Annonce
Randers

Fra Assentoft til Cambridge: Karl kneb sig gennem nåleøjet

Datalogi er Karl Hvarregaard Moses store passion, men der skal mere end bare kærlighed til faget for at nå så langt, erkender han. Det har krævet ihærdigt arbejde samt masser af støtte fra forældre og kæresten. Foto: Anne Myrup Pedersen
I oktober måned træder en ung mand fra Randers ind ad den århundredgamle port på universitetet i Cambridge. Det er Karl Hvarregaard Mose, som efter en opvækst i Assentoft og et års indledende studier i Aarhus nu vil udleve sin største drøm: at studere ved et af verdens førende universiteter. Karl skal de kommende tre år dygtiggøre sig i datalogi, som er hans store passion. Men uden en kæmpe ihærdighed, masser af hårdt arbejde samt støtte fra forældre og kæreste var han aldrig kommet så langt. For det er ikke let at klemme sig gennem nåleøjet og få en studieplads i den prestigefyldte universitetsby nord for London.

Randers: Det er tid til opbrud for Karl Hvarregaard Mose. I løbet af den næste måned skal kollegieværelset i Aarhus tømmes og overflødige ting sælges ud, indtil der kun er så lidt tilbage, at det kan pakkes ned i den store rygsæk, der skal med på flyveren til England. Og midt i det hele er der så lige et opgavehæfte og et online-kursus med vilde matematikopgaver, som skal løses før studiestart. For på Cambridge University forventes man naturligvis at ankomme velforberedt allerede første dag.

Trods travlheden har Karl afsat en torsdag eftermiddag til at tage en tur forbi sit gamle gymnasium i Paderup og fortælle om, hvad der har drevet ham til at kæmpe for en plads på et af de traditionsrige Cambridge-kollegier, hvor han ovenikøbet må betale dyrt for en uddannelse, han kunne have fået gratis i Danmark.

Annonce

Derfor Cambridge

- Hvis jeg skal forklare, hvad der triggede min interesse for Cambridge, er det primært tre ting, fortæller Karl.

- Når jeg som barn var på sommerferie i England med mine forældre, kom vi ofte forbi Cambridge, og jeg tænkte allerede dengang, at her kunne det være sjovt at studere en dag.

- Den anden ting er de små elektronikprojekter, som jeg lavede sammen med min far. For nogle år siden kom den nye, billige mini-computer Raspberry Pi. Det gjorde, at jeg for mine lommepenge kunne købe en lille computer til at eksperimentere med. Verden stod pludselig åben, og man kunne bygge en computerstyret racerbil - eller hvad som helst, man havde lyst til. Det var helt fantastisk. Og så læste jeg, at den computer blev udviklet af studerende på Cambridge University. Så selvfølgelig fik jeg den tanke i hovedet, at det kunne være sejt at komme derover engang, forklarer han.

Den tredje afgørende oplevelse var, at Karl Hvarregaard Mose på gymnasiet deltog i talentprogrammet "Akademiet for Talentfulde Unge", hvor han mødte en repræsentant fra det engelske universitet, som fortalte om mulighederne for at blive optaget.

- Det var heldigvis allerede i 1. g, og det fik mig til at tage skolen meget seriøst, da hun afslørede, at man skulle have mindst 11,7 i karaktersnit for at komme i betragtning derovre, fortæller Karl.

Gennem nåleøjet

Efter en indledende skriftlig ansøgning i december sidste år, hvor Karl belyste sine kvalifikationer inden for datalogien, blev han inviteret til næste trin i optagelsesproceduren: En personlig samtale om faglige spørgsmål, hvor professorerne ville bedømme hans evner ansigt til ansigt.

Det var en vild oplevelse, fortæller Karl:

- Man kommer ind i de der fantastiske gamle bygninger med kæmpestore malerier og fire meter til loftet. Og så skal man sætte sig i en ældgammel lædersofa og svare på svære matematiske spørgsmål.

Kun cirka 180 studerende fra hele verden kommer ind på datalogistudiet hvert år, hvilket gør det til et af de sværeste studier at blive optaget på. Man venter derefter i spænding til efter jul, hvor man får et skriftligt svar. I Karls tilfælde var svaret positivt – på betingelse af at han opnåede bestemte karakterer ved den kommende sommers eksamener på Aarhus Universitet. Så først i juni kunne han med sikkerhed vide, at han var inde.

På med kappen

Til oktober åbner Karl Hvarregaard Mose så porten til en universitetsverden præget af sejlivede traditioner, regler og et langt skarpere hierarki mellem professorer og studerende, end vi kender i Danmark.

Inden studiestart skal han for eksempel anskaffe sig den autoriserede universitets-kappe, som skal bæres på det officielle foto af nye studerende samt til formelle middage.

- Heldigvis har jeg læst, at stilen på mit college er mere til den afslappede side i forhold til nogle af de andre, hvilket passer mig fint. Jeg er nok stadig mere dansk i hjertet, smiler den unge studerende.

Studieliv og stjerneforskere

Derudover forventer Karl at komme til at leve i en by fuld af foreninger, societies og masser af ungdomsliv. Universitetet er på størrelse med det i Aarhus, men byen er en fjerdedel af Aarhus' størrelse. Så det er i høj grad en studieby. En helt særlig ting ved universitetet i Cambridge er den meget høje koncentration af stjerneforskere. Allerede under optagelsesproceduren har Karl mødt adskillige af de største navne inden for faget. Blandt andre en af opfinderne bag hans barndoms Raspberry Pi-computer.

Colleget, hvor Karl skal bo, er på mange måder som et dansk kollegium med fælles spisning, bar og fester.

- Og så kommer jeg til at bo sammen med folk, der læser alle mulige andre fag, for eksempel jura eller medicin – det ser jeg også frem til.

Hjem til Randers?

Foreløbig er planen at tage en bachelor i Cambridge de næste tre år. Hvor i verden, kandidatuddannelsen skal tages, kommer helt an på, hvad Karl til den tid vælger at specialisere sig i. Og om han nogensinde vender hjem til Randersegnen permanent, er et endnu mere åbent spørgsmål:

- Der er mange fede arbejdspladser i England, for eksempel har Google store kontorer, hvor de arbejder med machine learning (kunstig intelligens, red.) – det kunne være en kæmpe drøm for mig at arbejde sådan et sted. Det kunne være endnu et mål, smiler Karl Hvarregaard Mose.

- Men jeg ved ikke, om hjemveen kommer til at vinde.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce