig baggrundsviden. Samtalerne blev langt mere åbne, lyttende og i en helt anden tillidsfuld atmosfære. Efterfølgende var det ikke svært for de uenige at sammenfatte, hvor uenighederne og enighederne var. Det var efter disse samtaler ikke sjældent, at de to mødtes flere steder, hvor den ene efter grundig overvejelse bøjede sig for den andens argumenter. Samtaler, hvor begge bliver klogere, finder sted og peger på, hvad vi jo godt ved: Samtalen fremmer forståelsen, og uden forståelse når vi aldrig for alvor hinanden. For forståelsen fremmer samtalen.

Nu går jeg og øver mig på at blive bedre til at lytte og blive klogere. Hvis ikke min nysgerrighed og mit professionelle udbytte trods alt gav mig meget på de sociale medier, ville jeg overveje at slette min Instagram- og Facebook-profil. Men på den anden side, der er vel ikke noget argument imod, at vi kan begynde med at tale ordentligt til og med hinanden der?


Vi gribes af rådvildhed og frustration, når vi ikke kan anvende vores nedarvede forsvarsmekanismer, der automatisk ellers sætter sig i gang, når vi møder trusler og farer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce