Annonce
Danmark

Forsvarsminister: Nato-kritik er politik og intet andet

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Nato kritiserer dele af Danmarks militærbidrag til alliancen. Men det er ren politik, siger Trine Bramsen.
Annonce

Det er alene udtryk for et politisk pres fra Natos side, når alliancen i en ny rapport kritiserer Danmark for at halte bagefter med bidrag til Natos fælles styrkemål.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), der ser kritikken som et forsøg på at få Danmark til at bruge endnu flere penge på Forsvaret.

- Jeg læser det som politik fra Natos side og intet andet. Det er jo en kritik af det samme forsvarsforlig, som vi for to år siden fik anerkendelse for af Nato, siger hun.

Nato konkluderer i den engelsksprogede rapport, som blev offentliggjort tirsdag, at Danmarks militære bidrag til Natos styrkemål nu er "misaligned".

Det kan oversættes til "fejljusteret" eller "ude af trit".

Konkret peger rapporten på, at Danmark ifølge Nato er bagud med flere anskaffelser af materiel og slet ikke har lagt planer for andre nødvendige indkøb.

Men ifølge Trine Bramsen er der på de kritiserede områder ingen ændringer sket i de danske planer i forhold til den samme Nato-rapport for to år siden, hvor Danmark fik den bedre karakter "closely harmonized".

Spørgsmål: Hvad er der så sket, siden Nato nu pludselig strammer skruen over for Danmark?

- Trusselsbilledet har ændret sig, og dermed er der også kommet et oprigtigt ønske om, at landene bidrager med mere. Men det gør vi jo også fra dansk side.

- Vi hæver jo i de her år vores forsvarsudgifter massivt, så jeg ser det som ren politik, siger Trine Bramsen.

Spørgsmål: Hvad betyder det for Natos kritik, at USA presser hårdt på for at få Nato-landene til at bruge to procent af bnp på militæret?

- Det tror jeg ikke, at jeg vil begynde at konkludere på, men jeg ser det i hvert fald som et forsøg på at bedrive en anden form for politik end tidligere fra Natos side, siger Bramsen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der står for indkøb til Forsvaret, afviser også, at den skulle være kommet bagud med de planlagte anskaffelser siden indgåelsen af det seneste forsvarsforlig i 2018.

- Det er ikke vores indtryk, at den rejste kritik vedrører FMI's anskaffelsesprocesser for de nævnte kapaciteter. De følger overordnet den tidsplan, som er forankret i forliget, i det omfang de overhovedet er en del af det, skriver FMI til Ritzau.

Nato langer i den nye rapport ud efter Danmark på tre konkrete områder.

For det første får Danmark kritik for ikke at arbejde hurtigt nok med at etablere den tunge brigade, som vi har lovet.

Især mangler Nato svar på, hvordan Danmark vil stille med de nødvendige infanterikampkøretøjer, som alliancen ingen tegn ser på, at Danmark er ved at anskaffe.

For det andet er Danmark ifølge Nato bagefter i arbejdet med såkaldt signalefteretning, der skal give Nato et bedre overblik i operationsområder.

Specifikt nævner rapporten, at Danmark endnu ikke har en plan for, hvordan vi vil stille med to overvågningsfly, som Nato efterspørger.

For det tredje er den danske indsats ifølge Nato fodslæbende, når det kommer til at bekæmpe ubåde.

Nato anerkender, at Forsvaret er i gang med at indkøbe nye slæbesonarer til fregatterne, men de er seks år forsinkede.

Samtidig udtrykker rapporten bekymring over, at Danmark tidligst i 2024 vil kunne bevæbne Søværnets ni Seahawk-helikoptere med torpedoer mod ubåde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Lauenborg efter karrierens første Superligamål: - Jeg ville gerne have leveret en bedre jubelscene

Østjylland For abonnenter

Hospital i Skejby kan miste behandling af børnekræft: - Det lyder som fuldstændigt galimatias

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Randers FC For abonnenter

Karakterer fra sæsonens første hjemmesejr: Specielt én kom med brystkassen forrest

Randers FC

Så lykkedes det på hjemmebane: Randers FC kontrollerede mod fynboer

Annonce