Annonce
Erhverv

Fremtidens landbrug ender på ApS eller A/S

Kurt Skovsted, indehaver af rådgivningsfirmaet Skovsted Agro i Birgittelyst, er en af dem, der i høj grad mærker til den stigende efterspørgsel blandt landmænd på at omdanne enkeltmandsvirksomheden til et selskab. Foto: Morten Pedersen
Gennem en årrække har dansk landbrug været præget af selvejende bedrifter, der er gået i arv fra far til søn. Men med en stigning i både større og mere komplekse landbrugsbedrifter er en ny ejerform ved at vinde frem.

Aarhus/Odense: Direktørtitlen er ikke noget, som særlig mange forbinder med et landbrug. Men det kan det blive inden længe. Mens de i dag samlet set godt 33.000 landbrugsbedrifter, der i følge Danmarks Statistik eksisterer på landsplan, de seneste 10 år er faldet støt, er antallet af selskaber i landbruget på samme tid fordoblet, så der i dag er 2291 landbrugsvirksomheder, der ender på A/S eller ApS, mod 1185 tilbage i 2010.

En udvikling, der i høj grad skyldes, at landbrugsbedrifterne i en tiårig periode er vokset så meget i størrelse, at det for de nyuddannede landmænd er en næsten uoverkommelig opgave at låne tilstrækkelig kapital til at overtage driften af familiens såvel som naboens gård. Og det i en tid, hvor gennemsnitsalderen blandet ejerledere i de danske landbrugsbedrifter er stigende.

- Det er helt simpelt. Som ung kan du ikke låne kapital til at investere i en virksomhed af den størrelse. Så der skal nogle investorer til udefra, forklarer Egon Noe, der er leder af Center for Landdistriktsudvikling ved SDU, der af samme grund er overbevist om, at udviklingen vil fortsætte.

Annonce

For ved at omdanne et selvejende landbrug til et firma, kan den yngre generation nøjes med at købe sig ind i en lille del af gården til at starte med, hvis de altså kan finde enten investorer udefra, familie eller venner, der ønsker at gå med i firmaet sammen med dem. Og det kan der være flere fordele i.

En svær arv

Hos Seges, der som er en del af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer sælger specialiserede konsulentydelser til de enkelte landmænd, har de længe arbejdet målrettet på at få flere landbrugsbedrifter til at se fordele ved at etablere landbrugsvirksomheden i selskabsform. For hvor man i små og mellemstore produktionsvirksomheder udenfor landbruget har kutyme for at oprette selskaber, når virksomheden når en vis omsætning og kompleksitet, er det langtfra tilfældet i landbruget, hvor langt størstedelen af bedrifterne fortsat er oprettet som personligt ejede landbrugsvirksomheder.

Hvis man spoler helt tilbage, så har det at være selvejet altid været utroligt vigtigt i dansk landbrug. Det, at man selv ejer jorden, bygninger og det hele, er en kultur, som går mange år tilbage, og som vi stadig kæmper med.

Ivan Damgaard, chefkonsulent

- Hvis man spoler helt tilbage, så har det at være selvejet altid været utroligt vigtigt i dansk landbrug. Det, at man selv ejer jorden, bygninger og det hele, er en kultur, som går mange år tilbage, og som vi stadig kæmper med, siger Ivan Damgaard, chefkonsulent indenfor strategi og vækst i Seges.

Han oplever blandt andet, at virksomhedsformen er et benspænd, når landbrugsbedrifterne ønsker at få investorer ind, og når snakken falder på generationsskifte i de store og komplekse landbrugsvirksomheder.

For når landbruget er personligt ejet, kan man ikke nøjes med at købe sig ind i en del af landbruget. Man skal overtage alt. Og eftersom gårdene er vokset, kræver det efterhånden meget store lommer at starte ud som landmand.

- Derfor har vi i mange år kæmpet for at få flere selskabskonstruktioner. For hvis et ungt menneske skal ud at investere, så kan de med et selskab tiltrække en investor eller en business angel eller for eksempel nøjes med at investere i dyr og udstyr, mens de for eksempel lejer selve bygningerne af en ældre landmand. På den måde kan de vise omverdenen, hvor dygtige de er til at producere for eksempel mælk, og når de så har tjent, hvad de har brug for, så kan de vælge at købe ejendommen, enten som selveje eller gennem deres selskab, forklarer Ivan Damgaard.

Annonce

Gårde i vækst

At gårdene gennem de seneste mange år har vokset sig så store, er der flere årsager til. Spørger man Egon Noe, fortæller han, at udviklingen blandt andet skyldes sammenlægninger af gårde, udvidede arealkrav til husdyrproduktion, men også priserne på jord, der særligt frem mod finanskrisen steg voldsomt, samtidig med at bankerne udbød lån med lav rente, hvilket førte til, at flere landmænd med så en god idé i at investerede i mere jord og udbygge deres bedrifter.

