Annonce
Erhverv

Fra jetsetliv i Dubai til iværksætter i Odense: Tina vil skabe Danmarks bedste sportstøjsbrand, mens hun hjælper andre

Selv om salget det seneste år har været "horribelt", som Tina Søgaard-Pedersen selv udtrykker det, har hun haft overskud til at gøre noget for udsatte kvinder i Indien. Hun sender tekstilrester til dem, som de syr børnebadetøj og karmaaber af. Samtidig har hun udviklet Vain Dane Athletic blandt andet gennem et advisory board, så hun nu er parat til at vækste virksomheden markant. Foto: Michael Bager
Selv om Tina Søgaard-Pedersen det seneste år har været voldsomt udfordret på salget af sit cirkulære sportstøjsbrand, Vain Dane Athletic, har hun alligevel haft overskud til at hjælpe marginaliserede kvinder i Indien, og så har hun brugt tiden på at optimere alt, så hun er klar til at vækste markant de kommende måneder. - Jeg gør ikke noget halvt. Mit mål er at blive Danmarks bedste sportstøjsmærke, siger hun.

Næsby: Tina Søgaard-Pedersens revisor bliver ved med at minde hende om, at hun skal tjene penge. Ikke give dem væk.

Selv insisterer hun på, at hendes virksomhed ikke blot er skabt for at løse et miljømæssigt problem med tekstilaffald men også for at give noget til udsatte mennesker, der har brug for en hånd.

Det seneste år har den odenseanske iværksætter derfor brugt en del af sin tid på at hjælpe indiske kvinder ud af prostitution, mens hun sideløbende har trimmet virksomheden og det cirkulære sportstøjsbrand Vain Dane Athletic, så hun er klar til at skalere forretningen markant, når verden igen åbner op for alvor, og forbrugerne får mulighed for at få sportstøjet - lavet af genbrugsplastic fra gamle gulvtæpper og fiskenet - mellem hænderne.

Annonce

- Jeg har altid elsket at tjene penge, for så er det nemmere at give penge ud. Der skal være en balance, forklarer hun.

Hun får syet sit sportstøj i EU og sørger selv for at købe alt fra lynlåse og sytråd, så hun har styr på hele kæden. Samtidig er kollektionen begrænset for ikke at opfordre forbrugerne til konstant at købe nyt, og kunderne har mulighed for at levere alt tilbage til hende, når de ikke længere bruger det.

- Vi har vanvittigt meget tekstilaffald i Danmark, som vi brænder, men som virksomheder skal vi tage ansvar for tøjet, også når det forlader vores system. Derfor giver jeg kunderne et alternativ til at sende tøjet til forbrænding. De kan sende det retur til mig. Som det første sportstøjsfirma har jeg lavet et pantsystem. Kunderne får 15 procent rabat på deres næste køb, når de afleverer deres tøj hos mig, så de skal ikke gøre det for at få en 20'er i hånden her og nu men for at sikre, at tøjet får et liv igen, forklarer Tina Søgaard-Pedersen.

Hun får fibrene findelt og trykt sammen til yogamåtter, der efterfølgende også kan findeles og blive til nye yogamåtter.

Badetøj og karmaaber

Her kommer de indiske kvinder ind i billedet.


Jeg gør ikke noget halvt. Mit mål er at blive Danmarks bedste sportstøjsmærke. Vi har allerede Hummel, ja, fint nok, men jeg er sådan én, der arbejder ting op. Jeg vil ikke engang sige, at jeg vil være Danmarks bedste bæredygtige eller cirkulære sportstøjsbrand, for det burde være en selvfølge. Jeg vil gerne slå alle andre af banen ved at vise, at man både kan have en grøn profil og samtidig tjene penge og lave produkter, som kunderne synes er fede.

Tina Søgaard-Pedersen, stifter og ejer af Vain Dane Athletic


For at have materiale nok til yogamåtterne, aftager Tina Søgaard-Pedersen nemlig rester fra to af sine konkurrenter, og nogle af resterne er relativt store. Derfor har hun løbende pillet de største stykker fra for at bruge dem til børnebadetøj, som hun får syet i Indien.

- Jeg er gået sammen med en organisation, der hjælper kvinder ud af prostitution ved at lære dem at sy. På den måde gør vi marginaliserede kvinder finansielt selvstændige og giver dem noget selvværd. De kommer væk fra gaden, og det samme gør deres børn. Vi er i gang med at sætte samarbejdet op. Jeg sender rester derud og får badetøj tilbage, som er syet ud fra nogle regler og design, men jeg ved aldrig, hvor meget, jeg får, fortæller Tina Søgaard-Pedersen.

Indtægterne fra salget af badetøjet går først til at dække de faste udgifter, mens overskuddet går til at lære endnu flere kvinder op i Indien.

- Det er en mølle, der gerne skulle gyde sig selv med vand hele tiden. Men indtil jeg har rester nok, sender jeg noget andet materiale, som ikke kan bruges til badetøj ud til dem, som de i stedet syr aber af. Karma-aben har vi døbt den. Jeg har tænkt mig at sælge den til virksomheder, der kan give den til medarbejdere, som har fortjent et skulderklap, fortæller Tina Søgaard-Pedersen.

Annonce

Intakte ambitioner

Hun ved godt, at hendes revisor har ret, når hun siger, at det handler om et tjene penge, for der er brug for dem i virksomheden, der salgsmæssigt har været hårdt ramt af coronakrisen. Det betyder dog ikke, at Tina Søgaard-Pedersen slækker på ambitionerne.

- Jeg gør ikke noget halvt. Mit mål er at blive Danmarks bedste sportstøjsmærke. Vi har allerede Hummel, ja, fint nok, men jeg er sådan én, der arbejder ting op. Jeg vil ikke engang sige, at jeg vil være Danmarks bedste bæredygtige eller cirkulære sportstøjsbrand, for det burde være en selvfølge. Jeg vil gerne slå alle andre af banen ved at vise, at man både kan have en grøn profil og samtidig tjene penge og lave produkter, som kunderne synes er fede. Jeg sælger også en del til udlandet. Finland, Irland, Dubai og Tyskland, som er det største, bæredygtige marked. Jeg skal vækste, og det kan kun gå for langsomt, forklarer hun.

Man fornemmer utålmodigheden. Lysten til at handle og behovet for at gøre det.

Det seneste år har da også været rigtigt svært for Tina Søgaard-Pedersen, for hun er naturligt nok begyndt at stille spørgsmålstegn ved sine evner, og om hun har gjort det rigtige.

- Især når man ser dem, der rider med på greenwashingbølgen og springer over, hvor gærdet er lavest og fortæller halve sandheder. Er det bare det, jeg også skal gøre? Skal jeg droppe mine høje principper og gøre alt for at få solgt noget? Så er jeg jo ikke bedre end andre. Corona har været en kamp for ikke at gå på kompromis med mine principper, forklarer hun.

Annonce

Jetsetliv i Dubai

Tina Søgaard-Pedersen har ellers prøvet det modsatte.

Hun har levet jetsetlivet i Dubai. Fyldt med fester, brunchaftaler og yachtture tilsat sport, en arbejdsuge på 80 timer og et enormt forbrug. Penge var lig med frihed, og alt kostede.

Hun nød at komme direkte fra universitetet til karriereræset, hvor hendes drive og power hurtigt fik hende ind i høje stillinger som HR-chef forskellige steder i Mellemøsten, samtidig med at hun fik stillet den udlængsel, der altid har trukket hende udenfor Danmarks grænser.

Men tvivlen begyndte at nage.

Langsomt begyndte Tina Søgaard-Pedersen at fokusere mere og mere på de ting, hun havde set, siden hun som 16-årig begyndte at rejse i Mellemøsten, men ikke havde sat spørgsmålstegn ved. Plasticposerne, der fløj rundt i Yemen og dekorerede træerne, så de lignede pyntede juletræer.

Overforbruget i Dubai. Kamelerne i det nordlige emirat, Ras Al Khamei, der troligt tyggede sig gennem plasticindpakningerne i skraldespandene, hvor de dagligt gik på rov efter køkkenaffald. Plasticflaskerne med vand, som blev smidt ud og gravet ned i ørkenen.

- Jeg vidste, jeg ville gøre noget ved plasticproblematikken, men jeg vidste ikke hvordan, fortæller Tina Søgaard-Pedersen.

Annonce

Var pludselig ingenting

Hun lukkede sit konsulentfirma i 2016 og kom hjem til Odense, da hun mistede sin far. Året efter stiftede hun Vain Dane Athletic og begyndte at producere bæredygtigt sportstøj lavet af genanvendt plastic fra gamle gulvtæpper og brugte fiskenet samlet op fra bunden af havet.

En idé, der passer perfekt ind i den grønne dagsorden, men som også er en voldsom kontrast til den verden, Tina Søgaard-Pedersen kommer fra.

- Jeg har arbejdet i medicinalbranchen, lavet armerede militærkøretøjer for russerne og arbejdet for emiratier og advokater, hvor der var rock'n'roll inden frokost. Når man lever i sådan en pace, og ens verden pludselig går i stykker ... Det har været rigtigt svært for mig at komme hjem til Danmark. I udlandet bliver man bygget op til, at man er noget og kan noget, og så kommer man hjem og er ingenting.

Tina Søgaard-Pedersen fra Vain Dane Athletic har altid haft udlængsel og har i mange år boet og arbejdet i Mellemøsten. Siden hun kom hjem til Danmark i 2016, har hun været ude at rejse sammenlagt et år, og forleden fejrede hun sin 40-års fødselsdag på Island. Planen er da også, at hun på sigt skal have mulighed for at rejse ud for at udvikle virksomheden og satse endnu mere på udenlandske markeder, mens hun skal have for eksempel en partner til at tage sig af andre forretningsgrene i Danmark. Foto: Tina Søgaard-Pedersen

Tina Søgaard-Pedersen toner frem på skærmen på en forbindelse fra Island, hvor hun er i karantæne på et hotel og venter på at få lov at rejse ud i den smukke vulkannatur. Hendes 40-års fødselsdag er lige om hjørnet, da vi taler sammen, og den skal under ingen omstændigheder fejres i Danmark.

Hun ejer ikke jantelov, siger hun, og trives ikke herhjemme. I hvert fald ikke på fuld tid, selv om hun understreger, at Vain Dane Athletic er et dansk firma og skal blive ved med at være det. Grundlagt på ønsket om at skabe en forandring og gøre noget ved de store mængder af tekstilaffald og håndteringen af den.

Da coronakrisen ramte, havde Tina Søgaard-Pedersen haft gang i salget af sit sportstøj i fire måneder, men alt lukkede ned i marts 2020. Dels fordi hun satsede på B2B-kunder, dels fordi hun som producent af sportstøj lavet på genanvendeligt plastic ofte oplever et behov hos kunderne for at have tøjet i hånden, inden de slår til.

- Mit salg har været helt horribelt det seneste år. Nogle måneder har jeg slet ikke haft nogen bestillinger, fordi det kun var en lille kreds af kunder, der kendte mig, da corona ramte. Jeg har i stedet brugt tiden på at lave et skelet, så jeg nu har en virksomhed, der kun mangler en kapitalindsprøjtning for virkelig at eksplodere, fortæller Tina Søgaard-Pedersen.

Annonce

Advisory board og certificering

Hun har tidligere overvejet muligheden for at få en investor ind, men er i første omgang startet med et advisory board med seks kvinder, der kan byde ind med viden om alt fra økonomi og markedsføring til outdoorbranchen og grøn og cirkulær omstilling.

- Jeg kommer fra en chefstilling, hvor jeg er vant til at have ret, men nu er jeg i en industri, hvor jeg sandsynligvis ikke altid har ret, så det er dejligt med feedback, fortæller Tina Søgaard-Pedersen, som selv ser salg og marketing som sine store udfordringer.

Derimod er hun skarp på den grønne profil og har også brugt det seneste år på at søge om B Corp-certificering, som er en international certificering, der juridisk forpligter de certificerede virksomheder til at overveje indvirkningen af ​​deres beslutninger på deres medarbejdere, kunder, leverandører, samfund og miljøet.

Vain Dane Athletic

  • Vain Dane Athletic er et cirkulært sportstøjsbrand, som blev stiftet af Tina Søgaard-Pedersen i 2017.
  • Virksomhedens tøj bliver lavet af tråd fra et italiensk firma, der opsamler fiskenet fra bunden af havet, gamle gulvtæpper og industrielt nylonaffald. Vain Dane Athletic får tråden farvet og vævet, så den passer til det tøj, firmaet vil have lavet.
  • Tøjet bliver syet i Litauen, og Tina Søgaard-Pedersen sørger selv for at købe alle materialer, så hun har styr på alle dele af tøjet.
  • Spildet fra produktionen bliver brugt til at lave yogamåtter af, og som noget nyt sender Tina Søgaard-Pedersen større rester til Indien, hvor hun gennem samarbejde med en organisation er med til at give arbejde til marginaliserede kvinder, der syr resterne om til børnebadetøj.
  • Vain Dane Athletic har tidligere satset på salg af sportstøj til virksomheder, men har det seneste år været hårdt ramt på salget af coronakrisen og satser nu mere på salg til private. Samtidig skal virksomheden med tiden også endnu mere ud over grænserne. Tina Søgaard-Pedersen har allerede salg til Finland, Irland, Tyskland og Dubai.
  • Har søgt om at blive B Corp-certificeret; En certificering, der kræver, at man blandt andet giver to procent af sit overskud til velgørende formål og i øvrigt forpligter sig juridisk til at overveje indvirkningen af ​​deres beslutninger på deres medarbejdere, kunder, leverandører, samfund og miljøet.
  • Har fået et advisory board med seks kvinder.
  • Kom ud af 2019-regnskabet med et plus på 215.000 kroner før skat.
  • Var nomineret til IværksætterOdense-prisen 2019 og er i finalen i Creative Business Cup Denmark 2021.

Omkring 4000 virksomheder fordelt på 74 lande er B Corp-certificerede og har dermed forpligtet sig til at give to procent af deres overskud til velgørenhed, og selv om Tina Søgaard-Pedersens ansøgning ikke er gået igennem endnu, kan hun allerede mærke en effekt, fordi virksomhederne internt handler hos hinanden, når det er muligt.

Et faktum, der sammen med en ny salgsstrategi, hvor hun i højere grad satser på at levere til de virksomheder, der i forvejen har en grøn profil, og tester, om hun i højere grad skal satse på private forbrugere, gerne skulle øge salget markant.

- 2021 skal bruges på at øge salget, så jeg i årets sidste kvartal kan være klar til eventuelt at tage en investor ind, siger Tina Søgaard-Pedersen.

Annonce

Brug for investor eller partner

Det var ikke en del af hendes oprindelige forretningsplan at gå efter en investor, og måske har hun i virkeligheden også mere brug for en partner.

- Jeg er ikke operationel. Jeg er business development. En energyzer bunny, der hele tiden har gode idéer og synes, det er sjovt at lave projekter som karma-aben. Mens jeg gør det, skal jeg have nogen til at passe produktion og marketing, som jeg ikke er så god til, erkender Tina Søgaard-Pedersen, som tror på, at hun med Vain Dane Athletic gør en forskel.

Både for miljøet og for udsatte kvinder i Indien.

- Måske gør det tingene sværere for mig, men det er sådan, jeg altid har været. Ligegyldigt, hvor sjovt jeg har haft det med at tjene penge, har der altid været en del af mig, som har følt, at det også var vigtigt, at jeg gav en del af mine penge væk for at hjælpe andre. I den verden, jeg har levet i, har jeg også set fattigdom og set, hvor hårdt kvinderne må arbejde. Jeg forstår godt min revisor, der siger, at jeg skal fokusere på min virksomhed, men når jeg laver børnebadetøj og karmaaber, tror jeg også på, at der på et eller andet tidspunkt kommer nogle karmapoint tilbage til mig. Jeg skal nok klare mig, forsikrer Tina Søgaard-Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Landdistrikter står højt på politikernes dagsorden: Alle vil gøre noget for at fastholde den gode udvikling

Randers

Politiet går ind i sag om trusler mod initiativtager til demonstration: - Det tager vi alvorligt, det kan jo være et angreb på Grundloven

Annonce