Annonce
Danmark

Forsvarsminister forstår USA's beslutning om Tyrkiets F35-exit

Axel Schmidt/Reuters
Tyrkiet kan ikke være en del af F35-programmet og samtidig købe missilforsvar af Rusland, siger Trine Bramsen.

Den danske forsvarsminister har forståelse for, at USA har udelukket Tyrkiet fra F-35-kampflyprogrammet, efter at landet har købt det russiske luftforsvarssystem S-400.

- Jeg har fuld forståelse for den amerikanske beslutning, for Tyrkiets anskaffelse af S-400 rejser alvorlige spørgsmål om solidaritet i Nato, siger Trine Bramsen (S).

- Jeg mener ikke, at man kan være med udvikling af kampfly, når man køber systemer, som skal modarbejde selv samme kampfly, siger hun.

Den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, modtog fredag i sidste uge de første dele af det russiske luftforsvarssystem S-400. USA har længe forsøgt at forhindre den levering.

Købet fra russerne vil ifølge USA gå ud over F-35-programmet og gavne den russiske efterretningstjeneste.

Trine Bramsen vil ikke kommentere, hvad hun har fået af konkrete henvendelser, og hvor meget Danmark er blevet involveret i beslutningen, men hun håber, den vil sende et stærkt signal til Tyrkiet.

- Det gør jeg, fordi jeg oprigtigt ønsker, at Tyrkiet forsat skal være en vigtig del af Nato-samarbejdet, siger forsvarsministeren.

F-35-flyet er det mest avancerede fly i USA's arsenal og bliver brugt af Nato-lande, herunder Danmark.

I juni 2016 besluttede Forsvarsforligskredsen i Danmark at anskaffe 27 F-35-kampfly som erstatning for de nuværende 44 F-16-fly til en forventet samlet pris på 56 milliarder kroner.

Trine Bramsen vurderer, at det er for tidligt at sige noget om, hvad Tyrkiets udelukkelse af F35-programmet betyder for det store samarbejde.

- Vi står jo mange lande sammen om det her samarbejde, så man kan heller ikke slutte, at det får direkte betydning for Danmarks indkøb af kampfly, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce