Annonce
Udland

Forsvaret sender fly til Sri Lanka for at bistå danskere

Stringer/Reuters
Op mod 2000 danskere menes at være i Sri Lanka, oplyser rejsebranchen ifølge Udenrigsministeriet.

Et fly fra Forsvaret bliver sendt af sted fra Danmark søndag aften til Sri Lankas hovedstad, Colombo, efter bombeangrebene, hvor danskere kan være blandt de omkomne.

Det oplyser centerchef fra Udenrigsministeriets Borgerservice Ib Petersen.

- I flyet vil der være folk fra Udenrigsministeriets Borgerservice, politiet og akutberedskabet med det formål at bistå danskere, der måtte have behov derude, siger Ib Petersen.

Han understreger, at forlydenderne om, at danskere kan være blandt de tilskadekomne og dræbte, endnu ikke er be- eller afkræftet.

Alligevel vil man ikke vente for længe med at sende hjælp til danskere i Sri Lanka.

- Vi gør det for at være sikre på, at vi kommer afsted, så hurtigt som muligt, siger Ib Petersen.

Desuden er den danske ambassadør i New Delhi i Indien blevet bedt om at tage til Colombo, så hurtigt han kan, oplyser Ib Petersen. Danmark har ikke en ambassade i Sri Lanka.

På et møde søndag klokken 14 mellem Udenrigsministeriet, andre relevante myndigheder og rejsebranchen kom det ifølge centerchefen frem, at mellem 1000 og 2000 danskere er i Sri Lanka lige nu.

- Det er et ret stort spænd, men det er det bedste bud, man har. Det arbejder man selvfølgelig på at finde ud af, siger Ib Petersen.

Forsvarets fly vil afgå omkring klokken 19 søndag. Det er uvist, hvornår flyet nøjagtigt vil lande i Colombo, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

Det sydasiatiske land er søndag morgen og formiddag blevet ramt af otte eksplosioner, som har fundet sted på hoteller og i katolske kirker. Mindst 207 mennesker, heraf mindst 35 udlændinge, er dræbt. 450 er såret.

Eksplosionerne har ramt i hovedstaden, Colombo, samt i byerne Dehiwela og Negombo, der ligger nær hovedstaden.

Der er endnu ikke oplyst nationaliteter på dræbte og sårede

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC

Cheftræner før kamp mod AC Horsens: Jeg ved godt, at folk gerne vil have Kamara på banen

Annonce