Annonce
Danmark

Funding: Mette Frederiksen lægger godt fra land

Thomas FundingFoto: Michael Nørgaard
Socialdemokratiet kan være godt tilfredse. Nøglerne til Statsministeriet har ikke været gratis, men prisen er til at leve med. Det såkaldte ”forståelsespapir” er så tilpas ukonkret, at det ikke bliver en spændetrøje for Mette Frederiksen. Kun på udlændingeområdet leger Socialdemokratiet med ilden. Nu begynder det hårde arbejde, hvor alle drømmene skal realiseres. Finansieringen af valgløfterne tegner til at blive de næste fire års helt store politiske slagsmål, og det er i sidste ende det, der afgør, om Mette Frederiksen bliver en succes som statsminister.

Juryen er stadig ude

Inden forhandlingerne startede, stod det klart, at der var to områder, hvor Socialdemokratiet ikke ville kunne give sig: Den stramme udlændingepolitik skulle bestå, og der skal indføres en ret til lavere pensionsalder for de mest nedslidte.

Mette Frederiksen havde så meget personlig troværdighed bundet op i de to emner, at et løftebrud ville være altødelæggende.

Det var derfor også der, journalister og politiske fjender orienterede sig først, da partierne i rød blok natten til onsdag præsenterede deres længe ventede politiske aftale – eller ”forståelsespapir”, som det er blevet døbt på christiansborgsk.

Ser man på spørgsmålet om differentieret pensionsalder, er der ikke tale om et løftebrud. I hvert fald ikke endnu. Projektet er ikke dødt, da onsdagens aftale ikke tvinger Mette Frederiksen til at droppe forslaget. Men svært ser det ud. Forståelsespapiret er en udpensling af, at Socialdemokratiet ikke har flertal for sit forslag, da Radikale Venstre vender det ryggen.

Socialdemokratiet må nu forsøge at sjakre sin mærkesag igennem i det nye folketing, men mange har en interesse i at få det til at kuldsejle. Enten fordi de er uenige i indholdet, eller fordi de vil skade Socialdemokratiet. Alt kan selvfølgelig købes, men det kan ende med at blive endog meget dyrt for Mette Frederiksen at indfri sit valgløfte.

Også på udlændingeområdet er juryen stadig ude. Vi ved nogenlunde, hvad Socialdemokratiet har givet af indrømmelser, men om det konstituerer et løftebrud, er svært at sige. Der er ikke nogen facitliste, så i sidste ende er det vælgernes afgørelse.

Socialdemokratiet havde på forhånd sikret sig, at de havde noget elastik at forhandle med. Mange af de indrømmelser, partiet har givet i forhandlingerne, er derfor ikke – når man kigger nøgternt på det – løftebrud. Mette Frederiksen havde for eksempel ikke garanteret, at hun ville holde fast i beslutningen om at gøre øen Lindholm til et udrejsecenter.

Kun på et punkt leger hun med ilden, og det er i relation til paradigmeskiftet. Radikale Venstre havde i valgkampen stillet krav om, at flere udlændinge skulle have lov til at blive i landet, hvis de ellers havde et job og var velintegrerede.

Det afviste Mette Frederiksen dengang blankt, men endte alligevel give sig i forhandlingerne.

Spørgsmålet er om dette kombineret med den samlede buket af lempelser i vælgernes øjne summerer op til et løftebrud. De har ikke nødvendigvis haft blik for Frederiksens elastikker, men blot hæftet sig ved, at hun i valgkampen garanterede, at den stramme udlændingepolitik ville bestå og forstået det sådan, at der ikke ville blive ændret et komma.

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at der for alvor er energi i diskussionen. I hvert fald ikke i medierne. Dansk Folkeparti og Inger Støjberg pander helt forventeligt til Mette Frederiksen, men det er, som om kritikken ikke rigtigt letter.

De næste målinger vil give os et fingerpeg om, hvad vælgerne tænker om sagen.

Annonce

Frederiksens succes står og falder med økonomien

Regeringsforhandlingerne tog næste tre uger, og de fire partier har brugt tiden effektivt, hvad angår brugen af penge.

Uden at det endelige regnestykke står klart, er der i gennemsnit blevet brændt et mindre milliardbeløb af hver eneste dag.

En reduktion af drivhusgasser på 70 procent, penge til de flere ældre og børn, bedre velfærd, investeringer i uddannelse og forskning, minimumsnormeringer og meget mere. Alt sammen koster penge.

Nogle af dem er allerede fundet. Det økonomiske råderum bliver brugt rub og stub, men det forslår som en skrædder i helvede. Forståelsespapiret forpligter derfor også regeringen til at skaffe ekstra 10 milliarder kroner, men præcis hvordan svæver i det uvisse.

Det var netop dette spørgsmål, der voldte store problemer i slutfasen af forhandlingerne. Radikale Venstre ville have reformer, der gjorde arbejdsudbuddet større, men de andre partier sagde nej. Enhedslisten var kraftigst i sin modstand.

Det lykkedes ikke parterne at blive enige, og derfor er forståelsesdokumentet udtryk for, at man har udskudt den diskussion til de kommende års finanslovsforhandlinger. Dog har både Morten Østergaard og Pernille Skipper fået indført hvert deres benspænd.

Radikale har fået med i aftalen, at det samlede arbejdsudbud ikke må falde. Det betyder, at Mette Frederiksen ikke bare kan hæve skatter og afgifter, da det ofte har en negativ effekt. Sætter man skatten op, og mindsker det arbejdsudbuddet, skal man altså modvirke det med andre initiativer.

Modsat har Enhedslisten fået skrevet ind, at de økonomiske skel ikke må øges. Altså at uligheden ikke må stige. Det er før set, at arbejdsudbudsreformer har haft netop denne effekt.

De to formuleringer stritter i hver sin retning, og det er et åbent spørgsmål, om de reelt umuliggør hinanden.

Gør de det, er det dårligt nyt for Mette Frederiksen. Rød bloks forståelsesdokument er ikke i sig selv noget værd. Det er bare 18 stykker A4-ark med bogstaver på. Mette Frederiksens succes som statsminister afhænger af, at hun kan skaffe finansieringen til at gøre indholdet af dokumentet til virkelighed.

Men den tid, den sorg. Lige nu er socialdemokraterne glade, og det forstår man godt. De er kommet ind i regeringskontorerne, og det giver muligheder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Analyse: Der ligger en handel bag den seneste udvikling i sagen om Stjernehuset

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet i Randers FC: En spiller er uafklaret, en anden kan få lov at gå

Annonce