Annonce
Danmark

Funding: Messerschmidts politiske liv ligger nu i bagmandspolitiets hænder

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Fortidens synder har en tendens til at indhente én. Det måtte Morten Messerschmidt sande i denne uge. Sagen om Meld og Feld bliver ved med at hjemsøge ham. Denne uges store udvikling er, at bagmandspolitiet efterforsker, om han har været indblandet i ulovligheder. Bliver stjernepolitikeren tiltalt og dømt, hænger hans politiske karriere i en tynd tråd.

Alle fordomme om EU-bureaukratiets uendelige langsommelighed er blevet bekræftet i sagen om Meld og Feld. Fire år har det taget EU’s svindelenhed Olaf at undersøge, hvad der er op og ned, og hvad Morten Messerschmidts rolle som formand for Meld har været. Det er rigtig nok en kompliceret sag, men fire år er sørme lang tid.

Man forstår derfor godt, hvis Messerschmidt efter den omgang ikke har chefen for Olaf, generaldirektør hr. Ville Itälä, med i sine aftenbønner. Den langsommelige sagsbehandling har betydet, at Messerschmidts politiske karriere har befundet sig i slæbesporet siden 2015.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den tidligere så fremadstormende politiker prøver åbenlyst at bruge Olafs noget tilbagelænede tilgang til sagsbehandlingstider til sin fordel. Man får således næsten indtrykket af, at det er ham, der er sagens offer, når han udtaler sig.

Men Morten Messerschmidt skal ikke regne med, at han får vendt befolkningens sympati til sin fordel. På trods af Olafs fejl og mangler er han stadig den, der er den anklagede.

Selv har han erkendt, at han er ansvarlig for en rodebutik. Man må altså forstå på Messerschmidt, at det ikke var med vilje, da han var med til at udbetale EU-midler til uregelmæssige formål. Han havde ikke styr på tingene, og det har han beklaget.

Det bedst kendte eksempel på dette er nok den kampagne, som DF lavede tilbage i 2013. Tre måneder før det daværende kommunalvalg lejede partiet skonnerten Halmø. Skibet skulle officielt bruges til en EU-kampagne, og Dansk Folkeparti havde derfor fået EU til at støtte togtet med 120.000 kroner.

Problemet var, at mange af de mennesker, der mønstrede det gode skib Halmø mere havde aktier i kommunalvalget end i unionen. Mange beskyldte derfor DF for at havde brugt EU-kampagnen som skalkeskjul til at få finansieret en aktivitet i partiets kommunalvalgkamp. Sagen endte med, at EU krævede pengene tilbage, hvilket DF efterkom.

Men i denne uge blev sagen så potentielt noget mere speget. I den pressemeddelelse, som Olaf onsdag sendte ud, skrev svindelenheden, at den mener, at der er blevet brugt 4,36 millioner kroner på ”ulovlige, uretmæssige eller uberettigede” aktiviteter. Beskyldningen var ikke alene rettet mod Dansk Folkeparti, men også de andre medlemspartier af Meld og Feld, der udspringer af Italien og Grækenland.

Det er ordet ”ulovlige”, man her skal lægge mærke til. Har Olaf ret i, at der er begået ulovligheder, og viser det sig, at Morten Messerschmidt har været involveret i dette, så ændrer det fuldstændig sagen. Der er verden til forskel på at være et rodehoved og på at være kriminel.

Det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i, at Messerschmidt hverken er tiltalt eller dømt for noget på nuværende tidspunkt. I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Olaf har alene overdraget sagen til dansk politi, der sammen med anklagemyndigheden nu skal beslutte, om man mener, at der er foregået noget kriminelt.

I praksis er det politiets særlige enhed for økonomisk og international kriminalitet, SØIK, der efterforsker sagen. Det er den enhed, man i folkemunde kalder bagmandspolitiet. SØIK sidder nu reelt med Morten Messerschmidts politiske liv i deres hænder.

Ender den 39-årige folketingspolitiker som dømt kriminel, er det nemlig et åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske med ham. På den korte bane vil Folketinget skulle tage stilling til, om han fortsat er værdig til sit mandat, eller om han skal forlade parlamentet. Men også Dansk Folkeparti skal afgøre, hvilke konsekvenser partiet mener, at det skal have.

I den sammenhæng skal man holde øje med, hvad Kristian Thulesen Dahl siger og gør. Få timer efter, at Olaf havde konkluderet, at enheden mener, at der er begået ulovligheder, skrev DF-formanden på det sociale medie Twitter: ”Jeg er fortsat af den opfattelse, at nok har der været tale om en rodebutik, men i forhold til Danmark rækker sagen ikke til mere end det”.

Oversat til almindeligt dansk betyder det: Jeg tror på Morten Messerschmidt, når han siger, at han ikke har begået noget ulovligt. Men viser det sig ikke at passe, er der en ny situation.

På den måde stiller Kristian Thulesen Dahl sig bag Morten Messerschmidt, men forbeholder sig retten til at give ham et puf ud over afgrunden, hvis han bliver dømt. En klog balance fra DF-formanden, der er kendt for at kunne tænke mere end to træk frem. Han ved, at han vil komme under pres for at ofre Messerschmidt, hvis sidstnævnte bliver dømt.

Man skal i denne sammenhæng ikke tage fejl af, at der ulmer en skjult magtkamp i Dansk Folkeparti. Messerschmidt er siden valget lykkedes med at positionere sig som en slags de facto politisk ordfører for partiet. I det hele taget ligner han én, der går målrettet efter rollen som kronprins.

Det er der dog stærke kræfter i partiet, der ikke ønsker. Følelserne over for Messerschmidt er delte i Dansk Folkeparti. Mange elsker hans vid og bid og specielle renæssanceagtige fremtoning, men der er også dem, der opfatter ham som elitær og bebrejder ham hans lemfældige omgang med europæiske skattekroner.

Ender det med - og igen: Det ved vi ikke, om det gør - at Morten Messerschmidt bliver tiltalt og dømt, vil disse kræfter med garanti bruge det til at forsøge at ødelægge den tidligere stemmeslugers politiske karrieremuligheder.

Messerschmidt har altså meget på spil. Konkluderer bagmandspolitiet, at der ikke er noget at komme efter, kan han komme videre med sit liv og sin karriere. Men ender han med at blive dømt, hænger drømmen om et liv i toppolitik i en tynd tråd.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu. Det, synes jeg, er provokerende.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var over for Jyllands-Posten mildest talt ikke positivt stemt overfor EU-kommissionens forslag om at hæve medlemskontingentet til EU efter brexit

- Der er risiko for, at de kurdisk-kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark. Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark.

I en pressemeddelelse fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at danske statsborgere, der har kæmper for Islamisk Stat skal forvente at få frataget deres statsborgerskab, hvis de ellers har to af slagsen

- Jeg vil ikke tale vores land ned. Landdistrikterne har ikke brug for Marshall-hjælp fra storbyerne. De kan og vil klare sig selv, hvis politikerne giver dem lov.

Kristendemokraterne valgte i denne uge ny formand. Stig Grenov stoppede, og i stedet valgte partiet Isabella Arendt (foto) som ny frontfigur. Hun gjorde i sin tiltrædelsestale landdistrikterne til et af partiets fokusområder



- Vi skal sige, det var en fejl at anbefale et nej til at afskaffe retsforbeholdet, og vi skal også åbne for diskussionen, om det klogeste i virkeligheden ikke er at træde ind i EU’s bankunion.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille var i Politiken ude i den store kovending, da han på egne vegne beklagede partiets linje på EU-området de seneste år. LA's nye leder, Alex Vanopslagh, havde ikke de store kommentarer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Næsten enigt byråd: Et kig i personalemapper og borgeres oplysninger kræver en forklaring

Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce