Annonce
Danmark

Funding: Dansk Folkeparti fanget i Socialdemokratiets lyskegle

Foto: Michael Nørgaard

Det er svært at gennemskue, hvor mange mennesker der reelt vil blive hjulpet af Socialdemokratiets nedslidningsudspil. Men på trods af forslagets mangler presser det Dansk Folkeparti, der virker overraskende usikre på benene.

Venstre og især Dansk Folkeparti blev i denne uge fanget i lyskeglen fra Socialdemokratiets forlygter, da Mette Frederiksen tirsdag her i avisen Danmark lancerede, at hun som statsminister vil indføre en differentieret pensionsalder. De mennesker, der har arbejdet flest år, skal også have lov til at gå på pension før andre, lød det fra Socialdemokratiets førstekvinde.

De to store borgerlige partier virkede overrumplede over forslaget og stod som rådyr frosne i lyset skær ude af stand til at bevæge sig til hverken højre eller venstre. I stedet for at bekende kulør trådte de vande og forsøgte at købe sig tid ved at angribe teknikken i forslaget. Det sås tydeligt i den kommentar Kristian Thulesen Dahl leverede på det sociale medie Twitter.

- Gode takter fra S i pensionsudspil. Men bliver nødt til at blive mere konkret... For hvem får egentlig med forslaget en ret til at gå tidligere på pension med udspillet? Det står hen i det uvisse.., lød det fra Dansk Folkepartis formand.

Det er ikke fordi, DF-formanden ikke har en pointe. Der er en række usikkerheder i Socialdemokratiets forslag. Partiet vil for eksempel ikke fortælle, hvor mange år man skal have været på arbejdsmarkedet, før man kan forlade det, og det fortaber sig i tågerne, hvordan man forestiller sig, at ordningen skal administreres.

Det kan virke som en teknikalitet, men hvordan beviser man egentlig, at man har været erhvervsaktiv i 40 år? Hvem har lønsedler liggende så lang tid tilbage? Og så er der også det økonomiske aspekt. Skal man lave en ordning, der for alvor batter noget, bliver det meget hurtigt utroligt dyrt.

Summa summarum er, at det hele er så ukonkret, at det grundlæggende er svært at sige noget begavet om, hvor mange der reelt vil blive hjulpet, hvis Socialdemokratiet får magt som de har agt.

Men selv en usikker model kan være bedre end ingen. Og så længe hverken Venstre eller Dansk Folkeparti klart vil tilkendegive, om de går til valg på en differentieret pensionsalder, så ejer Socialdemokratiet dagsordenen.

Det er sådan set forståeligt nok, at Venstre vælger at træde vande. De står i en svær situation. På den ene side har de vælgere for hvem, pensionsalder er vigtigt, men på den anden side bliver de nødt til at tage hensyn til de to andre regeringspartnere. Både Liberal Alliance og de konservative ser forslaget som gift for dansk erhvervsliv og væksten i samfundet generelt.

Men hvor Venstres tøven kan forklares, er det noget af en gåde, hvorfor Dansk Folkeparti indtil nu har været så famlende.

Det har været tydeligt for enhver, der har gidet lytte, at Mette Frederiksen har været på vej med noget. Den socialdemokratiske formand har ikke kunnet holde en tale de seneste måneder, uden hun har understreget, at det var en bunden opgave, at der skulle gøres noget for de nedslidte. Sådan noget siger man kun, hvis man har noget på vej.

Man skulle tro, at Dansk Folkeparti ville have taget bestik af dette og forsøgt at overhale Socialdemokratiet indenom ved selv at komme med et lignende udspil. Men nej. Det virker til, at det politiske boldøje har svigtet partiet i denne sag.

Og nu betaler man så prisen. Fumlende står man på sidelinje mens Socialdemokratiet kører afsted med en dagsorden, man må formode ligger DF's vælgere voldsomt på sinde.

Den typiske DF-vælger er således ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon kendetegnet ved tre ting. For det første er de fleste mænd. For det andet er de oppe i årene. Og for det tredje har de en kort uddannelse med sig i bagagen. Man skal ikke være arbejdsmarkedsforsker for at kunne gennemskue, at der er en høj sandsynlighed for, at denne gruppe af mennesker har nedslidning tæt inde på livet.

Læg dertil at vi ved, at nedslidning er et større problem udenfor de store byer. Emnet trækker derfor også energi fra sidste valgkamps store emne om balancen mellem land og by.

Dengang stod Dansk Folkeparti som provinsens beskytter. Dem der repræsenterede almindelige danskeres interesser overfor eliten i København.

Den position udfordrer Socialdemokratiet med sit udspil. Og det naturligvis uholdbart for Dansk Folkeparti.

Kristian Thulesen Dahl bløder i forvejen vælgere til Mette Frederiksen, og han risikerer, at åreladningen fortsætter, hvis han ikke inden et valg vrister blikket fri af lyset fra socialdemokratiets forlygter og får bugseret sit parti væk fra kørebanen.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Det bedste ville være, hvis ingen blev nedslidt. Men kig på vores arbejdsmarked - der kommer vi jo ikke hen. Man må ikke være naiv. Det handler om at få vendt tænkningen, så pension ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man er fyldt noget bestemt, men at det i højere grad afspejler arbejdsmarkedet.Mette Frederiksen lancerede i denne uge i avisen Danmark hendes forslag til en differentieret pensionsalder.

- Det her er så fuldstændig ukonkret, at man ikke kan se, hvem der egentlig vil få gavn af det, og finansieret så luftigt, at man må tro, at de ikke tør vise, hvad det reelt koster.

Finansminister fra Venstre Kristian Jensen var mildest talt ikke imponeret over Socialdemokratiets nedslidningsudspil, da han skulle kommentere det overfor Danmarks Radio.

- Det er bedre med to store, nationale valg, hvor vi får lejlighed til at diskutere, hvilken politisk retning vi ønsker for EU. Det kommer ikke til at ske, hvis der er to valg.

Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget Jeppe Kofod advarede i et citat til Danmarks Radio Lars Løkke Rasmussen (V) imod at slå folketingsvalget og europaparlamentsvalget sammen.

- Regeringen fejler i forhold til nyt hovedstadsudspil. Vi har brug for et udspil for HELE Danmark! Ikke et udspil kun for hovedstadsområdet, som i forvejen har stor vækst. Hvor er fokus på et Danmark i balance blevet af hos regeringen?

Kristian Thulesen Dahl (DF) var på det sociale medie Twitter ikke begjestret over regeringens hovedstadsudspil.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC

Randers FC-profil efter overlegent oplæg: Dejligt at sende en gammel Randers-spiller ud efter pølser

Annonce