- Jord har i en årrække været en god investering. Det har drevet udviklingen op til finanskrisen, og også inden, samtidig med, at der har været en lidt for stærk lyst fra finansiel sektor til at finansiere udvidelser, siger Egon Noe.

For da krisen i 2008 ramte, dykkede jordpriserne med store tab i landbruget til følge.

- Det, der skete med krisen, var, at vi ikke kun fik en boligboble. Vi fik også en jordprisboble, hvor jordprisen nogle steder blev halveret, og pantværdien dermed også blev halveret. Så man skal ikke have den store lommeregner for at regne ud, at det har givet trælse konsekvenser. Særligt for dem, der i perioden op til krisen, havde valgt at investere, siger Egon Noe.

Flere på grænsen til konkurs måtte lade andre og bedre stillede landmænd overtage deres gårde. Andre valgte at gå sammen for at overleve, hvilket også fik størrelserne på gårdene til at vokse yderligere.

Men krisen fik også andre konsekvenser. Hvor pengeinstitutterne før havde givet store lån til landbrugets udvidelser, valgte størstedelen nu at lukke kassen. Og med kæmpe bedrifter som dem, vi ser i dag, er det derfor blevet en næsten umulig opgave at købe sig ind i en gård.

Netop derfor er selskabsformen blevet en mere attraktiv model. Ikke mindst efter en liberalisering af lovgivningen om køb af landbrugsejendomme i starten af 2010’erne fjernede bopælspligt på gårdene og gjorde det muligt også for folk uden en landmandsmæssig baggrund at investere i landbrugsbedrifter.

Men selvom tanken dengang var at få flere udenlandske kapitalfonde og pensionskasser til at investere i det danske landbrug, er udviklingen ikke gået helt så hurtigt som håbet.

- Problemet er jo, at investorerne sådan set har haft en urealistisk forventning til forretning af deres investering på op til 5-6 procent. Et afkast, som landbruget ikke kan klare. Så hvor pengene skal komme fra, er et godt spørgsmål, siger Egon Noe.

Men lykkes det at få en investering udefra i hus, kan en langsigtet investering betyde flere muligheder for udvikling i landbruget, mener han.

- Man kan sige, at med en kortsigtet forretning kan det gå ud over bæredygtig udvikling af virksomhed og nødvendige forandringer. Men med en langsigtet investering kan man få flere muskler til at forandre produktionen, og det kan også give en mindre følelsesladet dialog med omverdenen, siger Egon Noe.

- På den måde behøver en virksomhed ikke tænke i generationsskifte, fordi de kan tænke sig længere fremad, konstaterer han.

Omvendt kan selvskabsdannelserne med investorer udefra ifølge centerlederen medføre, at landmændene bliver mindre engagerede i deres landbrug.

- Der er et enormt engagement i at være landmand som selvejer. Men er du ansat som landmand, så arbejder du måske ikke 24/7 på samme måde, som man traditionelt har gjort, hvor et landbrug har været liv og død for landmændene, siger Egon Noe.

Og fortsætter tendensen de næste mange år, kan tilskud som for eksempel landbrugsstøtte fra EU med flere selskaber med investorer i landbruget måske blive fortid, hvis først kapitalfonde bliver den drivende kraft i landbruget.

- For hvorfor skal vi som samfund økonomisk støtte en virksomhed, der er ejet af kapitalfond? Deres formål er jo kun at generere overskud, og det er der jo så mange andre veje til en husdyrproduktion, siger Egon Noe.

Annonce
Randers For abonnenter

Byggeboom uden ende: Randers får 2400 nye boliger de kommende fem år

Østjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Randers FC

Videoanalyse: Flot præstation burde have givet Randers FC point mod topholdet

Randers FC For abonnenter

Karakterer fra bittert nederlag i Herning: Central nøglespiller var bedst hos Randers FC

Randers FC

Se højdepunkterne: Et tidligt FCM-mål gjorde det svært for Randers FC i topopgør

Randers

En ødelagt hofte og et usædvanligt iværksætter-gen fik Stevnstrup Løbet op at køre: - Jeg kan slet ikke lade være, lyder det fra kvinden bag

Sport

Se videoen: 600 cykelryttere mindes Chris Anker Sørensen til cykelløb i Hammel

Randers For abonnenter

Formanden for Dansk Cyklistforbund træder i pedalerne, når han skal frem: Hvorfor tage flyet til København, når man kan cykle?

Erhverv For abonnenter

Anders tog på togt og satte sejl til kaptajndrømmen - nu truer finansloven skoleskibene

Østjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Randers

Endnu et pizzeria i vælten: Skimmellignende belægninger giver sur smiley og bøde på 5000 kroner

Tyskland

Live: Folk i kø får lov at stemme efter lukketid - følg gyservalget i Tyskland

Leder For abonnenter

Boligboom: Stop enhver form for pyller og klynk - byg for pokker

Randers For abonnenter

Der er rift om 132 nye lejligheder på Gl. Hobrovej - tre måneder før, de står færdige, er en fjerdedel lejet ud

Danmark For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Annonce