Annonce
Danmark

Fundings søndagsanalyse: Mette Frederiksens fornemmelse for løftebrud

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Lige meget, hvor små indrømmelser Mette Frederiksen giver Radikale Venstre i regeringsforhandlingerne, vil Venstre og DF råbe "løftebrud!". I sidste ende er det derfor hendes mavefornemmelse for folkeopinionen, der afgør, hvor langt hun kan gå. Der er ikke nogen facitliste for løftebrud.

Nogle gange må vores folkevalgte ønske, at der fandtes en grønspættebog for politikere. Sådan én man kunne slå op i, hver gang man var i tvivl. En med svar på alle de svære spørgsmål. Men den findes ikke. Politik er fingerspitzgefühl, mavefornemmelser og dømmekraft.

Og de egenskaber får Mette Frederiksen i den grad brug for i de igangværende regeringsforhandlinger, der skal afklare, hvilken politisk pris Socialdemokratiet skal betale for at få magten.

Forhandlingerne startede blødt ud. Klima og velfærd var de to første emner, man tog hul på i denne uge. Klogt af Mette Frederiksen at lægge ud med det, der samler. Det giver god stemning, og minder forhandlerne om den gulerod, der ligger for enden af det hele - også når det bliver svært.

Og svært skal det nok blive. Særligt udlændingepolitikken bliver en hård nød at knække. Støttepartierne taler mere eller mindre med én tunge, og det presser Socialdemokratiet. Planerne om et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm skal droppes, Danmark skal igen tage imod FN-kvoteflygtninge, børnene skal ud af udrejsecenteret på Sjælsmark, dele af paradigmeskiftet skal rulles tilbage, og så skal integrationsydelsen droppes.

Ser man på kravene hver for sig, er de ikke uoverstigelige for Socialdemokratiet. Med undtagelse af en fuldstændig annullering af integrationsydelsen og en tilbagerulning af paradigmeskiftet. Det kan Socialdemokratiet ikke gå med til uden at begå løftebrud. Men Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper, vil ikke bare have én ting, og det er Mette Frederiksens udfordring.

Kommer der for mange blomster i buketten af indrømmelser, kan det af vælgerne blive opfattet som en generel lempelse af udlændingepolitikken.

Men præcis hvor mange blomster, der går til et løftebrud, og om tulipaner er bedre eller værre end roser, er der dybest set ikke nogen, der ved. Grønspættebogen for politikere findes som sagt ikke, og der er ikke nogen facitliste for, hvad der konstituerer et løftebrud.

Beskyldningerne om løftebrud skal nok komme. Lige meget hvor få indrømmelser, Mette Frederiksen giver sine støttepartier, vil Dansk Folkeparti og Venstre tæve løs på hende. Det må hun leve med, men hun skal for alt i verden undgå, at beskyldningerne bider.

Opgaven bliver derfor at vurdere, hvornår de gør det. Hvor går befolkningens grænse - og særligt de vælgere, det er lykkedes Socialdemokratiet at erobre fra Dansk Folkeparti i den forgangne valgkam? Bliver de skuffede, risikerer Mette Frederiksen at sætte hele grundlaget for rød bloks sejr over styr.

Mette Frederiksen har egentlig sikret sig manøvremuligheder på udlændingeområdet. Ser man nøgternt på, hvad hun har udtalt i valgkampen, har hun ikke lovet at fastholde øen Lindholm som udrejsecenter, hun har erklæret sig åben over for, at Danmark igen skal modtage kvoteflygtninge, og hun har ladet vide, at der skal ske et eller andet udefinerbart med ydelserne til udlændinge. Men spørgsmålet er, om vælgerne har opfanget dette?

Har de lagt mærke til nuancerne i Mette Frederiksens formuleringer? Eller har de kun lyttet til retorikken: Den stramme udlændingepolitik skal bestå. Mette Frederiksen vil ikke være statsminister for enhver pris. Ergo der bliver ikke ændret en døjt. Et klassisk eksempel på, at det ikke handler om, hvad du siger som politiker, men hvordan det bliver opfattet.

De kommende dage og måske ugers forhandlinger vil fortælle os mere om Mette Frederiksens fornemmelse for løftebrud. Det bliver i sidste ende også en tryktest af hendes fingerspitzgefühl for folkeopinionen.

Og mon ikke at den socialdemokratiske formand krydser alt, hvad hun kan krydse i forhåbningen om, at der er sammenfald mellem hendes vurdering af løftebrud, og hvad Radikale Venstre skal have for at gøre hende til statsminister.

Er der ikke det, har hun alvorlige problemer.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Derfor vil jeg gerne undskylde uforbeholdent over for Anders, Mette og Thyra, at jeg anvendte en så hård og personlig tone på valgaftenen og dagen efter. Det var over stregen, og det beklager jeg.

Henrik Dahl, MF (LA), måtte på Facebook undskylde sine udfald mod Anders Samuelsen, Mette Bock og Thyra Frank. Det skete efter, at flere medlemmer af partiet havde kritiseret ham for ikke at behandle sine nu forhenværende kollegaer ordentligt

- En ny regering, som danskerne skal kunne holde af og have tillid til, kan ikke bringes til verden ved tovtrækning. Ved spinkrig. Eller endeløs ”vinder-taber”-metaforik. Det er læren fra 2011.

Morten Østergaard (R) rakte øjensynligt en hånd frem til de andre partier i rød blok, da han i sin folkemødetale sagde, at man ikke skulle gentage fejltagelser fra regeringsforhandlingerne i ”det sorte tårn” i 2011

- Vi har et stort arbejde foran os med at genoprette tilliden til Liberal Alliance. Vi skal tage fat på et nyt kapitel og genoptage den liberale værdikamp. Det arbejder glæder jeg mig til at være i spidsen for.

Alex Vanopslagh (LA). Liberal Alliance valgte ny politisk leder i denne uge, efter at Anders Samuelsen valgte at trække sig på grund af det dårlige valgresultat. Valget faldt på en nyvalgt 27-årig

"Jeg tror, de fleste godt har kunnet se, at jeg ikke har haft det så godt. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at kæmpe mig tilbage efter min depression ved årsskiftet, men det er desværre ikke lykkedes for mig. Så jeg må nu sygemelde mig for at kunne blive helt rask igen".

Henrik Sass Larsen, MF (S), måtte smide håndklædet i ringen. Han har i en længere periode forsøgt at komme sig over en depression, hvilket ikke er lykkes. Han har derfor meddelt Mette Frederiksen, at han ikke er til rådighed som minister. Han lå ellers til at blive finansminister

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers FC

Sumpet bane aflyste kamp mellem AGF og Randers: Nu er ny dato for lokalopgør på plads

Randers For abonnenter

Stolt mor til Randers' michelinstjerne: - Vi sagde ikke 'ro på', da han ville være den bedste

Annonce