Annonce
forside

Fyrkatvikingerne er kampklare

Fyrkatspillets kampgruppe fået et ekstra pift. Her er skuespillerne sammen med Frank Kristensen Direktør, Spar Nord Mariagerfjord Foto: Frants Thaning

HOBRO: Med dragter til kampgruppen, en speciel vikingehjelm og 10 håndsmedede økser har Fyrkatspillets kampgruppe fået et ekstra pift. Hjelm og dragter kommer fra vikingespillet på Lindholm Høje.

HOBRO: Med dragter til kampgruppen, en speciel vikingehjelm og 10 håndsmedede økser har Fyrkatspillets kampgruppe fået et ekstra pift. Hjelm og dragter kommer fra vikingespillet på Lindholm Høje.

Annonce

»Fyrkatspillet blev kontaktet af ledelsen fra Lindholm Høje spillet, der tilbød os, at vi kunne købe dragter og rekvisitter, da Lindholm Høje spillet skulle lukkes ned. Det var en stor investering, men økonomisk støtte fra Spar Nord har gjort det muligt for spillet også at kunne anskaffe 10 håndsmedede økser. Det er en nyhed i spillet, der ikke tidligere har kæmpet med økser. Flotte asketræshåndtag til økserne skal vore fire dygtige håndværkere, der arbejder på fuldtid for Fyrkatspillet, have ære og ros for,« siger Jytte Frederiksen, Fyrkatspillets formand.

Fyrkatspillets vikingekampgruppe er et samarbejde med Fyrkatspillet ,Ung I Mariagerfjord og Østerskov Efterskole. En flot kampgruppe, der i 2012-spillet »Vølvens Hævn« skal vise kampen imellem de kristne og de asatroende. Der ryger mange skjolde, for det går voldsomt for sig, når der kæmpes med økser og med sværd.

pcb

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Annonce