Annonce
Udland

Fransk domstol beordrer genoptagelse af pleje til lammet mand

Kort efter at læger havde indstillet plejen af en mand i vegetativ tilstand, fik de ordre om at genoptage den.

En appeldomstol i Paris har besluttet, at lægerne på et hospital i Reims skal genoptage plejen af en 42-årig franskmand i vegetativ tilstand.

Afgørelsen faldt mandag aften, blot 12 timer efter at lægerne - imod forældrenes vilje - havde indstillet den livsnødvendige behandling af manden, som har været alvorligt hjerneskadet siden en motorcykelulykke i 2008.

Den 42-årige Vincent Lamberts skæbne har opblusset en voldsom debat om retten til at dø og splittet både Lamberts familie og Frankrig.

- Der skal med det samme gives mad og vand til Vincent igen, siger Jean Paillot, en advokat for Vincent Lamberts forældre, mandag aften.

- Dette er en stor sejr, og det er kun den første.

Den 42-årige tidligere psykiatriske sygeplejerske har været i vegetativ tilstand i mere end et årti. Han er stort set ikke ved bevidsthed, men kan trække vejret uden en respirator. Og han bevæger lejlighedsvis sine øjne.

Hans hustru, Rachel, og flere af hans søskende mener, at plejen skal indstilles. Lamberts katolske forældre mener omvendt, at han skal holdes i live.

Forældrene har derfor taget en række juridiske skridt for at sikre sønnens pleje.

Vincent Lamberts læger på Sebastopol Hospital i den nordøstlige by Reims sagde tidligere på måneden, at de snart ville indstille plejen, eftersom alle juridiske muligheder var opbrugt.

Tidligere mandag stoppede lægerne med at give Lambert mad og vand gennem en slange i maven. Samtidig gav de ham beroligende midler.

Dette fik Lamberts mor, 73-årige Viviane, til at stemple lægerne som "monstre".

Kort forinden havde Lamberts forældre indgivet en anmodning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at holde sønnen i live, ligesom de havde appelleret til den franske præsident, Emmanuel Macron, om at gribe ind.

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg erklærede imidlertid, at der ikke er sket nogen overtrædelse af retten til liv i lægernes beslutning.

Imens sagde den franske præsident, at beslutningen om Lamberts skæbne ikke hviler på hans skuldre.

Men i en højst overraskende afgørelse i 11. time har appeldomstolen i Paris altså besluttet, at lægerne skal genoptage plejen af Lambert.

Det sker, mens myndighederne afventer en vurdering af sagen fra FN's Udvalg for Handicappedes Rettigheder.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce