Annonce
Danmark

Fra folkeskole til ungdomsuddannelse: Unges alkoholforbrug stiger markant

De unges alkoholforbrug stiger markant, når de skifter fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Når de unge begynder på en ungdomsuddannelse, ses en markant stigning i de unges alkoholforbrug. Det vækker bekymring hos Sundhedsstyrelsen, som derfor har indgået et samarbejde med Danske Gymnasier om en fælles indsats fra kommuner, ungdomsuddann

Alkoholforbrug: Unges alkoholforbrug stiger drastisk, når de skifter fra folkeskolen til ungdomsuddannelser. Derfor går Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier sammen om en en fælles indsats, der skal sætte større fokus på den stigning i unges alkoholforbrug, som finder sted.

De seneste tal fra Vidensrådets rapport "Unges alkoholkultur - et bidrag til debatten” viser, at under 10 procent af de 13-årige unge har prøvet at være fulde mindst to gange. Hvis man derimod kigger på de 15-årige, er det lige omkring 40 procent af pigerne, der har været fulde mindst to gange, mens det er omkring halvdelen af drengene, der har været fulde minimum to gange.

En så markant stigning i alkoholforbruget hos de unge i årene, hvor de forlader folkeskolen, vækker bekymring hos Sundhedsstyrelsen.

- At man begynder at drikke i så tidlig en alder, er ikke sundt for hjernen og dens udvikling. Selv et lille alkoholforbrug kan have betydning for udviklingen. Jo yngre, mere umoden og usikker man er, jo større risiko er der for, at det får konsekvenser. Derfor bliver vi også nødt til at forholde os til den store stigning i alkoholforbruget, der sker, når de unge starter på en ungdomsuddannelse, siger enhedschef ved Sundhedsstyrelsen Niels Sandø.

Annonce

Vi går ikke ind for alkoholforbud, for så ved vi, at de unge finder andre veje at gå. Under kontrollerede forhold hjælper vi gerne de unge til at få et sundt forhold til alkohol.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier

Gymnasierne kan ikke stå alene

Selv om det ofte er på ungdomsuddannelserne, drikkeriet foregår, mener Danske Gymnasier ikke, at det er nok, at der bliver taget hånd om eleverne til festerne på skolerne - også forældrene og kommunerne skal tage ansvar for, at de unge ikke drikker uhæmmet, når de starter på en ungdomsuddannelse.

- Det er ikke alene ungdomsuddannelsernes ansvar. Selvfølgelig har de et ansvar for at tage snakken op og håndhæve den alkoholpolitik, der må være, men vi kan ikke løse det alene. Vi skal stå sammen om at oplyse de unge, så de får nogle gode fornuftige vaner, når det kommer til alkohol, fortæller Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

Det giver Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen hende ret i.

- Gymnasierne kan ikke løse problematikken alene. Det er vigtigt, at kommunerne også tager ansvar, så der bliver kigget på, om nattelivet overholder alkoholbevillingerne og ikke serverer alkohol for unge under 18 år.

Derudover mener Niels Sandø også, at man med fordel kan kigge på alternativer til det store alkoholforbrug.

- Det er en kultur på især gymnasierne, som påvirker de unges alkoholforbrug. Og derfor tror jeg også, at man skal gøre en indsats for at komme med alternativer til de unge, siger han og fortsætter:

- Der er mange unge, der gerne vil gå til fest uden at drikke så meget alkohol, men så kan de drikke en cola eller en danskvand. Derfor bør både skolerne, men også nattelivet sørge for at tilbyde alternativer til unge. Det er der rigtig mange, der efterspørger, og mange unge synes faktisk også, der generelt bliver drukket for meget.

Ingen alkoholforbud

Både Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier håber, at en opfordring til landets kommuner, kan få flere kommuner til at være en aktiv del af indsatsen, for at skabe et trygt natteliv for de unge.

- Vi går ikke ind for alkoholforbud, for så ved vi, at de unge finder andre veje at gå. Under kontrollerede forhold hjælper vi gerne de unge til at få et sundt forhold til alkohol, lyder det fra Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

Derudover opfordrer Birgitte Vedersø de unges forældre til at tage en snak med deres børn, inden de starter på en ungdomsuddannelse.

- Vi oplever ofte, at der er mest opsyn med de unge, mens de er på gymnasiet, da der er undervisere og professionelle vagter, der holder øje med dem, og der er ikke nødvendigvis forældre, der holder opsyn med de unge, mens de er til forfest. Derfor skal der skabes en samlet opmærksomhed omkring det - forpligtelsen til at de unge får et fornuftigt forhold til alkohol ligger hos alle parter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce