Annonce
Danmark

Funding: Kender du Martin Rossen? Han er Danmarks nye de facto vicestatsminister

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Der er ikke mange, der kender ham, men danskerne kan godt begynde at lære navnet Martin Rossen at kende. Mette Frederiksen udnævnte ham torsdag til landets anden- eller tredjemest magtfulde person kun overgået af statsministeren selv og måske finansministeren. Frederiksen går benhårdt efter at stække Finansministeriets magt og flytte politikudvikling væk fra embedsmændene.

Der gik resonans og rundhyl i den christiansborgske osteklokke i denne uge. Politikere, embedsmænd og journalister ringede og sms’ede på kryds og tværs i timerne efter, at Statsministeriet torsdag morgen udsendte en pressemeddelelse med overskriften: "Statsministeriet styrkes med nyt politisk sekretariat".

Bag det tørre ordvalg gemmer sig en brutal magtkamp. Det handler i sin essens om, hvem der bestemmer. Hvem sætter retningen for Danmark? Embedsmændene eller politikerne?

Ikke at det er enten eller, men der er bredt i Folketinget en opfattelse af, at balancen er tippet. Embedsværket har fået for meget magt, og det er sket på bekostning af de folkevalgte.

Politikere i både rød og blå blok føler, at de politiske rammer er blevet klaustrofobiske, og at økonomi - læs: Finansministeriet - er blevet altdominerende. Selvfølgelig skal pengene passe, men der er forskel på, om en politisk idéproces starter med spørgsmålet: Hvor mange penge har vi til rådighed? Eller: Hvor vil vi gerne flytte vores samfund hen?

At kritikken af embedsværkets magt også har rod i de borgerlige partier, så vi for få dage siden. Da gik en række prominente ministre fra den nu tidligere borgerlige regering gik ud i Berlingske og kritiserede Finansministeriet.

De havde som ministre oplevet - mente de selv - at Finansministeriets regnedrenge havde sejlet under falsk flag. Under dække af økonomiske hensyn havde de politiseret og dermed i yderste konsekvens hæmmet ministrene i at udfylde det mandat, der var blevet dem givet af befolkningen, lød anklagen.

I Socialdemokratiet har folkene omkring Mette Frederiksen længe drømt sig tilbage til tidligere tider, da embedsapparatet ifølge dem i højere grad var et værktøj for politikerne.

De har længe ment, at der i dele af embedsværket har manglet den nødvendige forståelse - og respekt - for, at man er en del af et politisk system, hvor det i sidste ende er politikerne, der bestemmer. Men også at der har manglet folkevalgte, der har insisteret på dette.

Det er i det lys, at man skal se denne uges nyhed. Konkret har Mette Frederiksen besluttet at etablere et politisk sekretariat i Statsministeriet. Det skal bestå af et endnu ukendt antal embedsmænd, som skal ledes af Mette Frederiksens højre hånd igennem otte år, Martin Rossen, der får titel af stabschef.

Martin Rossen og Mette Frederiksen kender hinanden helt tilbage fra tiden i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, hvor de var aktive sammen. Samarbejdet blev intensiveret, da Mette Frederiksen som ny beskæftigelsesminister ansatte Rossen som særlig rådgiver - det man i folkemunde kalder spindoktor - og siden har de to vel nok tilbragt mere tid i hinandens selskab, end de har med deres respektive familier.

Mette Frederiksen og Martin Rossen er utrolig tætte, og deres måde at tænke politik på er så tæt vævet ind i hinanden, at det bedst kan beskrives som en politisk symbiose. Martin Rossen har de seneste fire år været hovedmand bag den strategi, der gjorde Mette Frederiksen til statsminister.

Rossen fortsætter nu i rollen som indpisker, kuglestøber og tro væbner for Mette Frederiksen - og det mere magtfuld end nogensinde. Udstyret med sit eget sekretariat af håndplukkede embedsfolk er han - og dermed Mette Frederiksen - i stand til at udfordre statsapparatet. Og oplever de modspil, har Martin Rossen fået musklerne til at banke folk på plads. Den nye stabschef er kendt for sin til tider brutale fremfærd, men så længe man er den, der svinger kæppen, kan det være en brugbar evne i politik.

Samtidig har statsministeren meget opsigtsvækkende besluttet, at Martin Rossen skal have sæde i regeringens interne koordinations- og økonomiudvalg. Det er i disse to udvalg, at alle store beslutninger træffes. Hver gang en minister vil foretage sig noget af betydning, skal personen have godkendelse i et eller begge udvalg. Her sidder de tungeste ministre fra de mest fornemme ministerier, og nu altså også Martin Rossen. Det er et regulært nybrud.

Den nye struktur gør Martin Rossen til en af de tre mest magtfulde mennesker i den nye regering. Han er reelt kun overgået af Mette Frederiksen og måske finansminister Nicolai Wammen.

Det er derfor ikke helt forkert, når nogle har udråbt Martin Rossen som landets nye de facto vicestatsminister. Han bliver Mette Frederiksens repræsentant, og hans ord vil falde med næsten lige så stor vægt, som var de kommet ud af munden på statsministeren selv.

Uden sammenligning ligner den nye konstruktion den fra Det Hvide Hus i Amerika. Her er embedsværket politisk udpeget, og i spidsen for det hele er der en stabschef, der har til opgave at udvikle politik, sikre at alle skibene sejler i samme retning - og skyde dem, der ikke gør, i sænk.

Mette Frederiksens udpegning af Martin Rossen er ikke ukontroversiel, og magtkampen med embedsværket er ikke afgjort med dette.

Topembedsmændene på Slotsholmen er ikke kostfornægtere, og de kan mere end deres fadervor, når det kommer til beskidte tricks. Ender den nye regering med at få embedsværket imod sig, kan det blive nogle meget besværlige år.

Men accepterer departementscheferne det nye regime, er det måske startskuddet på en regeringsperiode, hvor teknokrati kommer til at vige for en mere værdipolitisk linje.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Normalt vil det være sådan, at hvis man skal ansætte en leder af et sekretariat i centraladministrationen, så skal der være et jobopslag, som folk kan søge. Så vælger man den bedst kvalificerede. Men her tager man bare en partisoldat. Det med at infiltrere centraladministrationen og politisere den er ikke en del af den danske forvaltningstradition. Det er sådan noget, man ser i USA, ikke i Danmark.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen langede gevaldigt ud efter sin efterfølger, da han over for TV2 kommenterede udnævnelsen af Martin Rossen som stabschef i Statsministeriet

- Vi havde gerne taget det totale opgør med paradigmeskiftet, men det var, hvad vi kunne komme igennem med.

Jens Rohde fra Radikale Venstre kommenterede Jyllands-Postens historie om, at den nye regerings beslutning om at lempe på paradigmeskiftet kun åbner for, at op mod 750 udlændinge i job potentielt kan blive boende i Danmark

- Teledatasagen er efter min mening en vaskeægte skandalesag. Der, hvor vi står nu, kan vi ikke være sikre på, at de uskyldige er gået fri, og de, som er skyldige i forbrydelser, er blevet dømt. Det ryster i tilliden til vores retssamfund.

Den nye justitsminister, Nick Hækkerup (S), lagde ikke fingrene imellem, da han kritiserede politiets brug af teledata. Dataene er brugt på en måde, så det potentielt kan have ført til forkerte domfældelser. Justitsministeren vil nu have sagen undersøgt

- Grundlæggende er vores tilgang, at der er behov for tiltag, som øger beskæftigelsen yderligere, og bestemt ikke noget, der trækker i den anden retning.

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad var over for Berlingske afvisende over for, at arbejdsgiverne vil medvirke i en aftale om differentieret pensionsalder

- Set med snævre danske briller og interesser er det her rigtig godt for Danmark. Med det EU, vi kender i dag, er det den højst placerede dansker, der nogensinde har været. Og selvfølgelig betyder det noget.

Mette Frederiksen (S) glædede sig over for Ritzau over, at det lykkedes at sikre Margrethe Vestager (R) jobbet som næstformand i EU-kommissionen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC

Randers FC-profil efter overlegent oplæg: Dejligt at sende en gammel Randers-spiller ud efter pølser

Annonce