Annonce
Danmark

Frygt ikke en fyring: Seniorer finder job i stor stil

Flere og flere seniorer i aldersgruppen 60-64 år kommer i job. Arkivfoto: Annelene Petersen
Man behøver ikke frygte en fyring, selv om man er fyldt 60. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at seniorer i aldersgruppen 60-64 år nu i højere grad finder job end tidligere. Ifølge arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv er det vigtigt, at man er åben for nye muligheder, hvis man er blevet fyret.

Job: Selv om man er rundet de 60, er det ikke ensbetydende med, at det er umuligt at finde et job, hvis man bliver fyret. Det viser en ny arbejdsmarkedsanalyse fra Dansk Erhverv.

Hvor det i 2013 lykkedes lidt over 4500 af seniorerne i aldersgruppen 60-64 år at finde et job inden for 12 måneder efter første ledighedsdag, var det tal steget til godt 7500 seniorer i 2017, hvilket er en stigning på 66 procent.

Ledigheden blandt de 60-64-årige er dermed faldet de seneste år. Det betyder, at ledigheden blandt seniorerne nu ligger på cirka fire procent, hvilket også gør sig gældende for ledigheden i resten af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet.

En af grundene til, at flere seniorer nu kommer i job, er, at antallet af lønmodtagere i alderen 60 år og ældre er vokset med 44 procent de seneste 10 år. Men hvis man spørger arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv Peter Halkjær, er det ikke den eneste grund til, at ledigheden blandt de 60-64-årige er faldet.

- Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Annonce

Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Gå andre veje

Ifølge Dansk Erhverv er lidt over en tredjedel af de 60-64-årige kommet i job et år efter første ledighedsdag. Kigger man på den samlede arbejdsstyrke, er det halvdelen af arbejdsstyrken, der har fået et job efter 12 måneder.

Ud af de resterende 65 procent, der endnu ikke har fået et job efter 12 måneder, har 15 procent valgt at gå på efterløn eller pension, mens 38 procent fortsat er på dagpenge eller kontanthjælp.

- Det er vigtigt, at vi får budskabet frem om, at der også er job til seniorerne. Der er mange, der mister deres job, når de er oppe i alderen og efterfølgende står med en følelse af, at der ikke er nogen, der vil have dem. Men det er ikke det, der er tilfældet.

- Måske skal man starte et andet sted end der, hvor man regner med. Det kan også tænkes, at man skal søge bredere eller starte med at søge vikariater. Der er mange veje ind på arbejdsmarkedet, men det hele afhænger også af størrelsen på ens netværk, og hvor stor efterspørgsel der er efter den lediges kompetencer, lyder det fra Peter Halkjær.

Efterløn og pension spiller ind

En anden faktor, der spiller ind på den stigende mængde af lønmodtagere over 60 år, er den hævede efterløn- og pensionsalder, hvilket også betyder, at virksomhederne fremover skal forberede sig på at rekruttere medarbejdere fra den aldersgruppe i stedet for gruppen under 60 år, da den gruppe bliver mindre.

- Forskydninger i efterløns- og pensionsalder er det, der trækker det store læs i forhold til, at flere seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at holde fast i den ramme, som er skabt omkring stigende efterløns- og folkepensionsalder de kommende år. Når vi kan se, at beskæftigelsen følger med, og ikke skaber en massegrav af ledige, er vi på rette vej, når vi lader pensionsalderen stige

Men hvis man alligevel skulle ende med at stå med en fyreseddel i hånden, når man er fyldt 60 år, er der ingen grund til bekymring, hvis man spørger Peter Halkjær.

- Man skal ikke give op, hvis man står uden job som 62-årig. I stedet for at fokusere på de begrænsninger, der måtte være, skal man fokusere på mulighederne. Lige nu vil mange måske mene, at de er diskvalificerede til et job på grund af deres alder, men det er ikke ensbetydende med, at de er udelukket fra hele arbejdsmarkedet, fastslår han.

Her arbejder seniorerne på 60+

Sundhed og socialvæsen – 22 procent

Handel – 11 procent

Industri – 11 procent

Undervisning – 10 procent

Transport – 6 procent

Offentlig administration, forsvar og politi – 6 procent

Videnservice – 5 procent

Bygge og anlæg – 5 procent

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service – 5 procent

Anden branche – 19 procent

Kilde: Danmarks Statistik - beskæftigede lønmodtagere fra 60 år og derover opgjort for 4. kvartal 2018

Bag om Dansk Erhvervs analyse

Ledige er her afgrænset som personer, der efter at have haft én uge uden dagpenge eller kontanthjælp modtager dagpenge eller kontanthjælp i de efterfølgende tre uger.

En ledig registreres som værende i job, når denne har været selvforsørgende i sammenhængende tre uger tilknyttet en given branche, svarende til en ordinær ansættelse.

Statuskoden er udregnet 52 uger efter ledighedsforløbets start, hvorfor én person, der er markeret som i beskæftigelse inden for 52 uger, ikke nødvendigvis er selvforsørgende præcis 52 uger efter.

Kilde: Dansk Erhverv

Peter Halkjær er arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce