Annonce
Danmark

Funding: Pest eller kolera for Ellemann

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Man plejer at sige: Desto flere desto bedre. Det er ikke tilfældet i blå blok. Nyheden om partiet Fremads undfangelse er ikke blevet vel modtaget i Venstre. Nærmest lige meget hvad der sker herfra, er det skidt for Jakob Ellemann-Jensen.

Hvis Venstres formands hår virker en smule mere gråsprængt og tindingerne højere end normalt, giver det mening. Torsdagens nyhed om partiet Fremads indtog på den politiske scene gør et i forvejen stort problem for Venstre og Jakob Ellemann-Jensen endnu større.

Når man kigger på blå blok, er det svært ikke at komme til at tænke på venstrefløjen i 70’erne og 80’erne. DKP, Fælles Kurs, KAP, Marxistisk-Leninistisk Parti, SAP, SF og VS. Blot nogle af de partier, vi for længst har glemt, men som huserede på den yderste venstrefløj dengang.

Dengang var det Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, der fik grå hår i hovedet. Det var en håbløs situation, hvis man ville være statsminister. Enten kunne man ikke blive det, eller det var - hvis det endelig lykkedes - voldsomt svært at regere.

Problemet dengang som nu var, at de små partier langt hen ad vejen går efter de samme stemmer. Og fordi de alle balancerer tæt på spærregrænsen på de to procent, risikerer de derfor meget let at komme til at kannibalisere på hinanden i en grad, så ingen overlever. Bliver et parti ikke valgt, får blokken ingen mandater i Folketinget, og stemmerne er således spildte.

I nyere historie er 1988-valget nok det bedste eksempel. Her havde rød blok samlet et stemmespild på 4,9 procent. I Danmark har vi historisk meget tætte valg, og at forestille sig, at de resterende partier i en blok kan kompensere for et tab af den størrelsesorden, er ganske urealistisk.

Og det er da også netop problemet, hvis vi spoler tiden frem til i dag. Ved det seneste folketingsvalg blev Kristendemokraterne, partiet Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs ikke valgt. Det betød et stemmespild på omkring 4,3 procent eller helt præcist 153.923 stemmer. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om et parti som Stram Kurs tilhører blå blok, men bundlinjen er lige meget hvad, at blå blok havde et massivt stemmespild ved valget, og det var med til at gøre en svær opgave endnu sværere.

Og nu bliver det så altså værre endnu. Et nyt parti har meldt sin ankomst, og derudover kæmper Liberal Alliance for sin overlevelse. Vi kan derfor potentielt ende med, at op imod seks borgerlige partier ikke bliver valgt i Folketinget - med et fuldstændig uoverskueligt stemmespild til følge.

Der er selvfølgelig stadig en noget spekulativ størrelse. En række af partierne skal for eksempel først have samlet flere end 20.000 vælgererklæringer sammen for at blive opstillingsberettigede. En mindre detalje.

Men her kan spillet faktisk blive endnu mere speget. Man skal således ikke have talt med mange af de politikere, der var aktive tilbage i 70’erne og 80’erne, før de begynder at fortælle røverhistorier fra de gode gamle dage.

Dengang var det ikke unormalt, at man forsøgte at skade den modsatte blok ved at skrive under på vælgererklæringer for partier, der kunne øge modstanderens stemmespild. Personligt har jeg allerede hørt fra kilder i rød blok, at de har givet deres støtte til partiet Fremad alene af den grund.

Frygten for stemmespild betyder dog ikke, at det er et meget mere ønskværdigt scenarie for Jakob Ellemann-Jensen, at de mange små blå partier bliver valgt til Folketinget. Det er et valg mellem pest og kolera for venstreformanden.

Det kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste venstrefolk, når de tænker på at skulle forsøge at regere på et flertal bestående af op imod ni partier, hvoraf flere af dem er enkeltsagspartier med meget kantede holdninger. Det virker som en umulighed.

Det erkendte Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampen, hvilket var en del af årsagen til den famøse melding om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.

Ellemann virker til at være et andet sted. Han satser på den blå familie. Forholdet til Nye Borgerlige forsøges normaliseret, og Løkkes forsøg på at bygge bro til Radikale Venstre lader til at være indstillet.

Og det er selvfølgelig heller ikke sådan, at det helt kan afvises, at det kan lade sig gøre at blive statsminister på blå bloks mandater. Jakob Ellemann kan håbe på, at det ikke lykkes for alle de små partier at blive opstillingsberettiget, og at de, der kommer på stemmesedlen, både er nogle, der kan blive valgt, og som han kan samarbejde med. Og så er der selvfølgelig muligheden for, at noget af stemmespildet udligner sig, hvis et parti som Alternativet ikke bliver valgt ind ved det næste valg.

Men lige meget, hvordan man vender og drejer det, var denne uge et tilbageslag for Venstres formand. Valgkampen ligger langt ude i fremtiden, men han er fra start bagud på point.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Der skal ske noget. Der skal mere sund fornuft ind i udlændingepolitikken.

Havde regeringen håbet, den kunne undgå at diskutere udlændingepolitik i finanslovsforhandlingerne, blev den skuffet. Radikale Venstres Morten Østergaard krævede over for Altinget lempelser og kom med fire forslag

- Det her er et forsøg på at sige, at vi gerne vil have et økonomisk, liberalt parti, som samtidig er værdiliberalt i forhold til udlændingepolitik, retssikkerhed og den slags.

Sådan forklarede serie-partistifter Simon Emil Ammitzbøll-Bille over for DR sit nye parti Fremads politiske projekt og berettigelse

- Det kunne jo godt tyde på, at Fremad har en værdipolitik, der minder meget om Radikale Venstres. Og det er bare ikke der, vi i Liberal Alliance står.

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, kommenterede over for TV2, hvordan har ser på det parti, to af hans nu tidligere partifæller har stiftet

- Vi kan se, at de imødekommer ønsket om, at de, der overflyves med den højeste støjværdi, får tilbudt opkøb. Men ellers synes vi ikke, at 230 millioner kroner er et prangende beløb, hvis man ser på, hvor mange der er omfattet.

Formand for Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer Agnes Rosenlund var ikke imponeret over denne uges nyhed om, at regeringen vil syvdoble det planlagte beløb til erstatninger på grund af støjgener fra de nye kampfly

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers

Randers Egnsteater kan ikke få armene ned igen: Velgørenhedskoncert blev en kæmpe succes

Annonce